Hvad er indiansk religion?

Hos apacherne (bl.a. i Arizona og New Mexico) afholdes en stor fest med hundredvis af deltagere umiddelbart efter, at en pige har menstrueret for første gang. Foto: Joy Fera - Fotolia

Naturens ånder, rituel piberygning og shamanisme. Få et overblik over 5 vigtige elementer i Nordamerikas oprindelige befolknings religion

Disneyfilmen "Pocahontas" og andre bøger og film om indianere har været med til at fremkalde en forestilling om Nordamerikas oprindelige befolkning som mennesker, der levede i pagt med naturen. Men hvad troede præriens jægere og samlere egentlig på, og hvad vil det sige at opfatte træer og landskab som åndelige? Bliv klogere her

Hvem er indianerne i Nordamerika?

De nordamerikanske indianeres historie begynder, da et jægerfolk fra Sibirien for mere end 14.000 år siden vandrede over Beringstrædet til Nordamerika og videre til til Mellem- og Sydamerika. Nogle indianere byggede byer og levede af landbrug. Andre levede af fiskeri og andre igen levede som nomader og jægere.

Det er blandt andet dem, vi kender som de nordamerikanske prærieindianere.

Der er store forskelle mellem verdensbillederne og kulturdyrkelsen hos eksempelvis de forskellige jæger- og fiskersamfund rundt på det enorme kontinent, men indianske religioner har også vigtige fællestræk. 

Dyr og naturen i de indianske religioner

Dyr og natur betyder så meget i de nordamerikanske indianeres religion, fordi "ånder" eller "hemmelighedsfulde væsener" gennemsyrer universet i dyreskikkelse, i skikkelse af atmosfæriske forhold som vind, regn og torden, dyrenes herskere som Bisonkvinden og Majskvinden, landskabet som bjerge og træer og himmellegemener som solen. 

Besjæling af naturen, som kaldes "animisme" var en vigtig del af indianernes kultur. Det var derfor en udbredt forestilling at både planter, dyr, sten og træer var besjælede. 

Universet og shamanisme i de indianske religioner

Kosmos spiller en vigtig rolle i den indianske religion, og i de fleste religioner eksisterede forestillingen om en enkelt hovedgud som siouxfolkets "Wakan Tanka" (Den Store Ånd).

Ideen om en anden tilværelsesdimension præger alle de indianske religioner. Almindelige mennesker kunne igennem visioner søge at få indsigt i denne dimension, mens en stammes shamam eller medicinmand var en person, der blev anset for at have fået tildelt særlige kræfter.

Shamanen var kultleder i shamanistiske ritualer, der for eksempel blev afholdt i forbindelse med jagt. Hos siouxfolket blev en sådan kultspecialist kaldt wakan (velsignet).

Ritualer i de indianske religioner

Overgangen fra barn til voksen var et af de vigtigste individuelle ritualer for Nordamerikas prærieindianere. Her var det almindeligt, at unge mænd trak sig tilbage til i en tid for gennem visioner og ved at opelske sin udholdenhed f.eks. i form af mindre mad kunne forberede sig til livet som mand.

Hos apacherne (bl.a. i Arizona og New Mexico) afholdes en stor fest med hundredvis af deltagere umiddelbart efter, at en pige har menstrueret for første gang. Ritualet tager fire dage, hvor pigen ved at identificere sig med Changing Woman, der skabte jorden, skal forlige sig med at blive kvinde. 

Piberygning havde en vigtig plads i prærieindianernes fællesskab. Når man havde taget en vigtig beslutning, sendte man piben på omgang - de fleste kender det fra udtrykket at ryge en frdspibe som tegn på, at man er enige. Piben blev behandlet med den største respekt, for indianerne opfattede piben som del af deres åndeverden.

Soldansen, hvor deltagerne over en periode på flere dage dansede omkring hellige objekter, mens de påførte sig skader af forskellig art skulle opmuntre ånderne til at hjælpe indianerne, var en af årets største samlinger.

Kristendommen og de indianske religioner

I mødet med europæerne opstod nye indianske religioner. Flere bevægelser slog bro over indianske gruppers forskelle og lagde vægt på, at de var indianske mere end de var sioux eller cheyenne. Det gælder eksempelvis åndedansbevægelserne i 1870 og 1890 og peyotebevægelserne, som i 1918 blev organiseret i en kirke, Native American Church. Mens åndedanskulten ophørte efter massakren på en gruppe tilhængere ved Wounded Knee i 1890, lever peyotebevægelserne stadig videre med omkring 100.000 tilhængere fra over 50 indianske folk.
 
Indianske protestbevægelser i 1970'erne fik mange indianere til at søge ældre indianske religiøse ledere for at genoplive religiøse traditioner. Den slags bevægelser søger at give nyt liv til de ritualer, der er nævnt ovenfor som Soldansen eller overgangsriter eller dansefesterne kaldet pow wow.

Kilde: kristendom.dk og natmus.dk