Billedserie: OL-atleter med troen uden på sportstøjet

Gymnasten Ethiene Cristina Gonser Franco fra Brasilien beder en bøn, mens holdkammeraten Harumy Mariko de Freitas udfører øvelser på bommen i baggrunden. Det foregår under kvalifikationsrunden i North Greenwich Arena i London den 29. juli 2012. Foto: DYLAN MARTINEZ Denmark

Før startskuddet eller efter sejr ses mange atleter sende en bøn mod himlen. Se eksempler her

De Olympiske Lege i London er godt i gang, og talrige atleter har allerede været i aktion. Hvad enten de har vundet eller tabt, skuffet eller overrasket, har de fleste udført deres egne ritualer før og efter kampen eller konkurrencen.

De religiøse atleter ses ofte bede en bøn om sejr, slå korsets tegn eller pege mod himlen. Nogle knæler i takkebøn efter en veloverstået indsats. Vi har samlet en serie billeder af atleter med troen uden på sportstøjet. Se dem ovenfor.

LÆS OGSÅ:OL-arrangører imødekommer atleters religiøse behov

Som ofte før ved store sportsbegivenheder har der været debat om retten til at bære religiøse beklædning under sportskampene. Forud for OL har der været diskussioner om, hvorvidt muslimske kvinder måtte bære hijab og om sikher måtte bære den kniv, der hører til deres religiøse beklædning. Debatter, som blev løst med eller uden kompromisser.

LÆS OGSÅ:Saudisk judokæmper må gerne bære hijab

LÆS OGSÅ:
Sikher får lov til at gå med kniv til OL

Etiopiske Meseret Defar holder et billede af jomfru Maria efter at have vundet kvindernes 5000 meter finale ved De Olympiske Lege i London. Hun havde båret billedet ved sit bryst under løbet og tog det frem og kyssede det, da hun havde vundet. Den 10 august 2012. Foto: GABRIEL BOUYS Denmark
Verdens hurtigste mand, Usain Bolt fra Jamaica, peger mod himlen før semifinalen i mændenes 200 meter løb den 8. august 2012 på det olympiske atletikstadium i London. Foto: FRANCK FIFE Denmark
Mehdi Toloutibandpi fra Iran knæler i bøn efter sin 16-12-sejr over spanske Jonathan Alonso Flete i bokseringen i ExCel Arena i London den 31. juli 2012. Foto: JACK GUEZ Denmark
Sydkoreas olympiske guldmedaljevinder i judo Kim Jae-Bum beder en bøn under medaljeoverrækkelsesceremonien den 31. juli. London. Foto: KIM KYUNG-HOON Denmark
Will Claye fra USA beder en takkebøn efter at have vundet bronzemedaljen i den olympiske længdespringsfinale den 4. august 2012. Foto: MARK BLINCH Denmark
Judokæmperen Yuri Alvear fra Colombia, beder en takkebøn efter sin sejr over Sloveniens Rasa Sraka. London den 1. august 2012. Foto: DARREN STAPLES Denmark
En udfordring for de muslimske atleter er, at dette års olympiske lege falder sammen med ramadanen, hvor muslimer normalt faster fra solopgang til solnedgang. Her ses Storbritanniens diskoskaster Abdul Buhari (tv.) sammen med sheikh Khalifa Ezzat, ledende imam for London Central Mosque under en iftar-fejring (iftar er måltidet, der bryder fasten under ramadanen, red.) den 21. juli 2012. Foto: Piero Cruciatti Demotix Denmark
Saudi-Arabien har for første gang nogensinde kvindelige atleter med til legene, den ene er den 16-årige judokæmper Wodjan Ali Seraj Abdulrahim Shaherkani (th.) Hun - eller rettere hendes hovedtørklæde - har været genstand for stor debat, for normalt må judokæmpere ikke bære nogen form for hovedbeklædning. Ifølge det internationale judoforbund var det farligt at bære tørklæde i sporten, men de saudiarabiske myndigheder truede med at trække hende ud af OL, hvis hun ikke måtte bære tørklæde. Man fandt et kompromis, så hun stillede op med en hovedbeklædning, alle kunne godkende. Hun var dog ude af OL efter 82 sekunder. Her ses den saudiarabiske delegation ved åbningsceremonien ved De Olympiske Lege i London den 27. juli 2012. Foto: JONATHAN BRADY Denmark
Oleksandr Usyk fra Ukraine beder en bøn, mens han knæler i ringhjørnet før den olympiske kvartfinalekamp mod russiske Artur Beterbiev of Russia den 5. august 2012. Foto: JACK GUEZ Denmark
Atleten Felix Sanchez fra Den dominikanske Republik beder en bøn forud for semifinalen i 400 meter hækkeløb på det olympiske stadion i London. Foto: Larsen, Håkon MosvoldNTB
Også på grønsværen bliver der sendt en bøn til himlen. Her er det Mexicos nummer 8, der når en bøn, før den engelske dommer Mark Clattenburg fløjter kampen mod Senegal i gang. Mexico vandt 4-2. Den 4. august 2012. Foto: brian minkoff Demotix Denmark
Efter at have løbet sig til en sølvmedalje i kvindernes maratonfinale beder kenyanske Priscah Jeptoo en bøn. 5. august 2012. Foto: CHRIS HELGREN Denmark

Andre læser lige nu