10 berømte Jesus-statuer

Omkring 15.000 mennesker fejrede indvielsen af denne statue af Jesus. Den blev indviet i november 2010 i Swiebodzin, Polen. Pilgrimme og turister strømmede ind mod byen i det vestlige Polen, da verdens største statue af Jesus fik en velkomst af det store publikum. Statuen er 36 meter høj, tre meter højere end den berømte statue af Jesus i Rio de Janeiro, Brasilien. Penge til statuen er doneret fra mange forskellige lande, fra Europa til Canada. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark

I anledning af den forestående påskefejring tager vi et kig på 10 berømte statuer af Jesus. Se blandt andet verdens tre største Jesus-statuer

Statuer af Jesus pryder mange byer rundt omkring i verden, fra Polen til Vietnam, fra Rio til Prag. Her kan du se et udvalg af Kristus-statuer, i forskellige former og størrelser. Hver statue har forskellig historie og baggrund.

Påsken er på trapperne, og mange af disse statuer er rejsemål for pilgrimme og turister, som vil bede ved - eller blot beundre - statuerne i forbindelse med påsken.

Billeder af Jesus-statuer

Jesus-statuen på Charles Bridge i Prag blev skabt i 1858, efter opfordring fra byens lokal autoriteter. På samme position var der tidligere et trækors, som blev ødelagt under en flodbølge i 1496. En anden statue af Jesus blev opført i 1695 og senere erstattet af den nuværende statue. Statuen forestiller Jomfru Maria og Mary Magdalene, som sørger over Jesu død på korset. Foto: R. Ian Lloyd
Kristus Frelseren-statuen står ved toppen af bjerget Corvocado i Rio de Janeiro, Brasilien. På statuen er der et banner, som siger "imod uretfærdighed, i Rios forsvar." Statuen blev færdiggjort tilbage i 1931. Det har været en af Rios flittigst besøgte attraktioner lige siden. Det er et symbol for kristendom i Brasilien og statuen er blevet til et ikon for byen Rio de Janeiro. Idéen til projektet opstod allerede i 1850'erne, da en katolsk præst foreslog den daværende prinsesse Isabel, at man hyldede Gud med en statue. Projektet blev imidlertidig lagt på hylden, da der ingen penge var. Men idéen blev ikke glemt, og private donationer fra brasilianske katolikker kunne i sidste ende finansiere det store monument. Foto: HANDOUT Denmark
Antigua i Guatemala er hjemsted for denne Kristus-statue. Statuen forestiller Jesus, som bærer på korset inden korsfæstelsen. Statuen indgår i påskeritualer i Guatamala. Klokken syv om morgenen på langfredag bliver denne statue båret igennem byen af befolkningen. Dette står på indtil tidlig eftermiddag, hvor folk beder ved en statue af Jesus, som forestiller Jesus i liggende tilstand. Foto: Gg
Tuong Thanh Gioc er navnet på denne statue. Det betyder direkte oversat "Statue af Jesus Kristus." Statuen befinder sig i Vung Tau, som ligger i Vietnam. Der står den på toppen af det store bjerg Tao Phung. Fra fingerspids til fingerspids måler statuen 18.40 meter. Den blev færdig i 1994, efter byggeriet blev afbrudt flere gange.
Cristo del Otero-statuen står i den spanske by Palencia. Her har den stået, siden den blev bygget i 1931. Det er verdens tredjestørste statue af Jesus. Modsat de to større statuer af Jesus, er armene ikke strakt ud vandret, i stedet er håndfladerne vendt ud mod beskueren. Grunden til dette er, at budgettet ikke kunne finansiere udstrakte arme. Oprindeligt skulle statuen have haft øjne af marmor, men det var der heller ikke penge til. Det skulle have været verdens største statue af Jesus, men midler til byggeprojektet kunne ikke hamle op med statuen i Rio de Janeiro. Foto: Linh Hassel
Billedhugger Bertel Thorvaldsen stod for den indvendige dekoration af Vor Frue Kirke. Han har kreeret statuen af Jesus, som står ved kirkens alter. Vor Frue Kirke er Københavns Domkirke. Første version blev opført i 1191. Under englændernes bombardement i 1807 brændte kirken ned. Arkitekt C.F. Hansen, tegnede den nye domkirke, der stod færdig i 1829 i nyklassicistisk stil. Foto: Christian Ringbæk
Cristo-Rei, Kristus kongen, er navnet på denne statue, som befinder sig i Lissabon i hjertet af Portugal. Den er inspireret af statuen i Rio de Janeiro, da en patriark fra Lissabon blev betaget af den omtalte statue under et ferieophold. Statuen har også en ekstra symbolsk dimension. Den blev bygget i 1959, som tak for at Portugal ikke var involveret i anden verdenskrig. Den daværende præsident, Antonio dé Oliveira Salazaar, godkendte projektet forinden og den portugisiske stat sponsorerede den største del af projektet. Foto: Mel Longhurst Denmark
Cristo de La Habana betyder Kristus af Havana, det er navnet på denne store statue af Jesus, som står på en bakketop og kigger mod havnen i Havana, Cuba. Jilma Madeira begyndte at bygge den flotte statue, efter hun vandt bevilling i 1953. Den var færdig i 1959. Statuen er skåret i hvidt marmor og vejer 320 ton. Den blev bygget af 67 marmorblokke, importeret fra Italien, efter marmoren blev velsignet af den daværende pave. Øjnene er bevidst tomme for at symbolisere, at Jesus ser alt alle steder. Den blev ramt af lynnedslag 15 dage efter den blev indviet - på samme dag som Fidel Castro overtog Havana. Statuen blev senere repareret. Foto: Bill Bachmann
'Die Harder'-statuen af korsfæstelsen er lavet af smeltede metalbøjler til tøj og udglattede kroge. David March er kunstneren, som har undfanget idéen til denne utraditionelle statue. Jesus skriger af smerte og har et yderst forpint ansigt. Statuen kan ses i Londons Southwark Cathedral indtil slutningen af påsken, 2012. Dekanen ved katedralen har sagt om statuen, at "denne dramatiske skulptur menneskeliggører Jesu smerte, da han hang på korset." Foto: Tristan Gregory Denmark