Asatroende tænder lys som nedtælling til vintersolhverv

I ventestagen er der seks lys, der tændes et efter et i de seks uger op til vintersolhverv. I nogle asatrossamfund er der skik for, at man tænder lyset om torsdagen, fordi de anser denne dag for at have haft en særlig betydning i vikingetiden. På hvert stearinlys er påtrykt forskellige runer med hver sin betydning. Foto: Heidi Melgaard Schrum

Imens majoriteten af danskerne tæller ned til juleaften med julekalender og adventskrans, tæller asatroende ned til vintersolhverv med en ventestage med seks lys. Skikken er inspireret af den kristne adventstradition, mener lektor

En krans med stearinlys i, der tændes et efter et i nedtællingen til lysets komme. Det lyder som noget fra den kristne juletradition, men i de senere år har skikken vundet frem blandt asatroende i Skandinavien. Dog med den forskel, at der i de asatroendes lyskrans – der også kaldes en ventestage – er seks lys i stedet for fire.

Inspireret af adventskransen
Ventestagen er omkring 10-15 år gammel og er dermed en moderne skik. Traditionen kan siges at være inspireret af den kristne adventstradition, som igen er inspireret af den jødiske højtid hanukkah.

Denne måde at udvikle skikke baseret på andre religioner er ifølge Mathias Nordvig, der er lektor i nordiske studier på University of Colorado, en naturlig ting for en nyreligiøs bevægelse som asatroen:

”For alle skandinaver er juletiden en af de mest traditionsrige perioder i året. Disse traditioner fylder i medierne og i skolerne, og det har indflydelse på både børn og voksnes forventninger. Det er derfor kun naturligt, at en nyreligiøs bevægelse som asatroen, der opfatter sig selv som Skandinaviens oprindelige religion, inkorporerer eksisterende kristne traditioner og oversætter dem til en hedensk tradition. I det brede religionshistoriske perspektiv, er det typisk sådan, religioners traditioner udvikler sig: Man låner fra hinanden.”

Seks lys med hver sin betydning
Ventestagen er ifølge Mathias Nordvig opfundet i Vestsverige. Her har en gruppe asatroende fra göteborgegnen forsøgt at genetablere traditionen alveblót, der er et ritual, hvor forfædre og slægt hyldes sammen med guderne. Sagaerne fortæller, at alveblót blev afholdt omkring det sene efterår eller i den tidlige vinter. Derfor har gruppen tradition for at holde alveblót på mortensaften.

Fra alveblót til juleblót, der finder sted i forbindelse med vintersolhverv, er der seks torsdage, og denne periode kaldes for vänt. Denne tid markeres ved at tælle ned til vintersolhverv eller juleblót. Ventetiden markeres med en ventestage med seks lys, der tændes et efter et på de seks torsdage.

Gruppen i Göteborg har generelt tradition for at fejre torsdage, som de kalder Torshelg. De mener, at torsdage var særligt specielle i vikingetiden, da altinget i Island og lokaltinget på Gula i Norge blev afholdt på torsdage. Derfor har gruppen valgt at tænde ventestagens lys på torsdage.

Lysene kan ifølge det svenske asatrossamfund Samfundet Forn Seds hjemmeside markeres med de seks første runer i vikingetidens runealfabetet futhark. Til ceremonien hører også et madoffer til gudestøtter, og bønner og sange akkompagnerer lystændingen.

Der er ikke nogen myte forbundet til skikken, og der er forskel på hvilke betydninger, der tillægges de seks lys og i hvilken rækkefølge, de tændes. Ifølge facebooksiden Väntljusstaken/Sunwait candles tændes første lys for solens dronning, det andet lys for tidens gang, det tredje for forårets tilbagevenden efter vinteren, det fjerde for guderne, det femte for nyt liv, og det sjette lys tændes for håb.

Det er varierende, hvornår der bliver afholdt alveblót i de forskellige nordiske asatrossamfund, og derfor er alveblót og vänt ikke altid knyttet sammen. Flere grupper afholder alveblót ved overgangen fra oktober til november, hvorved der kommer til at være mere end seks torsdage imellem alveblót og juleblót. Andre grupper mener, at alveblót er det samme som jul, og afholder derfor ikke ritualet i efteråret.

En skik i vækst
Flere ritualer indenfor asatro varierer i både praksis og tolkning, da der ikke findes en centraliseret styring eller strømlining af de forskellige blótgrupper, forklarer Mathias Nordvig.

Han vurderer, at fejringen af vänt er mest udbredt i Sverige, men at der også er asatroende i Danmark, der har taget skikken til sig:

”Jeg vil skønne, at det stadig er en mindre gruppe asatroende i begge lande, der bruger skikken, og der er ikke noget, der indikerer, at det er blevet en tradition i Norge eller Island. Men siden traditionen jo er en stærk pendant til den kristne adventstradition, forestiller jeg mig, at den vil vokse i betydning.”