Arkæologer jubler: Gudehus fra vikingetiden fundet i Norge

Det er blandt blot-ritualet, som man udførte i gudehusene. Billedet er fra Vestskoven, hvor en gruppe nutidige hedninge hyldede de nordiske guder. Foto: Kaare Smith/Ritzau Scanpix

Norske arkæologer er stødt på et meget sjældent fund. De har fundet et gudehus fra vikingetiden, hvis lige kun findes få andre steder i Skandinavien

Mellem lange, trange fjorde og tågekronede fjelde – de såkaldte Sunnmørsalper – ligger den norske by Ørsta. Jorden under byen har i mange år gemt på en hemmelighed, der stammer helt tilbage fra vikingetiden, en hemmelighed som arkæologer nu endelig har afdækket.

Arkæologerne er nemlig ved at udgrave et såkaldt hedensk gudehus, det vil sige et bygningsværk, hvor datidens vikinger i området ofrede til aserne. Det skriver det norske medie NRK.

Udgravningen foregår på et 8-9000 kvadratmeter stort areal tæt på Ørstas centrum, hvor der tidligere er fundet rester af jernalder- og middelalderbebyggelser.

Det er enestående i en norsk sammenhæng. I hele Skandinavien er der før kun fundet spor af bare en håndfuld lignende bygninger.

”Vi måtte faktisk se på det i flere dage, før vi turde tro på det, vi så,” fortæller udgravningsleder Søren Diinhoff, som er forsker ved Universitetsmuseet i Bergen, til NRK.

Huset er formentligt fra 600 til 1000-tallet, og har været omtrent 14 meter langt, syv til otte meter bredt og godt 10 meter højt.

”Det er en næsten identisk kopi af gudehuse, vi kender fra Sydskandinavien, som ved Uppåkra i Sverige og Tissø på Sjælland i Danmark,” siger Søren Diinhoff endvidere til NRK.

Hvad foregik der mon i gudehusene?
Søren Diinhof forklarer til det norske medie Vårt Land, at der er mange eksempler på, at man har bygget kirker, der hvor gudehusene stod, og derfor har man tidligere kun fundet fragmenter af de gamle gudehuse. Det er dog ikke tilfældet med gudehuset i Ørsta, der ligger ved den gamle stormandsgård Ose, som er en typisk beliggenhed for gudehusene. Men det illustrerer, hvordan kristendommen slører vikingetiden.

”De få ting man ved, har man fra Snorre og den ældre og den yngre Edda. Det er en kristen mands fremstilling af, hvordan den hedenske tro blev praktiseret. Derfor har vi ikke detaljeret viden om, hvordan det rent faktisk var,” forklarer Søren Diinhoff til Vårt Land.

På den måde er det ret begrænset, hvad man ved om gudehusene, og hvad der foregik i dem. Man er dog ret sikre på, at vikingerne har ofret til guderne og til forfædrene, men hvad og hvordan, man har ofret, står ikke helt klart.

”Der har været snak om, at det også kunne være menneskeofring i endnu større gudehuse. Det er muligt, at det kan tilskrives senere kristne påstande om, at de, der dyrkede asatro, gjorde sådan nogle ting. Men ofring til guderne er med sikkerhed sket her,” slår Søren Diinhoff fast over for NRK.