Billedserie: En halv million katolikker i optog for "Den Sorte Nazaræer"

Der er trængsel for at få lov til at røre statuen "Den Sorte Nazaræer" under en procession i Manila, Filippinernne den 9. januar 2014. "Den Sorte Nazaræer" er en skulptur af en sort Jesus, som bærer korset, og den menes at rumme mirakuløse kræfter. Foto: NurPhoto/ Denmark

Hundredetusinder katolikker indtog i går gaderne i Filippinernes hovedstad, Manila, for at ære en Jesus-statue, som menes at have mirakuløse kræfter

Et menneskehav fyldte i går Manilas gader under den årlige procession for Jesus-statuen "Den Sorte Nazaræer". Cirka en halv million mennesker deltog i optoget og festen for Jesus-statuen, som menes at have helbredende og mirakuløse kræfter. Processionen varede i år 19 timer og sluttede først i dag, den 10. januar.

Arrangørerne opfordrede i år til forbøn for ofrene efter tyfonen, som hærgede store dele af Filippinerne for nylig, skriver BBC.

Den Sorte Nazaræer er en træfigur af Jesus, som bærer sit kors. Figuren er udskåret i Mexico og bragt til Filippinerne i 1600-tallet af spanske missionærer.

Mere end 80% af Filippinernes befolkning på knap 100 millioner er katolikker.

Se billedserien ovenfor. Brug pilen til at klikke dig rundt.

SE OGSÅ:Tema: Mirakler

Hvert år rejser millioner af pilgrimme til Manila for at deltage i processionen den 9. januar. Foto: NUR PHOTO/EZRA ACAYAN/SIPA/ Denmark
Filippinsk politi overvåger folkemængden, og fotografer får et snapshot af optoget med hundredetusinder katolikker fra oven. Manila den 9. januar 2014. Foto: DENNIS M. SABANGAN/ Denmark
Katolikker flokkes om statuen, og mange prøver at komme så tæt på, at de kan rører og kysse "Den Sorte Nazaræer", som menes at kunne udføre mirakler. Manila den 9. januar 2014. Foto: NurPhoto/ Denmark
Mange holder fast i rebet, der trækker vognen med statuen af Jesus. Manila den 9. januar 2014. Foto: NUR PHOTO/EZRA ACAYAN/SIPA/ Denmark
Statuen passerer igennem Burgos Street i Manila, mens siddende tilskuere ser til. 9. januar 2014. Foto: NurPhoto/ Denmark
Redningsmandskab tager sig af en ung kvinde, som er kollapset i menneskemylderet under processionen for "Den Sorte Nazaræer". Manila den 9. januar 2014. Foto: NurPhoto/ Denmark
Processionen har varet 19 timer, og den afslutter i en kirke, som ikke kan rumme alle de deltagende. Manila den 10. januar 2014. Foto: FRANCIS R. MALASIG/ Denmark
Tilhængere prøver at få adgang til Quiapo-kirken, hvor processionen for "Den Sorte Nazaræer" slutter. Manila den 10. januar 2014. Foto: NurPhoto/ Denmark
Et menneskehav i Quiapo-kirken i Manila, hvor den 19 timer lange procession for "Den Sorte Nazaræer" slutter den 10. januar 2014. Foto: Ezra Acayan / Demotix/ Denmark