Analyse

Ateisme: En religion uden Gud – eller hvad?

Ateismens udbredelse fik luft under vingerne ved hjælp af blandt andet Charles Darwins videnskabelige evolutionsteori, Friedrich Nietzsches deklaration om Guds død og Jean-Paul Satre og andre eksistentialisters fokus på identitet og individets valg. Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix, Scanpix Danmark Pressemateriale/NF/Ritzau Scanpix, Nf/Nordfoto-Nordfoto/Ritzau Scanpix

Ateisme bliver ofte fejlagtigt opfattet som sin egen form for religion, hvor ikke-tro er det centrale element. Det er dog ikke sandt, da ateisme hverken er et trossystem eller en religion – men hvad er det så?

Forvirringen kan opstå, da ateisme ofte tales om i forbindelse med forskellige former for religiøs overbevisning. Dermed kan folk ledes til at tro, at ateisme på samme måde betegner en form for religiøs gruppe, hvilket det ikke gør.

Men hvad er ateisme så? Svaret til dette spørgsmål er i virkeligheden ikke så kompliceret. Ateisme er, kort fortalt, fraværet eller afvisningen af troen på guder og andre spirituelt styrende principper. Det vil sige, at hvis man er ateist, så anerkender man ikke eksistensen af transcendentale fænomener.

Den vestlige ateismes historie
Ateismen i Vesten oprinder fra Grækenland, hvor det oldgræske ord atheos, som betyder ”uden gud”, har lagt navn til det, vi i dag kender som ateisme. Idéen udspringer fra den kritik, som nogle af Grækenlands filosoffer rettede mod datidens religion. På sådan vis er ateisme altså ikke et kendetegnende moderne fænomen, selvom det efterhånden er blevet moderne i Danmark at være ikke-troende, hvilket blandt andet kan ses i det stigende antal udmeldinger af folkekirken.

Ateismens egentlige opblomstring og udbredelse i Vesten skete i løbet af den europæiske oplysningstid i 1700-tallet, hvor religionskritikken blev skarp og ateismen slog rødder blandt dele af Vestens befolkning. Flere store oplysningstænkere lod sig inspirere af ateismens gudsløse princip og udgav værker, der indeholdt en aggressiv kritik af religion – især af kristendommen. Her sås blandt andet værket ”Le Système de la nature” af den fransk-tyske filosof Paul Henri Thiry d’Holbach, som blev den første erklærede ateist.

Efter dens opblomstring i 1700-tallet blev ateismen udbredt nært og fjernt i de efterfølgende århundreder. Ateismens udbredelse fik luft under vingerne ved hjælp af blandt andet Karl Marx og socialismens syn på religion som en virkelighedsflugt, Charles Darwins videnskabelige evolutionsteori, Friedrich Nietzsches deklaration om Guds død og Jean-Paul Satre og andre eksistentialisters fokus på identitet og individets valg.

Ateismens argumenter og typer
Religiøse anfægtelser har længe hængt sammen med eksistensen af ”det onde” i verden. Tydeligst sås det i efterreaktionerne på Holocaust, hvor den ondskab, som nazisterne udviste i koncentrationslejrene, gav anledning til gudstvivl. Guds kærlighed og eksistens kunne ikke længere retfærdiggøre grusomhederne, og dermed blev Holocaust for mange troende et historisk vidnesbyrd om Guds fravær. Det grundlæggende spørgsmål og problem vedrørende ondskab og retfærdighed kaldes også den eksistentielle anfægtelse (eller teodicéproblemet). Dette standpunkt er dog ikke ateistisk i sig selv, men kan lede i retning deraf.

Videnskaben spiller også en central rolle i mange af ateismens argumenter. Flere ateister fastholder, at religion er overflødigt, da naturvidenskaben er den eneste måde, hvorpå mennesket kan opnå viden og erkendelse om dem selv og verden. Dette standpunkt kaldes den videnskabeligt baserede ateisme.

Et tredje argument stammer fra idéen om, at religion er undertrykkende og har destruktive indvirkninger på den menneskelige frihed. Dette standpunkt kaldes humanistisk ateisme og beror på den humanistiske idé om, at hvert enkelt individ skal lade sig styre af sin rene fornuft og sætte sig fri af ydre autoriteter af religiøs eller politisk art.

Endelig findes der inden for videnskaben det, man kalder metodisk ateisme. Denne form for ateisme anerkender ikke religiøs logik og nægter dermed at argumentere ud fra det.

Ateisme og ikke-tro
Det er vigtigt at skelne mellem begreberne ateisme og ikke-tro (eller irreligiøsitet), da begreberne ikke nødvendigvis betegner det samme. Ateisme betegner et fravær eller en afvisning af troen på transcendente fænomener (guder), mens ikke-tro betegner et fravær eller en afvisning af religion.