Asatroende: Man må gerne kalde mig en satanisk narcissist

”Man bliver nødt til at drikke lidt slangegift for at blive oplyst. At gøre, hvad slangen siger, er at gå den personlige, religiøse, mystiske erkendelsesvej,” mener asatroende Johan Christian Nord, som Religion.dk mødte op til udgivelsen af hans nye bog ”Høstoffer”

”Nu skal jeg fortælle Dem en hemmelighed. Et liv kan faktisk lykkes, hvis man lader sig det tilmåle og forstår, hvornår man skal drikke.” Det var oraklets budskab, som gennem et drømmesyn kom til den asatroende skjald, Johan Christian Nord.

Fortællingen om Johan Christian Nord er spektakulær. I sommeren 2018 forlod han sit præsteembede i Midtjylland for at hengive sig til Nordens religion, og i april 2019 udgav han med titlen ”Norden kalder” sit åbne afskedsbrev til den kristne kirke. I dag forstår han sig som nordisk nyhedning, fungerer som skjald og arbejder på flere bøger om Nordens religion:

”Det handler om at lægge de her mytefortællinger frem på en måde, hvor de genfortælles og tydes i samme bevægelse, og hvor folk kan bruge dem til noget i dag. Nordens fortællinger angår os og kan lære os noget meget vigtigt om at leve som de mærkelige dyr, vi er,” fortæller han.

Det var blandt andet den oplevelse af de nordiske fortællinger som vedkommende for ham selv, der gjorde, at Johan Christian Nord ikke længere kunne identificere sig med kristendommen, endsige tage imod løn for at forkynde dens budskab:

”Jeg oplevede en tiltagende splittelse mellem mit erfaringsliv og den kristne dogmatik og de kristne kernetekster.”

Det himmelske og det jordiske er ikke adskilt

Hans primære anke mod kristendommen er det, han ser som uddrivelsen af det kvindelige fra guddommen og nedskrivningen af den jordiske eksistens. Johan Christian Nord mener, at religion først og fremmest er en erfaring af, at jorden er hellig. Den jødisk-kristne tanke om, at menneskene er kastet ud fra paradis til en jord, der ikke er deres hjem, fordi de ville være klogere, er absurd og skadelig. Han uddyber:

”Man bliver nødt til at drikke lidt slangegift for at blive oplyst. At gøre, hvad slangen siger, er at gå den personlige, religiøse, mystiske erkendelsesvej.” Det er netop den vej, som Johan Christian Nord selv er slået ind på.

”Det ligger i det hedenske, at jordens eget liv er helligt. Jeg har en erfaring af, at der ikke er et skarpt skel mellem det himmelske og det jordiske, men at de to ting gennemtrænger hinanden.”

Som asatroende oplever han en overensstemmelse mellem ånd og natur, som han ikke fandt i kristendommen. Hans påstand er, at mange mennesker oplever deres daglige liv på samme måde som ham selv – og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med kristendommens budskab:

”En fødsel er noget af det mest meningsfulde, man kan opleve – og det er netop at opleve os selv som naturvæsener,” siger han og uddyber: ”at være natur er lykken for os.”

Afsked med kristendommen

De, der har fulgt debatten, ved, at Johan Christian Nord fik en hård medfart af tidligere præstekolleger og bekendte, da han proklamerede sin omvendelse til asatroen. Bogen ”Norden kalder” blev anmeldt flere steder, blandt andet også i Tidehverv, hvor han tidligere selv har slået sine folder:

”Jeg tror nok, der stod noget med, at jeg var narcissist og gået over til djævelen. Og det er jo en meget rimelig vurdering ud fra et kristeligt perspektiv; sådan har de kristne altid dæmoniseret polyteister og mennesker, der følger deres egen åndelige vej. Det lever jeg fint med. Man må gerne kalde mig en satanisk narcissist,” udbryder han med et stort smil på læben, inden han mere alvorligt uddyber, hvordan han forstår sig selv:

”Selv mener jeg ikke, at det her bare handler om afstivningen af mit lille, fedtede ego. Jeg oplever det modsatte, nemlig at mit ’jeg’ er blevet relativeret i mødet med kræfter, der er større end mig selv. Jeg kan ikke genkende idéen om, at jeg skulle være et opportunistisk siv i vinden”, siger han og forklarer, at han har betalt en dyr pris for sin forvandling og ikke opnået nogen ydre vinding ved den.

Men bruddet med kristendommen og teologien var uundgåeligt for Johan Christian Nord:

”Det er nogle ret vilde ting, der står i de bibelske tekster. De færreste kan finde sig selv i Det Nye Testamentes krav om verdensforsagelse, så man skaber teologien som en bortforklaringskunst,” siger han og beskylder kristendommen for at have udmagret Europa åndeligt. For ham selv blev det konkret med frygten for sin egen sjæledød:

”Individets eget forhold til magterne forsvinder. Det bliver menneskets liv frustreret og ødelagt af,” mener han og ser en løsning for sig selv og Europa i hedenskabet:

”Jeg håber, at hedenskabet vender tilbage som Europas frelse,” forklarer han og henviser til den tyske forfatter Ernst Jüngers profeti om, at guderne vil vende tilbage på det europæiske kontinent i det 22. århundrede.

Nordisk mytologi er ikke et lukket system

Johan Christian Nord har selv erfaret, at den nordiske mytologi kan oplyse de ting, mennesket erfarer og oplever. Han tror på, at verden er fortryllet og magisk:

”Et menneske har en skæbne, en retning i sit liv. Den skal man vækkes til at forstå, eller den skal vågne i én. Det er den personlige skæbnemagt, individets valkyrie, der vågner – og man skal lytte til, hvad hun siger,” forklarer han.

Han henviser til den nordiske mytologis fortælling om personlige følgeånder, som for ham blev retningsgivende i hans egen forståelse af sin skæbne: ”Jeg mødte et orakel, som havde taget skikkelse af hendes fortælleglade højhed, Karen Blixen. Hendes ord har jeg levet på sidenhen.”

Mødet med oraklet gjorde, at han blev i stand til at løsrive sig fra en fastlåst ideologi og dogmatik og i stedet hengive sig til det enkelte øjeblik:

”Jeg går ad en nordisk sti, samtidig med at jeg er fuldstændigt fri til at undersøge, hvad jeg vil.” Der behøver ikke være en skarp adskillelse mellem de forskellige typer af hedninger, mener Johan Christian Nord, som med egne ord kan udføre nordiske ritualer og på samme tid uddanne sig til tarotlæser, hvis det er det, han vil.

Han ser fastnaglede systemer, dogmer og doktriner som støttekrykker til mennesker, der ikke kan tåle den direkte religiøse erfaring. Johan Christian Nords projekt er anderledes:

”Jeg har opsøgt at stå alene over for magterne. Og det mener jeg faktisk, jeg er kommet til.” Derfor ser han heller ikke den nordiske mytologi som et lukket system, hvor man fastlåses i bestemte dogmer eller fortolkninger.

Selv er han åben for, at han i fremtiden kan ledes af nye stier af sin skæbnegudinde, som kommunikerer med ham gennem hans læsning, nattesyner og begivenheder:

”Jeg tror, der er en retning i ens liv. Jeg kommer til at beskæftige mig med alle mulige ting – jeg har ikke aflagt en dogmatisk bekendelse.”

En af de ting, Johan Christian Nord beskæftiger sig med, er det gamle hedenske ritual ude-sidning. Her sidder den enkelte udesidder i den mørklagte skov fra solnedgang til solopgang. Det er ikke tilladt at bevæge sig, at kommunikere eller at læse – og så skal man faste. Selv oplever han det som meget virkningsfuldt.

Flere kommer ”hjem”

Johan Christian Nord betragter sin omvendelse som en hjemvendelse: ”Man vender hjem til en fornemmelse af, at jordens eget liv er helligt.” Den fornemmelse er klarest beskrevet i de nordiske kilder, mener han. Men kildematerialet er ikke nødvendigvis afgørende for den asatroende:

”Det handler både om kilder og ikke om kilder. Det handler også om erfaringen af, at det åndelige og det naturlige ikke er modsætninger. Den forestilling kan man gøre sig uafhængigt af, om alle kilder var blevet brændt.”

Han kender flere, som er vendt ”hjem” til det nordiske hedenskab, og han regner med, at det vil fortsætte. Han vil i hvert fald gøre sit. Bogen ”Høstoffer”, som er skrevet i samarbejde med digteren Jesper B. Korndal, udkommer i begyndelsen af oktober. Det er deres fælles forsøg på at give liv til forfædrenes fortællinger gennem en vekselsang af fortællinger og digte i fri troskab mod overleveringen.

Sammen med et hyldestskrift til Freja, som også er på vej, er den en del af Johan Christian Nords nye identitet som skjald og mytefortæller: ”Det handler om at give mytefortællingerne liv, så de lydhøre får lyst og kraft til at leve.”

Johan Christian Nords og Jesper B. Korndals "Høstoffer" udkommer i begyndelsen af oktober på forlaget Gentlemens Jockey Club.