Billedserie: Hvor engle og dæmoner danser

Foto: Kathrine Dalsgaard

Karnevallet i Oruro er en manifestation af Bolivias farverige kultur og forskelligartede folkehistorie

I 3700 meters højde på en iltfattig højslette eksploderer den ellers grå mineby Oruro i kontrastfulde farver, når omkring 40.000 deltagere og 400.000 besøgende danser og beder sig gennem Latinamerikas næststørste karneval.

Karnevallet i Oruro er en manifestation af Bolivias farverige kultur og forskelligartede folkehistorie. Det afspejler den unikke religiøse synkretisme mellem de lokale kosmologier og katolicismen, som kolonialismen bar med sig. Gennem et døgn af processioner fejrer danserne og musikerne Moder Jord, der i karnevallet repræsenteres som Jomfruen af Socavon, og den andinske gud Supay; djævelen i kristen terminologi.

Allerede i præcolombiansk tid var Oruro et pilgrimscenter, hvor det lokale folk Uro fejrede festivallen Ito. I kolonitiden blev de andinske guder til kristne ikoner og helgener, og den traditionelle djævledans til ære for Supay er i dag karnevallets hoveddans, La Diablada.

Djævledansen forener ny og gammel tro, og repræsenterer djævle og Ærkeenglen Mikael i en kamp, hvor det gode besejrer det onde.
Tilbedelsen af onde kræfter eksisterede længe før kolonialiseringen, hvor indbyggerne i Andes-regionen ofrede lamaer, majs og kokablade til underverdenens guder.

Skikken voksede i kolonitiden, hvor de oprindelige folk blev tvunget ned i sølvminerne; djævelens domæne. I nutidens Bolivia er det stadig vigtigt for minearbejderne ikke at være fjender af Supay.

Kathrine Dalsgaard er praktikant på Den danske ambassade i Bolivia.

Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard
Foto: Kathrine Dalsgaard