Natur og kultur har præget de shamanistiske retninger

Shamanisme er et bredt begreb, der knytter sig til spirituelle retninger fra hele verden. Hver retning er præget af naturen og kulturen i det område, den shamanistiske vej er opstået i. Shamanistisk healer Rikke Agersted giver her et indblik i den Syd- og Nordamerikansk shamanisme

Hvad er shamanistisk visdom?
Ens for alle shamanistiske kulturer er arbejdet med Moder Jord som det feminine aspekt og Universet eller den Guddommelige Kraft som det maskuline aspekt. De fire retninger (verdenshjørner), vindene, elementerne, naturen og åndeverdenen er også en del af den kollektive shamanistiske visdom.

Den visdom, man får adgang til, hvis man vælger den shamanistiske vej, er visdommen fra ældgamle kulturer, som i tusindvis af år har arbejdet med naturens og universets kræfter.

Shamanismen udtrykkes af helt specifikke karakteristika i de enkelte kulturer. Den har tilpasset sig de samfund, den eksisterer i. Kosmologi, ritualer, ceremonier, myter, historier m.v. vil desuden altid være inspireret og formet af naturen det enkelte sted. Er det f.eks. barskt ørkenland, frodig regnskov eller knejsende isbjerge, der omgiver én?

Hellige steder som bjerge, søer og særlige bygningsværker som templer og ruiner fra tidligere tiders spirituelle arbejde anses som kraftsteder, hvor energien er særlig høj, og det shamanistiske arbejde derfor får en særlig kraft.

Der er i alle kulturer forskellige niveauer af viden og kundskaber, som shamanen kan arbejde sig op på. De dygtigste kan helbrede alvorlig sygdom med en enkelt behandling og få regnen til at sile under tørke.

Den glemte visdom i Norden
I Danmark kan man både finde amerikansk-inspireret shamanisme og sibirisk-inspireret shamanisme. Nordisk shamanisme er også meget udbredt, men til forskel fra de andre grene, har man i Danmark mistet de spirituelle rødder, så visdommen ikke længere går i arv fra generation til generation.

Udøvere af nordisk shamanisme lærer på anden vis, og ønsker at genskabe de gamle nordiske traditioner. De samiske og grønlandske folk er de eneste, som har fastholdt en ubrudt shamanistisk tradition her i Norden.

Shamanismen fra Perus bjerge
Q’ero shamanerne fra Andesbjergene i Peru er specialiseret i helt unikke shamanistiske metoder, som ikke ses tilsvarende andre steder. De kaldes energikunstnere for deres særlige evne til at manipulere med energi på den mest positive og hensigtsmæssige måde.

De bruger ikke trommer eller bevidsthedsudvidende plantemedicin, som de fleste andre shamanistiske kulturer. Til gengæld er de berømte for deres evne til at skabe balance og harmonisere energier, hvilket i princippet kan kurere næsten alt.

Q’ero folket havde i flere hundrede år valgt en tilbagetrækning til de koldeste og mest barske steder i bjergene i Peru for at slippe væk fra spanierne under inkatiden. De formåede at leve i ubemærkethed til starten af 1900-tallet, hvor de af egen vilje tog kontakt til resten af verden igen.

Deres visdom har altså været fuldstændig intakt og uden indflydelse af tidernes skiften i alle disse mange år, og det er en af grundene til, de er så unikke.

Q’eroerne er også meget kendt for deres helt særlige offerpakker. Når man beder det guddommelige og ånderne om hjælp, er det kutyme i mange kulturer, at man giver et offer. Det kan være afbrænding af røgelse, at tænde et lys eller på anden vis give en gave som påskønnelse for, at bønnen bliver hørt og forhåbentlig opfyldt

Q’eroerne laver offerpakker som gives til åndeverdenen. Det er avancerede bønner med en helt særlig struktur, der kalder alle de healende kræfter ind, og der findes hundredvis af forskellige slags, som hver tjener et helt specifikt formål til balancering af energi.

Q’ero shamanerne har en mesa, et medicinbundt, som består af indviede sten, krystaller og andre objekter, som repræsenterer den kosmovision, de er en del af. Det er en slags transportabelt alter, som inddrager retningerne (medicinhjulet), og alle de ånder, elementer m.m., som er en del af arbejdet og shamanens personlige spirituelle rejse.

Mesaen bruges til bøn, healing, i ceremonier og til spådomskunst.

Regnskovens healende medicin
I Amazonas findes mange forskellige stammer, som lever og ånder i pagt med naturen og åndeverdenen. Deres visdom har overlevet i årtusinder og deres kosmologi er naturligt skabt omkring regnskovens mangfoldighed af dyr, planter og generelle frodighed.

Shipipo-folket er blandt andet kendt for deres plantemedicin ayahuascar, som anvendes til at heale sygdom i krop, sind og ånd. Medicinen guider og vejleder dem, der drikker den, og viser, hvad kilden til problemet er og hvordan, man skal arbejde med det fremadrettet. Samtidig skal medicinen hjælpe med at forløse det, som man ikke længere behøver at holde fast i.

I Peru er der flere statslige behandlingscentre, hvor man har stor succes med at helbrede alkoholikere og stofmisbrugere med ayahuascar. I den vestlige verden er plantemedicinen dog generelt ikke anerkendt.

Det kræver en helt speciel viden og kontakt til åndeverdenen at håndtere planteånderne i medicinen og den sjælerejse, patienten sendes afsted på. Shamanen ved, hvordan han skal guide og vejlede patienten.

Han kan kalde sjælen tilbage, hvis den farer vild på rejsen, og han ved, hvordan han kan støtte personen, hvis frygt og smertefulde minder er noget af det, der skal konfronteres undervejs. På egen hånd kan det gå grueligt galt, fordi man ikke har redskaberne til at arbejde med medicinen og det, man møder undervejs.

Regnskovsshamanerne er også urtekyndige og kender regnskovens kæmpe medicinskab af helbredende planter til behandling af alskens sygdomme og parasitter.

Nordamerikanske svedehytter og den hellige pibe
De Nordamerikanske indianske traditioner har om nogen inspireret os her i Danmark med sine utallige ceremonier og ritualer. Vi har på forunderlig vis let kunne identificere os med trommen, svedehytterne, den hellige pibe, ceremonierne og historierne.

Peyote er ørkenens bevidsthedsudvidende plantemedicin, som man arbejder med i de sydlige stater. Ligesom ayahuascar er denne planteånd en fantastisk healer, om end den virker meget anderledes.

Svedehytten symboliserer en genfødsel af Moder Jords livmoder og er et godt eksempel på, hvordan energierne knyttes sammen i bevidst arbejde. Man går i svedehytte for at rense sig på alle planer og for at bede.

Bønnen kan handle om healing, indsigt, vejledning eller om hjælp til et andet menneske. Elementerne og ånderne tilkaldes og hjælper i processen. Der er typisk 4 runder i en svedehytte, og der er helt specifikke sange, som synges i hver runde. Sangene påkalder bestemte åndelige hjælpere, beder om healing og fungerer som knivskarpe budskaber til det Guddommelige.

De Nordamerikanske veje er præget af meget struktur og faste rammer omkring det spirituelle arbejde. Alt er en del af den komplicerede energetiske formel, som konstant bygger energien op til den endelige forløsning. Strukturen er en meget bevidst brug af usynlige energetiske nøgler, som kan åbne døre til healing og visdom. De findes i alle shamanistiske kulturer.

Ens for dem alle er, at de kræver fokus og intention at bruge, hvilket ofte kræver stor disciplin.

Medicinmanden er tæt knyttet til sine åndehjælpere og kraftdyr i arbejdet og ved, at han kun er et ydmygt redskab i den proces, der foregår. Den guddommelige indgriben er den virkelige medicin.