Ortodokse og katolikker fejrer Jesu hellige kors

Kristne pilgrimme samlet foran Gravkirken i Jerusalem. Foto: Dan Bility/AP/ritzau

Ortodokse og katolske kristne fejrer den 14. september det hellige kors, som Jesus blev korsfæstet på

I katolicismen og den ortodokse kirke er det konkrete Jesu kors meget helligt. Det er faktisk så helligt, at der er afsat en dag til at fejre det. Og den dag er den 14. september.

Det er for katolikker og ortodokse en festdag, der kaldes for Korsets Ophøjelse. Det er forskelligt, hvordan de katolske og ortodokse kirkeretninger fejrer Korsets Ophøjelse. Men de gør det alle med udgangspunkt i det korsrelikvie, der er i Gravkirken i Jerusalem. Korsrelikvier menes at være stykker eller fragmenter af det kors, som Jesus blev korsfæstet på.

Den første opdager af det ægte Jesu kors menes at være den kristne kejserinde Sankt Helena, som var mor til kejseren Konstantin den Store. Sankt Helena fandt under en pilgrimsrejse til Jerusalem den 14. september år 320 eftersigende det sande kors, som Jesus Kristus blev korsfæstet på. Derefter blev Gravkirken bygget på det sted, hvor man mener, at Jesus blev begravet for på tredjedagen at stå op fra de døde. Den 14. september 335, præcis 15 år efter fundet af korset, blev Gravkirken i Jerusalem indviet, og samtidig blev korsrelikviet for første gang udstillet.

I 614 blev den del af korset, der var blevet bevaret i Gravkirken, taget af perserne, efter at de havde indtaget Jerusalem. Omkring 14 år senere, i 628, tog den byzantinske kejser Heraklios korsrelikviet igen i forbindelse med en invasion. Det blev placeret i Konstantinopel indtil den 21. marts 630, hvorefter det blev returneret til Gravkirken i Jerusalem. Man kan den dag i dag besøge Jesu grav i Gravkirken midt i den gamle bydel.

Den kristne helligdag, der direkte oversat fra græsk hedder ”ophøjelsen af det ædle og livgivende kors”, er en fejring af korset som instrument. På den måde adskiller korsets ophøjelsesdag sig fra langfredag, der tager sit udgangspunkt i selve handlingen ved korsfæstelsen.

Gravkirken er blevet delt mellem tre forskellige større trosretninger, der er repræsenteret i kirken: den græsk-ortodokse del, den katolske del og den armensk-ortodokse del. Lige nu er det den græsk-ortodokse del af Gravkirken, der præsenterer et stykke af det sande, oprindelige Jesus-kors.

Romersk-katolske troende markerer dagen ved at bære røde klæder under gudstjenesten på denne dag. Rød er således den liturgiske farve for dagen, både i den anglikanske kirke, for eksempel Church of England, og i den katolske. Den 14. september markerer fastens begyndelse. Under gudstjenesten foretager hvert tilstedeværende menneske tre knæfald, hvorefter der gøres korsets tegn, og Jesu fødder bliver kysset ved foden af korset. Der æres et kors ved afslutningen af gudstjenesten og præstens hånd kysses.

Ortodokse betragter – ligesom katolikkerne – den 14. september som en fastedag. Derfor er spisning af mejeriprodukter, kød og fisk forbudt. Der holdes fest en dag før korsets ophøjelsesdag og otte dage efter, ligesom der forefindes evangeliske oplæsninger om korset både om lørdagen og om søndagen før og efter den 14. september. Korset, de tilstedeværende samles om, forbliver i midten af kirken både før, under og efter gudstjenesten.

I den armenske apostolske kirke fejrer man Korsets Ophøjelse fra den 10. september indtil flere dage efter den 15. september. Armenske apostolske troende mener, at det var apostlen Jakob (Jesu bror), som var den første til at ophøje korset.