Lars drog til Amazonas for at finde kristendommen

En mands religiøse pilgrimsfærd i shamanismens navn blev til en kristen genfødsel og udløste en ny forståelse af religiøs klarhed

Længes du efter det øjeblik, hvor alt pludselig giver mening, og en overvældende kraft gør, at man spontant hengiver sig til religionens visdom og svar? At man føler sig forløst og forstået af en større magt? Et øjeblik, hvor man kan give slip på sig selv, for nu er man i den frigørende tilstand, hvor lykken og jeg'et bare er?

Sådan havde Lars det også. Som mange danskere voksede han op i et kulturkristen hjem, hvor julens traditioner og salmerne fyldte. Men den kristne tro gjorde ikke, og heller ikke for Lars selv. Hans interesse for teologi var af en anden, intellektuel karakter.

Men han havde en længsel i sig. Han følte, at han manglede noget:

”Den vestlige verden og tilbud om eksempelvis samtaleterapi kunne ikke give mig det, jeg havde brug for. Psykoterapi, kristendom eller kunst kunne ikke redde mig fra min sindstilstand," fortæller han. 

Længslen efter at træde ud over sig selv og opleve en form for forløsning kastede ham først i armene på forskellige former for rusmidler, som gav ham en umiddelbar fysisk ekstase. For der kunne han finde noget af det, han troede han søgte.

Så for at komme sin åndelige problemer til livs begyndte Lars at interessere sig for shamanisme. De teknikker, han lærte der, førte hen imod den slags ro, som han længtes efter. Men det var ikke rigtigt nok hjemme i Danmark. Han havde problemer med selvværdet. På et tidspunkt blev det så slemt, at han befandt sig i det, han selv betegner som en "voldsom, personlig krise".

For at komme videre tog han til Peru. Det er den rejse, som han beskriver i bogen "Stille nat over Amazonas".

"Der var måske et element af eksotisk udlængsel, og en romantisk tanke om det store eventyr, den ultimative pilgrimsfærd” siger Lars Neudorf. 

Det var først, da han fysisk sad i regnskoven, at han begyndte at få spirituelle oplevelser af mere kristen karakter, og de gjorde, at han psykisk fik det bedre.

Lars fandt frem til et shamanistisk center, Nihue Rao Centro Espiritual. Her kom han i kontakt med en shaman ved navn Ricardo. Og på sin egen måde blev Ricardo et skridt på Lars' vej mod kristendommen:

"Det, jeg oplevede, var ikke ekstase, men snarere en ekstrem nøgternhed, som gjorde, at jeg konkret-spirituelt kunne tage imod livet hjemme i Danmark helt prosaisk. I takt med af shamanerne hjalp mig fri af en masse ubehagelige spirituelle påvirkninger og lærte mig at passe på grænser, som jeg før slet ikke kunne mærke, kunne jeg rigtigt sætte pris på lyset, glæden og klarheden."

Før sin rejse havde Lars Neudorf haft det svært ved rigtigt at mærke værdien af sin kristne arv.

"Man kan godt sige, at jeg er vokset op i et kristent hjem. Ikke i den forstand at vi gik i kirke og bad aftenbøn, mere igennem de salmer mine forældre holdt af, og igennem de almindelige juletraditioner. Det er ikke noget, der normalt er blevet formuleret i kristne termer, men jeg ser det alligevel som noget kristent. Men i mine teenage-år, hvor det begyndte at blive svært for mig, var det ikke noget, jeg syntes jeg kunne bruge til noget," siger han.

Men arven indlejrede sig i ham. At bruge den krævede for Lars, at han lagde længslen efter den umiddelbare ekstase fra sig - og i stedet fokuserede på oplevelsen af religiøs klarhed:

"En del af den proces var netop at sige farvel til den fascination af ekstasen, som jeg før havde haft. Jeg længtes ikke mere efter være ude af mig selv, men inde i mig selv, respektere mine grænser og dermed tage imod livet på en sundere måde."

Han vil i dag betegne sig som kristen efter sine oplevelser i Perus jungle, men han bærer shamanismens oplevelser med sig hver dag. Sammen med sin egen oplevelse af kristendom, som han henter fra forskellige kilder i sit liv:

"Den kristne arv, som jeg i kraft af terapien i regnskoven kunne tage til mig, er sammensat af mange elementer: Grundvigs salmer, min barndoms juleoplevelser, Tolkiens eventyrunivers, Bachs musik, den katolicisme jeg lærte at kende i Peru, men først og fremmest af mine helt personlige spirituelle oplevelser fra de shamanistiske sessioner, som jeg nu også bærer med mig til daglig.”

Nogle gange skal man rejse lang bort for at kunne tage imod sig selv og sin arv på den rigtige måde. For den mangel på tro, der havde forfulgt Lars gennem barndommen og de unge år, blev løftet fra ham i Amazonas jungle. 

"Jeg kunne rent faktisk slippe fri af hele dette kompleks. Det havde jeg nok ellers opgivet, så det var ret mirakuløst at opdage." 

Lars Neudorf er et synonym. Forfatterens rigtige navn er redaktionen bekendt. 

Du kan finde et lille boguddrag nedenfor:

BOGUDDRAG - "Stille nat over Amazonas" af Lars Neudorf.

Det er ikke min pointe, at modsætningen mellem lys og mørke nødvendigvis skal forstås i kristne termer. Andre religiøse og spirituelle traditioner tilbyder myter og billeder, der kan være hjælpsomme, og jeg kender mange, der uden en kristen overbygning ser ud til at bevæge sig godt og sikkert igennem åndeverdenen.

Men for mig står den indsigt, jeg nåede frem til, som den kristne lære om Guds nådesgave i dens enkleste form: At jeg først må søge lyset for så der igennem at modtage livet – ikke gå direkte til livet og ved hjælp af besnærende alliancer forsøge at presse mere ud af det.

Det er en tanke, jeg rent intellektuelt har kredset om mange gange tidligere, nogle gange samtykkende andre gange kritisk. Jeg har læst om troens bevægelser hos Søren Kierkegaard, jeg har studeret René Girards bibellæsninger, og en overgang var jeg meget optaget af Slavoj Zizeks sammentænkning af kristen teologi og lacaniansk psykoanalyse. Men i praksis har jeg aldrig rigtig kunnet sætte en kristen grundindstilling i forbindelse med mit eget liv. Eller jeg har i hvert fald været ude af stand til at efterleve den, fordi jeg har været så panikslagen over mine mangler, at jeg ikke har villet afskrive nogen genvej til energi og styrke.
 (...)
 
Mine oplevelser på Nihue Rao Centro Espiritual har med andre ord gjort, hvad hverken dåb, konfirmation, kirkebryllup, en opvækst i en delvist kristen familie, en stor kærlighed til kirkemusik eller en mangeårig interesse for teologi har kunnet gøre. Og det var med et stort smil på læben, at jeg efter den sjette ceremoni gjorde Ricardo opmærksom på det ironiske i, at jeg som traumatiseret europæer var kommet til ham og shipibo-traditionen i jagten på en naturreligøs energiindsprøjtning, og at han så i stedet ville sende mig hjem som kristen. Det smilede han også bredt over.