For jøder og muslimer er det tid til en ny begyndelse

Jøder starter det nye år ved at blæse i et vædderhorn, en shofar, til minde om den første jøde, Abraham, der i stedet for sin søn ofrede en vædder. Foto: Zsolt Demecs/AP/ritzau

Inden for den næste uge fejrer muslimer og jøder deres nytår blandt andet med æbler dyppet i honning. Bliv klogere på, hvorfor de to religioners nytår falder allerede nu, og hvordan det fejres

Fra søndag aften og i de efterfølgende to dage vil der rundtom i få danske hjem udfolde sig nogle for de fleste mystiske ritualer. Der blæses i vædderhorn, der indtages æbler dyppet i honning, og der tømmes lommer i et vandløb.

Disse handlinger har en helt bestemt betydning for jødernes indtræden i et nyt år, som indledes ved solnedgang. Denne gang er det således 5779 år siden, Gud skabte verden, ifølge den jødiske kalender.

Men det er faktisk slet ikke Jordens rotation om Solen, der er styrende for, hvornår jødisk nytår falder – allerede tre måneder før Dronningens nytårstale, champagne og fyrværkeri. I både jødedom og islam følger kalenderen Månens kredsløb om Jorden, og derfor falder også muslimers nytår i denne uge.

De to religioners nytårsmarkeringer har dog intet med hinanden at gøre, ligesom ritualerne er vidt forskellige.

Årsskiftet i jødedommen hedder rosh ha-shanah og betyder ny begyndelse, eller direkte oversat årets hoved. Dagen markerer en ny begyndelse og et farvel til det forgangne års synder og ugerninger. Rosh ha-shanah fejres i den jødiske måned tishri, den syvende måned i den jødiske kalender, og finder sted i september og oktober. Nytåret indleder 10 bodsdage, hvor man gør op med og tager ansvar for sine handlinger. Det er begyndelsen på en renselsestid, der afsluttes med den egentlige og formentlig største helligdag, forsoningsfesten og fastedagen yom kippur.

Den jødiske kalender begynder med verdens skabelse, som ifølge jødedommen var i år 3761 f.Kr. Datoen blev beregnet af en rabbiner i det 2. århundrede efter vor tidsregning, og han nåede sandsynligvis frem til datoen ved at sætte system i de mange årstal i Det Gamle Testamente.

Ligesom det muslimske år er det jødiske cirka 10 dage kortere end den vestlige kalender. Jøderne vil fejre påske om foråret, og for at få sol og måne til at passe sammen tilføjer jøderne en ekstra måned hvert andet eller tredje år.

Den islamiske kalender regnes fra migrationen, muslimerne foretog fra Mekka til Medina i Saudi-Arabien. Dagen for migrationen er en milepæl i islamisk historie og muslimers selvforståelse. Det er som i jødedommen dagen for en ny begyndelse, i muslimers tilfælde etableringen af en bystat i år 622 e.Kr., hvor muslimer skulle føle sig frie.

I Israel, muslimske og visse hinduistiske og buddhistiske lande er den traditionelle kalender den officielle, men er i praksis mest af rituel betydning og til markering af helligdage. Til hverdag følges den vestlige, gregorianske kalender. I dag fremgår begge kalendere eksempelvis på avisernes forsider i muslimske lande og i Israel.

Hvad er det så med de æbler og honning og andre jødiske ritualer?

De to dage, som rosh ha-shanah varer, er fridage for mange jøder. Man går i synagoge og er sammen med familien. Som ved mange andre jødiske højtider er måltiderne en central og symbolsk del af markeringen. Æbler dyppet i honning symboliserer et ønske om, at det nye år må blive godt og sødt. Æblet er rundt som året og er symbol på frugtbarhed og nyt liv.

Sådan lyder det, når der blæses i vædderhornet shofar:

En anden symbolsk handling er, at man på på højtidens første dag tømmer sine lommer i en flod eller et vandløb og dermed smider alle sine synder væk. Og så er der vædderhornet, kaldet en shofar, der blæses i i synagogen og varsler det nye år under gudstjenesten og skal minde om dengang, Abraham var parat til at ofre sin søn Isak på Moriah-bjerget for at bevise sin lydighed over for Gud. Gud stoppede Abraham i sidste øjeblik, og Abraham ofrede som bekendt i stedet en vædder.

Islamisk nytår, der i år falder på tirsdag få minutter før klokken 18.00, er ikke på samme vis en religiøs dag, men dog en glædesdag for mange muslimer, der markerer dagen med sociale aktiviteter og forskellige former for tilbedelse, som varierer fra kultur til kultur og land til land.

Et mindretal af muslimer, mestendels shia-muslimer, fejrer oftest slet ikke nytåret, da måneden, muharram, betragtes som en sørgemåned, fordi det store Karbala-slag fandt sted den 10. i denne måned år 61 (ifølge islamisk kalender), hvor Ali, profeten Muhammeds barnebarn, blev myrdet.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 20/9 2017. Den er senest redigeret 6/9 2018.