Bent Melchior: Det er en positiv konstatering, at denne verden er broget

En onsdag i marts mødtes seks religioner til en tværreligiøs højtidsmiddag. Ved bordet sad blandt andre Bent Melchior, der er tidligere overrabbiner. Her fortæller han om jødisk madkultur, symbolikken bag det usyrede brød og hvorfor mad i højere grad er en hindring end en anledning til et religionsmøde

Hvad spiser du til religiøse højtider indenfor jødedommen?
Madtraditioner fylder noget til de forskellige højtider. Udover matza, der er det usyrede brød, som vi spiser til påske, så spiser vi for eksempel ostekage til shavuot, som er den fest, der svarer til den kristne pinse. Til hanukkah i december spiser vi kartoffelpandekager. Sådan har de forskellige fester deres eget særpræg.

Har maden en religiøs symbolik indenfor jødedommen?
Ostekagen, som vi spiser ved shavuot, har en religiøs symbolik. Den hænger sammen med lovgivningen på Sinai, hvor der ved denne lovgivning blev givet bestemmelser for, hvordan kød skal behandles.

Før syndfloden spiste man ikke kød, og i starten efter syndfloden spiste man kun kød, der blev ofret. Derfor har man ikke tradition for at spise meget kød til shavuot, og derfor er ostekagen kommet i fokus som symbol på det, vi kalder for smørmad. Vi opdeler maden i smørmad, altså mælkeprodukter og ost, og så kød.

Selvom det ikke er forbudt at spise kød indenfor jødedommen, så er der en oplevelse af, at de første mennesker ikke spiste kød. I paradisets have skulle man spise af de planter, der var i haven. Efter syndfloden begyndte man at ofre det kød, man spiste, og i begyndelsen var den jødiske offertjeneste centraliseret ved templet i Jerusalem.

Med tiden er det blevet hverdagsagtigt at spise kød, men blod er strengt forbudt, og det er også derfor, vi skal følge særlige forskrifter for slagtning af dyr. Slagtningen har som udgangspunkt, at så meget blod som muligt skal løbe ud af dyret.

Desuden salter vi også alt kød, før vi tilbereder det, for at trække blodet ud af kødet. Grunden til, at blodet er forbudt, er, at blodet anses for at være hjemsted for den pågældende skabnings karakter. For menneskets vedkommende vil blodet altså være hjemsted for et menneskes personlighed.

Er der ritualer forbundet med måltidet?
Vi har en bordbøn i jødedommen, som baserer sig på et citat fra 5. Mosebog, hvor der står, at: ”Du skal spise, du skal blive mæt, og så skal du lovprise herren din gud”. Bordbønnen følger efter, at man har spist, som teksten fra 5. Mosebog angiver, og er en samling af bordbønner, som lærde og rabbinere har fortalt gennem tiden. Så det er altså tekster, der er akkumuleret.

Jødedommen er jo en gammel religion, som bygger på en lang tradition, så derfor er det blevet et længere tekststykke. Jeg havde engang en lærer, der kunne citere hele bordbønnen udenad og virkelig hurtigt. Han sagde til mig, at man er nødt til at lære at sige bordbønnen hurtigt, hvis man ikke skal bruge for meget tid af sit liv, når nu den skal siges tre gange om dagen.

Rent forskriftsmæssigt er der altså kun tale om at takke for maden, når man har spist, men vi har også en idé om, at man skal sige tak, når man får noget. Derfor har vi en kort lovsigelse – tak - som vi siger før måltidet. Her siger vi en lovsigelse over brødet, der dækker alt spiseligt, og en kort lovsigelse over vinen, der dækker alle drikkevarer.

I jødedommen regner man måltidet for at være en lejlighed, hvor man spiser brød, fordi brødet har haft status som mad; faktisk kan det hebraiske ord for brød mange gange erstattes med ordet for mad. Derfor indgår der typisk brød, når man siger lovsigelsen, men hvis der ikke indgår brød eller vin i måltidet, erstattes der med andre korte lovsigelser.

Hvorfor spiser man usyret brød til den jødiske påske?
I påsken spiser vi ingen anden brød end matza, som er det usyrede brød. Det skyldes, at vi ikke må spise noget, der er gæret. Derfor drikker vi heller ikke øl i påskeugen. Traditionen bygger på historien om den egyptiske konge, farao, der lod israelitterne forlade Egypten.

Det skulle ske i hast, så man havde ikke tid til at lade dejen hæve, og derfor blev det sådan nogle flade brød. Så symbolikken med det flade brød, der også kaldes ”elendighedens brød”, er, at israelitterne drog ud i hast, da de skulle forlade Egypten.

Hvordan kan mad være en anledning til et religionsmøde?
Jeg vil sige, at maden nok mere er en hindring end en anledning til et religionsmøde. Der er jo en masse hensyn at tage. Jeg kan selv huske, da jeg skulle deltage i studenterfester som ung, hvor det var højtbelagte smørrebrød, der blev serveret. Det kunne jeg jo ikke spise. Til gengæld, når jeg stadig i dag mødes med mine gamle studenterkammerater, så er de rigtig gode til at tage hensyn og sørge for, at der er noget, jeg kan spise.

Vi mennesker er jo forskellige, og ens smagsløg bliver indstillet på det, man spiser. Så jeg vil ikke sige, at det er negativt, at vi ikke spiser det samme alle sammen. Det er en positiv konstatering, at denne verden er en broget verden. Og når jeg møder nye mennesker med en anden religion, så er det for mig en interessant oplevelse.