Kvinden, der ikke ville underkaste sig Adam

Her ses et relief, man indtil for nyligt identificerede med Lilith eller Nattens dronning fra omkring 2000 år f.Kr., en vigtig gudinde i den mesopotanske tradition. Denne dødsgudinde har formentlig dannet forlæg for den bibelske Lilith. I dag mener mange forskere, at reliefet viser en anden gudinde. Foto: Scanpix

Ifølge en middelalderlig overlevering hed Adams første hustru ikke Eva, men Lilith. En feministisk historie - måske. I hvert fald historien om verdens første skilsmisse

Ifølge en del af den jødiske tradition var Eva ikke den første kvinde på jorden eller i Adams liv.

I den jødisk folklore findes en interessant fortælling, der på sin vis beretter om verdens første skilsmisse. Fortællingen, der har sit udspring i mesopotamisk mytologi, omhandler en kvinde, der ifølge denne tradition skulle have været Adams første kone; Lilith.

Hun optræder imidlertid ikke på den måde i Bibelen. Her nævnes Lilith kun ved en opremsning af "urene dyr" i Esajas bog.

I den middelalderlige ordsprogsbog, Ben Siras Alfabeth, fra ca. 700-1000 evt. fortælles historien om Lilith, som en art fortolkning af Bibelens to skabelsesmyter. I Ben Siras Alfabeth, såvel som i skabelsesberetningen, berettes det, at ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (1 mos, 27).

Af jorden skabte Gud, ifølge folklore, både Adam og Lilith.

Efter kort tid begyndte uenigheder at opstå mellem den første mand og den første kvinde:

Lilith ønskede ikke være Adam underdanig, mens Adam vedholdt, at han ikke ville ’ligge under’ Lilith, men over hende, da han mente at være hende overlegen.

Lillith svarede Adam: ”Vi er hinanden lige, eftersom vi begge er skabt af den selv samme jord”.

I Ben Sira fortælles det, at Lillith udtalte Guds uudsigelige og hellige navn, hvis magiske kræfter fik Lillith til at flyve væk fra Eden. Lillith horede på sin videre færd med dæmoner.

Men Adam beklagede til Gud, at den kvinde han havde fået var flygtet fra ham. 

Derfor sendte Gud tre engle, Senoi, Sansenoi og Samangelof, ud for at bringe Lillith tilbage. Men hun nægtede, og som straf lod Gud hendes dæmonbørn dræbe. Det betød til gengæld, at hun fik magten til at slå drengebørn ihjel, indtil de var otte dage gamle (det antal dage, der skal gå før drenge omskæres i jødedommen), og pigebørn indtil de var 20 dage gamle.

Men hun svor til englene, at hvis hun så deres navne stå skrevet, ville hun ingen magt have over spædbørnene. Derfor havde nogle jødiske kredse tradition for at skrive englenes navne over spædbørnenes døre.

Efter Adams brud med Lillith, blev han igen ensom, og ud af hans ribben skabte Gud ham en nu kvinde; Eva.

Navnet Lilith betyder på semitiske sprog Nat, og den dæmoniserede Lillith kom netop til at symbolisere nattens rædsler og spædbørnsdød.

Den Lilithiske folklore er specielt, fordi den forsøger at give mening til menneskets dobbelte skabelse i 1. Mos. På sin vis indeholder fortællingen en række moderne forestillinger, til trods for dæmoniseringen af Lilith. Lilith ser retfærdigheden i, at hun er Adams lige, da de er skabt på samme måde. Da Adam nægter Liliths ligeret, skilles de fra hinanden.

Adam får efter Lilith en ny kone. Denne gang fra hans ribben. Eva, eller Chawa (liv), bliver menneskets livsgivende stammoder.

I den jødiske kommentartradition, Talmud, forklarer rabbinerne om kvinden:

”Vær forsigtig ikke at få en kvinde til at græde; thi Gud tæller hende tårer. Kvinden er kommet af mandens ribben. Ikke fra hans fod, for at blive trampet på. Ikke fra hans hoved for at være ham overlegen, men fra hans side, for at være hans lige. Under hans arm for at blive beskyttet, og ved siden af hans hjerte for at blive elsket.”