Bedekransen bruges på tværs af de store religioner

I flere af de store verdensreligioner bruger tilhængerne de såkaldte bedekranse, når de i bønnen vil kommunikere med det guddommelige. Få styr på, hvad en bedekrans er, og hvordan man bruger den

Bøn er en vigtig del af den religiøse praksis i de fleste religioner. Den bedende henvender sig til en eller flere guder eller hellige personer med ønsket om at modtage hjælp, velsignelse eller blot for at vedligeholde gode relationer.

En bedekrans kan have forskellig udformning og et forskelligt antal perler eller knuder afhængig af hvilket tal, der anses for helligt i den pågældende religion.

For det troende menneske er bedekransen en hellig genstand, som skal behandles med omhu. Mange opbevarer den et bestemt sted, når den ikke er i brug for eksempel på religionens helligskrift, på en anden kultgenstand eller om halsen.

Fælles for bedekransene er, at de bliver benyttet som et såkaldt ”mnemoteknisk” værktøj – det vil sige en systematisk hjælp til at huske noget. Kransen skal altså hjælpe den bedende til at koncentrere sig under bønnen samt at holde styr på rækkefølgen og antallet af bønner eller mantraer.

Hinduisme og buddhisme
I hinduisme og buddhisme kaldes bedekransen en mala. Den består i alt af 108 perler, da 108 er et helligt tal i både hinduisme og buddhisme. Man gentager således en bøn eller et mantra 108 gange, mens man med tommerfingeren lader perle efter perle glide i hånden. Den hjælper den bedende med at fordybe sig i bønnens eller mantraets indhold uden at skulle holde styr på antallet af mantraer eller bønner. Malaen benyttes både af hellige mænd og yogier til meditation og desuden af lægfolk, der i templet eller i hjemmet bruger den under bøn.

Kristendom
Romersk-katolske

Rosenkransen bruges i den romersk-katolske kirke. Den stammer fra senmiddelalderen og benyttes til at meditere over Jesu liv, død og opstandelse. Rosenkransen er udformet som en bedekrans med et krucifiks og fem gange 10 små perler, der kaldes de fem dekader. Disse er hver adskilt af en større perle.

Den bedende lader perlerne glide mellem fingrene, og ved hver perle bedes en bestemt bøn; ved de små perler bedes et ”hil dig, Maria,” ved de større perler bedes et Fadervor, og hver dekade afsluttes med et ”ære være Faderen.” Bønnen indledes ved krucifikset, hvor man fremsiger den Apostolske trosbekendelse.

Mens man beder en dekade, mediterer man over et mysterium, hvilket i denne sammenhæng vil sige en begivenhed i Jesu liv. Man kan således meditere over fire samlinger af mysterier; glædens mysterier, der omhandler begivenhederne omkring Jesu undfangelse, fødsel og barndom; lysets mysterier, der handler om Jesu liv fra hans dåb til den sidste nadver Skærtorsdag, smertens mysterier, som vedrører Jesu lidelse og død i de efterfølgende påskedage; og herlighedens mysterier, der relaterer sig til Jesu opstandelse, himmelfart og pinsebegivenheden.

Ortodokse

I den ortodokse kirke er der ligeledes tradition for bedekranse eller bedereb, der normalt har 100 perler eller knuder samt et flettet krucifiks. Bedekransen eller -rebet bliver brugt i forbindelse med Jesusbønnen og hjælper den bedende til at opnå koncentration og en regelmæssig rytme i bønnen.

Protestanter

Kristuskransen er en bedekrans, der blev skabt af den protestantiske biskop emeritus Martin Lönnebo fra Sverige. Den er udformet som et armbånd bestående af 18 perler, hvoraf de 12 symboliserer centrale temaer i kristendommen samt begivenheder i Jesu liv, og de seks resterende perler er såkaldte stilhedsperler. Man kan meditere over hele armbåndet eller over en enkelt perle. Kristuskransen kan alternativt bruges, når Fadervor skal bedes, og her står hver perle for en linje i bønnen.

Islam
Den muslimske bedekrans har enten 33 perler eller 3x33 perler, og den bruges ved Tasbih-bønnen. Tasbih-bønnen er den lovprisning af Allah, som muslimen fremsiger, mens vedkommende lader fingrene glide henover perlerne i bedekransen. Muslimen siger “subhan-allah” (priset være Gud) 33 gange, “al-hamdullah” (Gud være lovet) 33 gange og til slut “allahu akbar” (Gud er større) ligeledes 33 gange.

Ved at bruge bedekransen kan muslimen koncentrere sig om selve lovprisningen og behøver ikke tænke på, hvor langt vedkommende er nået.

Tasbih-bønnen kan bedes på et hvilket som helst tidspunkt; nogle muslimer bruger den som afslutning på de fem daglige bønner eller som en sidste bøn, før de går i seng – andre bruger den til at falde til ro og skærpe koncentrationen inden den rituelle bøn.

Bedekransen bruges også ved recitation af Guds 99 navne, og her symboliserer de 33 eller 3x33 (99) perler hver et af Allahs 99 navne. De 99 navne beskriver Allahs egenskaber, som for eksempel ”den barmhjertige” og ”den alvidende”.

Jødedom
I modsætningen til de andre store verdensreligioner bruger jøder ikke bedekranse i deres rituelle praksis. Dog bruger voksne mænd bederemme, tefillin, under hverdagsgudstjenesten. Et sæt tefillin består af to dele, nemlig en rem til armen og en til hovedet. På begge remme er monteret en lille, sort firkantet boks, i hvilke der er håndskrevne pergamentruller med fire afsnit fra Mosebøgerne.

Boksene bindes ved hjælp af remmene og efter en særlig forskrift på venstre arm ud for hjertet og på hovedet ud for hjernen. Denne praksis har sin forklaring bl.a. i 2. Mosebog 13, 16:

”Det skal være et tegn på din hånd og et mærke på din pande, for med stærk hånd førte Herren os ud af Egypten”. De jødiske bederemme bruges dermed ikke til at koncentrere sig om en bestemt bøn, men derimod til at ihukomme den største begivenhed i jødisk erindring, nemlig udfrielsen fra slaveriet i Ægypten.