6 skarpe om tro

Benjamin Abana: Min tro betyder alt

Billedkunstneren Benjamin Abana vandt i 2019 titlen som "Danmarks bedste portrætmaler" i DR's program af samme navn. Foto: Anette Ejsing

"Hvis ikke jeg var kristen, ville jeg være ateist," fortæller billedkunstner Benjamin Abana. Vi har stillet ham 6 skarpe spørgsmål om tro

Hvad tror du på?
Den kristne Gud i lutheransk forstand.

Hvad betyder tro for dig?
Alt! Uden den ville jeg ikke være, hvor jeg er, som den jeg er.

Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være? Og hvorfor?
Så ville jeg nok være ateist. Fordi jeg grundlæggende er skeptisk anlagt, når det gælder tro.

Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Der er ting jeg har svært ved at forstå, men ikke noget jeg tager afstand fra, nej.

Har du et yndlingscitat fra en religiøs skrift?
"Jeg har jo indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går."
Josvabogen kap. 1 v. 9

Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den (fx kompas, skib, kærlighed)? Hvorfor lige dette ord?
Forældres kærlighed. Det beskriver meget godt min tro. Jeg er først og fremmest elsket, lige meget hvordan jeg er og hvad jeg gør.

Benjamin Abana er billedkunstner og vandt DR-programmet "Danmarks bedste portrætmaler" i 2019.