Hvordan trives antisemitisme i Danmark?

Ny global undersøgelse af antisemitisme viser en lang række interessante resultater, nogle mere overraskende end andre, skriver religionssociolog, ph.d. Brian Arly Jacobsen

Den internationale organisation Anti-Defamation League (ADL) står bag en global undersøgelse af antisemitisme i 101 lande. Undersøgelsen dækker alle verdensdele og har deltagelse af 53.100 individer. Danskere deltager også i undersøgelsen. ADL er en international jødisk privat organisation med base i USA. Den beskriver sig selv som ”nationens førende advokat for civile rettigheder”, og at den ”bekæmper antisemitisme og alle former for intolerance, forsvarer de demokratiske idealer og beskytter borgerrettigheder for alle.” Det gør organisationen gennem information, uddannelse, lovgivning, og foredragsvirksomhed. Organisationen blev stiftet i 1913 i USA.
 
ADL har siden 1964 målt graden af antisemitisme i USA ved hjælp af et indeks over antisemitisme baseret på 11 spørgsmål om fordomme mod jøder, men har for første gang lavet en international undersøgelse, som har indsamlet svar mellem juli 2013 og februar 2014. Undersøgelsen viser mange overraskende resultater, men hvad er antisemitisme i dag?
 
Antisemitisme i dag
Antisemitisme er en samlet betegnelse for antijødiske holdninger, som kommer kollektivt til udtryk i kultur som myter, ideologi, folklore og billedsprog og i handlinger, det være sig socialt, juridisk diskrimination, politisk mobilisering mod jøder og kollektiv- eller statsvold. Antisemitisme kendetegner hermed en antipati eller fjendtlighed mod jøder som en gruppe, fordi en anden gruppe har en forestilling om, at jøder har en særlig adfærd eller særlige karaktertræk, som adskiller dem fra majoriteten, og at dette adfærdsmønster skyldes det forhold, at de er jøder. Antijødiske holdninger kender vi helt tilbage fra antikken.

Begrebet antisemitisme er en politisk idé, som typisk tilskrives den tyske journalist Wilhelm Marr (1819-1904), som i 1879 udgav agitationsskriftet Der Sieg des Judenthums über Germanenthum (Jødedommens sejr over det germanske). Han benyttede begrebet for at vise et skel mellem et traditionelt kristent jødehad og en moderne sekulariseret fjendtlighed mod jøder baseret på ’videnskabelig racisme’. Forestillinger om raceforskelle blev dermed en bærende idé i den antisemitisme, som prægede tiden op til og under anden verdenskrig.

Læs også: Rabbiner: Jeg frygter, at det går ud over mennesker næste gang 

Antisemitiske forestillinger i dag er ikke kun biologiske, de kan også være religiøse, kulturelle, politiske og økonomiske, og stereotyper om jøden konstrueres indenfor alle områder. Siden begyndelsen af 1970’erne har nogle forfattere talt om en ny antisemitisme, som baserer sig på en modstand mod staten Israel, dvs. en form for antizionisme. De tidligere ledere af ADL, Arnold Forster og Benjamin R. Epstein har blandt andet forsvaret denne tanke i bogen The New Anti-Semitism (Den ny antisemitisme) fra 1974, hvor de argumenterer for, at der er en ny antisemitisme på vej fra radikale højre- og venstreorienterede kredse samt pro-arabiske personer i USA.

Kritikere afviser dog denne måde at definere antisemitisme på, og kalder det for en sammenblanding af antiisraelske holdninger og/eller fordomme med antijødiske. Ifølge disse forfattere, for eksempel den engelske filosof Brian Klug og den amerikanske politolog Norman Finkelstein, bør det være legitimt at kritisere Israel, zionisme og den til enhver tid siddende israelske regerings førte politik uden at skulle blive karakteriseret som antisemit.

ADLs antisemitismeindeks er et analytisk redskab, som har til formål at identificere individer, som har antisemitiske holdninger og måle den generelle udbredelse af forskellige negative jødiske stereotyper. Spørgsmålene er formuleret som påstande, som man så erklærer sig mere eller mindre enig i, eksempelvis ’Jøder har for meget magt på det internationale finansielle marked’, ’Jøder er ansvarlige for de fleste af verdens krige’, eller ’Jøder magt har for meget magt over de globale medier’ (læs mere om indekset her).
 
Antisemitisme i Danmark
Undersøgelsen i Danmark baserer sig på 500 telefoninterviews i perioden fra den 8. august til den 9. december 2013, det vil sige før den seneste større Israel-Palæstinakonflikt. Danmark scorer generelt lavt på antisemitismeindekset sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. I Danmark har 9% af den voksne befolkning antisemitiske holdninger ifølge ADLs indeks. I Vesteuropa drejer det sig om 24%, mens det for alle 101 lande drejer sig om et gennemsnit på 26%. Sverige har en af de laveste andele af antisemitiske holdninger i befolkningen på 4%. I Østeuropa er befolkningsgruppen med antisemitiske holdninger på 34%.

Læs også: Jødechikaner i København er et nederlag for danskheden 
 
I Danmark er der flere mænd (11%) med antisemitiske holdninger end kvinder (7%), og der er klart flere ældre i gruppen 50+ (12%) med antisemitiske holdninger end andre aldersgrupper (5-6%). Det kan virke overraskende, at det er de midaldrende og ældre befolkningsgrupper, som har klart flest antisemitiske holdninger, da de i tid er tættere på holocaust, men omvendt ser vi også i andre undersøgelser, at det er disse aldersgrupper, som er generelt mest intolerante overfor andre etnisk og/eller religiøst forskellige befolkningsgrupper end majoritetdanskeren.
 
Attituder overfor forskellige religioner
I undersøgelsen har man også spurgt til attituder overfor forskellige religioner, og den viser, at muslimer er den religiøse befolkningsgruppe, som danskere er mindst positive overfor, mens jøder er den religion som opfattes næstmest positivt.
Holdning til religiøs gruppe:

• Kristne: 89% positiv, 3% negativ
• Jøder: 77% positiv, 5% negativ
• Buddhister: 68% positiv, 5% negativ
• Hinduer: 61% positiv, 6% negativ
• Muslimer: 53% positiv, 34% negativ

Interessante resultater i andre lande
I Mellemøsten og Nordafrika har 74% af befolkningen antisemitiske holdninger ifølge indekset. Det laveste niveau blandt disse lande (56%) hører til Iran, som har den anden største jødiske befolkningsgruppe i Mellemøsten efter Israel. For mange muslimer og ikke-vestlige kristne, kan opfattelsen af den vestlige kultur (moderne, rige, kapitalistiske og historisk ’andet’) og lokaliseringen af Israel i denne kultur (som ’Amerikas ven’) være en vigtig indvirkning på resultatet.

Nutidens høje antisemitismerate i muslimske lande skyldes givetvis hovedsageligt konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er nemlig påfaldende, at ikke-muslimer (for eksempel kristne) i mellemøstlige muslimske lande deler samme høje antisemitismerate. Det er også nævneværdigt, at muslimske lande, der ikke traditionelt er interesseret i denne mellemøstlige konflikt (Bosnien (32%), Kasakhstan (32%), Bangladesh (32%)) har relativt lave rater. Det gør naturligvis ikke problemet med antisemitisme mindre i disse områder.

Det højeste niveau blandt de vesteuropæiske lande (69%) hører til Grækenland, der er markant anderledes fra resten af Vesteuropa. Landet hører til det østlige Middelhav og Balkan med traditionelt gode kulturelle og politiske forbindelser med Mellemøstlige samfund. Den økonomiske krise er gået værst ud over Grækenland og indvandrere er i store dele af den græske befolkning blevet en syndebuk for landets problemer. Jøder er givetvis inkluderet i gruppen af ’indvandrere’ i Grækenland. Konklusionen understøttes af, at grækere bryder sig lige lidt om alle andre religiøse grupper (cirka 40%) end kristne.

Undersøgelsen viser en lang række interessante resultater, nogle mere overraskende end andre. Den afdækker viden om antisemitiske fordomme, om holdninger til Israel og viden om Holocaust, som er mulige at sammenligne på tværs af landegrænser. Det gør undersøgelsen unik og interessant for læsere, som interesserer sig for disse spørgsmål.

Undersøgelsen viser, at politik givet har en stærk effekt på nutidens opfattelser af jøder i Mellemøsten og Nordafrika, hvor der er en foruroligende høj andel af befolkningerne med antisemitiske fordomme, men det kan også være med til at forklare både negative og positive holdninger overfor jøder i andre dele af verden. For Danmarks vedkommende kan man konkludere, at antisemitisme, sammenlignet med andre lande i Vesteuropa, ikke er et stort problem i befolkningen generelt. Det betyder dog ikke, at antisemitiske fordomme ikke kan opleves som et problem for jøder i Danmark i dag. Det kan denne undersøgelse ikke svare på. Det vil nemlig kræve en undersøgelse af spørgsmålet blandt jøder i Danmark.

Brian Arly Jacobsen er adjunkt, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.