Klassiker

Billedserie: Pesach - den jødiske påske

Ortodokse jøder deltager i høsten af det korn, som senere skal bruges til pesach-brødet matza for at sikre sig, at det sker efter forskrifterne. Hveden høstes året inden og opbevares, så det er klar til pesach. Billedet er fra maj 2010. Foto: Menahem Kanaha.

Pesach er en af de mest centrale jødiske højtider. Her mindes jøder israelitternes tid som slaver under Farao samt befrielsen og udvandringen fra Egypten, som blev ledt an af Moses. Her kan du se billederne fra den jødiske påske-fejring

Kristne fejrer påske, jøder fejrer pesach, som er en af de centrale jødiske højtider, som falder i marts eller april måned. Her mindes jøder israelitternes tid som slaver i Egypten, samt befrielsen og udvandringen med Moses.

Hvad er pesach?

Pesach kaldes også det usyrede brøds fest, da der under den otte dage lange højtid er forbud mod at spise hævet og gæret brød. Indledningen til pesach er blandt andet en grundig hovedrengøring af huset, hvor alt, der har været i kontakt med gæret brød fjernes.

Forbudet mod det syrede brød stammer fra fortællingen om udvandringen fra Egypten. Ifølge beretningen fra 2. Mosebog kapitel 12 i Bibelen, lod Gud ti plager ramme egypternes Farao, der ikke ville lade israelitterne gå fra slaveriet. Da de endelig fik tilladelse til at forlade landet, måtte de skynde sig så meget, at dejen ikke nåede at hæve.

Pesach betyder i øvrigt 'forbigang' som en reference til den sidste plage, hvor dødsenglen slog alle førstefødte, egyptiske børn ihjel. De jødiske børn reddede livet, fordi jøderne havde smurt blod fra et slagtet lam på dørstolperne til deres huse, som Gud havde befalet dem. Når dødsenglen så dette, ville den gå forbi.

Højtiden indledes med et stort måltid, der kaldes seder. Seder er højdepunktet for pesach, hvor man samler familien og læser beretningen fra 2. Mosebog op.

På den sidste aften under pesach-fejringen er det en tradition at holde sig vågen hele natten for at mindes israelitternes lange vandring gennem det Røde Hav for at komme væk fra slaveriet Egypten.

Billedserie af pesach

I billedserien nedenfor kan du se billeder af primært ortodokse jøders pesach-fejring.

Ultra-ortodokse jøder pakker det usyrede brød, matza, så det er klar til pesach. Som 2. Mosebog foreskriver, spiser man nemlig kun usyret brød i festens otte dage. Foto: Menahem Kahana.
Ortodokse jøder henter vand fra en kilde uden for Jerusalem, som skal bruges til bagningen af de usyrede brød. Billedet er fra april 2007. Foto: Menahem Kahana.
Pesach indledes med et måltid, kaldet seder, hvor man mindes udvandringen fra Egypten. Udover det usyrede brød findes ved dette måltid også bitre urter, saltvand, et kogt æg, en stegt lammeknogle og en brun frugtmos, som skal symbolisere det ler, som slaverne i Egypten måtte arbejde med. Saltvandet symboliserer tårer, de bitre urter symboliserer bitterhed, knoglen står for de ofrede lam og ægget symboliserer forår og et nyt liv. Det hele anrettes på et særligt seder-fad til anledningen. Foto: Joel S. Fishman.
Som en del af højtiden pesach blev der i 2008 arrangeret et lysshow på de gamle bymure i Jerusalem. Her er det jødiske flag afbildet på muren. Pesach er også en oplevelse af fællesskab og samhørighed mellem jøder verden over. Foto: Gali Tibbon.
Israelere nyder et lysshow på den gamle bymur i Jerusalem, som blev arrangeret i april 2008, i anledningen af den jødiske højtid pesach. Under pesach mindes jøderne slaveriet i Egypten og udvandringen med Moses, som det står skrevet i 2. Mosebog. Foto: Gali Tibbon.
Ortodokse jøder står i kø foran store mængder kartofler, der skal bruges under pesach, hvor jøderne ikke spiser gæret brød. Ifølge den bibelske beretning havde israelitterne i Egypten ikke tid til at lade deres brød hæve inden de udvandrede, og måtte spise usyret brød. Billedet er fra marts 2010. Foto: Baz Ratner.
Ortodokse jøder betragter klargørelsen af Grædemuren inden pesach. To gange om året fjernes sedlerne mellem stenene i muren, der efterlades af turister og bedende. Den ene gang er op til pesach, hvor Grædemuren under højtiden bliver besøgt af flere tusinde mennesker. Billedet er fra april 2011. Foto: Darren Whiteside.
Traditionen med at anbringe sedler i Grædemurens sprækker begyndte for omkring 300 år siden, hvor en rabbiner sendte en gruppe studerende til Grædemuren med et brev, fordi han selv var forhindret i at rejse til Jerusalem. Billede fra marts 2010. Foto: Baz Ratner.
To gange om året bliver de mange sedler og breve samlet sammen og begravet uden for Jerusalem, så Grædemuren er klar til nye besøgende under pesach. Billedet er fra april 2011. Foto: Darren Whiteside.
Også det religiøse mindretal i Israel, samaritanerne, fejrer pesach. Det sker nøjagtigt efter Moseloven, blandt andet ved at ypperstepræsten ofrer et lam. Der findes omkring 700 samaritanere i Israel. Billedet er fra 2007. Foto: Menahem Kahana.
En samaritansk dreng bliver tegnet i panden med blodet fra det lam, der ofres under den samaritanske fejring af pesach. Billedet er fra april 2007. Foto: Menahem Kahana.
Også andre steder i verden fejrer jøder pesach. Her spiller en gruppe jødiske musikere på gaden i Tirana i Albanien, for at øve sig til festlighederne under den kommende højtid. Billedet er fra april 2011. Foto: Arben Celi.
En jødisk bager i Brooklyn i New York forbereder sit bageri til pesach ved at bage det specielle brød matza. Billedet er fra april 2006. Foto: Michael Brown.
Forberedelserne til pesach består blandt andet i at fremstille det usyrede brød matza. Her er det ortodokse jøder i Jerusalem, der er i færd med at rulle dejen ud. Billedet er fra april 2005. Foto: Menahem Kanaha
En jødisk præst er iført et "talit" - et bedesjal, som bruges i Cohanim-bønnen, som er en del af den jødiske pesach-fejring. Billedet er taget den 2. april 2018 og viser årets påskefejringer ved Grædemuren i den gamle bydel i Jerusalem. Foto: Menahem Kahana/AP/Ritzau Scanpix
En ultraortodoks jødisk mand går gennem Jerusalem i røge fra de blade, der brændes af under ritualet "srefat chametz." Det er en del af de indledende fejringer ved pesachfesten. Foto: Menahem Kahanan/AP/Ritzau Scanpix