Billedserie: Bahai-religionens arkitektur

Bahai-tempel i Sunset Delhi i Indien. Templet er også kendt som Lotus-Templet grundet dets form. Det er centrum for al Bahai-dyrkelse i Indien og har vundet talrige priser for dets arkitektur. Foto: R. Ian Lloyd

Bahai-religionen har rødder i islam. Den blev stiftet for kun 165 år siden i det nuværende Iran og forstår sig selv som en universel religion, der arbejder for social harmoni

Bahai-religionen har over fem millioner tilhængere over 190 lande og blev grundlagt af en persisk adelsmand kaldet Bab, også også kendt under sit borgerlige navn Siyyid 'Ali-Muhammad (1819-1850).

LÆS OGSÅ: Bahai-troen og dens grundlægger

Han proklamerede, at han var en profet og etablerede dermed bahaismen. I disse uger fejrer tilhængerne den årlige 12-dag-lange festival "Ridvan", der mindes dagen, da Siyyid 'Ali-Muhammad udnævnte sig selv til profet. Under festivalen er der især fokus på de haver, der omgiver verdens ni bahai-templer. Se billeder af templerne og haverne ovenfor.

Et eksempel på respekten omkring haver i bahai-troen er haven omkring templet i New Dehli. Foto: Wikimedia Commons
Bahá'u'lláh var den persiske adelsmand, der stiftede bevægelsen. Han boede i 12 dage i en have i Bagdad, kaldet Ridvan. Af samme årsag er bahai-religionens vigtigste festival 12 dage lang. Han boede i haven, efter at det ottomanske rige havde forvist ham fra Bagdad. Efter sit ophold i haven, hvori han proklamerede sig selv som en messiansk figur, rejse han til Konstantinopel. Foto: Wikimedia Commons
Bahai-have i Haifa i Israel. Foto: Wikimedia Commons
Haven i Haifa leder op til den gyldne kuppel, som er en hyldest til bahai-troen.
Undervisningsbygning i Haifa til folk, der vil studere bahai-troen.
Også i USA har bahai-troen vundet nogen udbredelse. Her ses en bahai-bygning i Illinois i USA. Det tog 32 år at bygge templet, der stod færdigt i 1953, fordi først den økonomiske depression i 30'erne og siden Anden Verdenskrig forsinkede arbejdet gentagne gange. Foto: David R. Frazier
Bahai-tempel i Sydney i Australien. Templet blev opført i 1961, men var tæt på at blive udslettet af skovbrande i 2005. Foto: Wikimedia Commons
Bahai-tempel i Frankfurt i Tyskland. Bygningen er centrum for bahai-tilbedelse i Europa, og bygningens akustik har gjort den til et meget eftertragtet sted at synge for alverdens kor. Foto: Wikimedia Commons