Billedserie: Religiøs beklædning

Børn klædt ud som Hindu-guden Krishna med farve i ansigterne og iført traditionelt tøj. Børnene her er fra Bangladesh og fejrer guden Krishnas fødselsdag i Dhaka, den 31. august 2002. Foto: .

20. juni 2011, kl. 1:00

Af Sidsel Fabricius

Burka, kalot, præstekrave eller sari? Religiøse mennesker kan indimellem genkendes på deres beklædning

Indenfor mange af verdens både små og store religioner finder man forskrifter for, hvordan man bør gå klædt. I mange religiøse kulturer er der også traditioner for en særlig udsmykning af kroppen.

Nogle religiøse beklædningsdele anvendes som almindeligt dagligdagstøj, mens andre er beregnet til særlige helligdage, højtider eller til specifikke religiøse ritualer.

Tag med på en farverig rejse i billeder af religiøs beklædning og udsmykning af kroppen i billedserien ovenfor.

Disse farverige dragter symboliserer de opstandne forfædre ved en Egungun-festival i byen Porto Nuovo i Benin. Egungun udgør en del af Yoruba-religionen og forbindes også delvist med voodoo-dyrkelse. Foto: .

En voodoo-tilhænger med en menneskeknogle i sin mund. Han ses her i en trance-lignende tilstand under en rituel ceremoni på en kirkegård i Port-au-Prince, Haiti. Ceremonien holdes til ære for 'Guede', der er de dødes gud indenfor voodoo-mytologi. Foto: .

En gruppe mennesker smurt ind i kyllingeblod, mens de udfører en voodoo-dans for deres guddom, Erzulie, den ledende voodoo-helgen blandt Haitis befolkning. Erzulie har en status, der er tilsvarende Jomfru Marias inden for den katolske kirke. Foto: .

Inden for katolsk, gejstlig beklædning er der knyttet forskellige farver, alt efter hvilken grad man tilhører. Præstefarven er generelt sort, biskopfarven er violet, kardinalfarven er rød og pavefarven er hvid, som det ses på billedet her.Pave Benedikt XVI ved saligkåringen af kardinal Newman. Kåringen blev fejret i Cofton Park, Birmingham, i det centrale England den 19. september 2010. Foto: .

Indenfor mange religioner og kulturer symboliserer den hvide farve renhed, syndfrihed og renselse. På billedet her, ses en gruppe hvidklædte zulu-kvinder fra Shembe-kirken, der beder på Moses Mabhida-stadium i Durban, Sydafrika, den 24. september 2010. Foto: .

Ortodokse jøder klædt i traditionelt sort tøj med langt skæg og høj hat passerer unge palæstinensiske kvinder, der er på shopping i Jerusalems gamle bydel. Foto: .

Orange-klædte cambodjanske buddhist-munke i Phnom Penh den 27. september, 2010.Reglerne for de buddhistiske munkes klædedragt er fastlagt i 'vinaya', hvor alle munkereglerne er beskrevet. Ifølge den nordlige skoles (Sarvastivadin) 'vinaya', skal munkenes dragter være enten okkergule eller en mørk rød farve.Grunden til dette var, at disse to farver ikke var særligt populære, fordi det var grumsede jordfarver. Dragterne skulle desuden stykkes sammen af mange mindre stykker stof, fordi det var mindre værdifuldt end et sammenhængende stykke klæde, som var den normale klædedragt i datidens Indien. Altsammen tegn på, at munkene havde forladt det verdslige liv. Foto: .

Ultra-ortodokse jøder i traditionelle klædedragter i Jerusalem, Israel.Mændenes klædedragt er især karakteristisk. De går i sort tøj, har en stor sort hat eller kalot og to lange ørelokker. Deres dragter er forskellige afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Foto: .

En ultraortodoks jødisk mand beder under en demonstration i Jaffa i Israel, den 15. september 2010. Hundredvis af jøder demonstrerede mod konstruktionen af et hotel der skulle bygges i et område med gamle jødiske gravpladser. Foto: .

Ultra-ortodokse jøder iført deres helligdagstøj et par timer inden den jødiske højtid Yom Kippur, den 17. september 2010, i en synagoge i det centrale Israel.De jødiske mænds dragter er forskellige afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Eksempelvis går russiske jøder med en stor pelshat, men de fleste andre har store hatte med en bred skygge. Foto: .

Jødiske mænd svøbt i bedesjaler ved Vestmuren i den gamle bydel i Jerusalem.Tallit (i flertal "tallitot") er et jødisk bedesjal. Buddet om at bære tallit kommer fra Torah, i hvilken der står, at Gud sagde til Moses: "Tal til israelitterne og sig, at de skal gøre sig skuesnore på hjørnerne af deres klæder..."Disse skuesnore, på hebraisk kaldet "tzitzit" skal sidde på et firkantet klæde, for i dette er der nemlig fire hjørner svarende til de fire verdenshjørner (fra hvilke der i jødiske bønner bedes om fred). Et sådant firkantet klæde kaldes "tallit". Foto: .

En georgisk ortodoks præst vandrer på en bjergside hen mod en kirke i en klippehule, cirka 300 kilometer fra Tbilisi i Georgien, den 11. september 2010. Foto: .

Pave Shenouda III, 86 år gammel, er den 117. pave inden for den koptiske ortodokse kirke i Alexandria. Farven for den koptiske præstestand er sort. Ved særlige højtider bærer paven også andre farver. Foto: .

Billedet viser den libanesisk-maronittiske patriark og kardinal Mar Nasrallah Boutros Sfeir, der ankommer til saligkåringen af den libanesiske maronitmunk, Estephan Nehme ved Kfifan, i det nordlige Libanon, den 27. juni 2010. Foto: .

En buddhist munk i det centrale Mandalay den 20. august, 2010. Foto: .

En nonne finder ly for regnen under sin paraply-hat. Hun venter sammen med tusinder andre på, at pave Benedikt XVI skal saligkåre kardinalen John Henry Newman i Cofton Park, Birmingham, i det centrale England.De farver, flest herhjemme forbinder med en nonnedragt, er sort og hvid. Men nonner kan også bære hvide, brune, lilla eller blå dragter alt afhængigt af, hvilken orden de tilhører. Pointen er, at dragten er ensfarvet og dermed symboliserer renhed, spiritualitet og et enkelt liv.Paraply-hatten er ikke en del af nonne-klædedragten. Foto: .

Amish-børn bag på ladet af en hestetrukket vogn (buggie) i Pensylvania. Amish er en protestantisk kristen gruppe af anabaptister (voksendøbere), der hovedsageligt findes i USA og Canada. Den er mest kendt for, at medlemmerne giver afkald på "moderne" teknologi som biler, telefon og i nogle tilfælde endog knapper i tøjet. Foto: MARK WILSON

En amish-kvinde følger en gruppe børn i skole i Pennsylvania. Amish-troende klæder sig oftest i en 'gammeldags' tøjstil der består af sorte bukser, jakke og hat hos mændene og kjole og kyse til kvinderne, som det ses på billedet her. Foto: .

Tibetanske munke i Kathmandu i Nepal. Langt størstedelen af munkene i Nepal er flygtninge fra Tibet, der nu lever deres liv i klostre rundt omkring i Nepal. Foto: .

Malaysiske muslimske kvinder i muslimsk tøj, Putrajaya uden for Kuala Lumpur den 5. december, 2006. Kvinderne bærer her farver efter deres eget valg, modsat andre muslimske kulturer, hvor en kvinde forventes kun at bære sort. Foto: .

Hindu-præster, hvis opgave er at sørge for en god fremtid og skæbne. Foto: .

Indiske hindu-kvinder tørrer deres tøj efter at have badet i det hellige vand i floden Ganges i Allahabad den 9. september, 2009. Foto: .

Gudstjeneste ved den etiopisk-ortodokse kirke i det centrale London. Foto: .

Folk i gaderne i Indien er farverigt udklædt ved fejringen af gudinden Kali-Durga-Angalamma, også kendt som guden Shivas' hustru. Manden på billedet holder en citron mellem tænderne for ikke at komme til at bide sig selv i tungen under sin trance. Foto: .

Mange hindu-kvinder kan ofte genkendes på prikken i panden. Den hedder 'bottu', 'kumkuma' eller 'tilak', afhængig af hvilket sprog man taler.Pletten behøver ikke have en særlig betydning men kan blot ses som udtryk for et skønhedsideal.Alle kvinder kan bruge prikken i panden, på nær enker.Nogle mener at folk kan have onde øjne og at man, hvis man har en tilak, vil være beskyttet mod forbandelser fra onde blikke.Meget religiøse hindumænd og præster kan også bære en tilak i panden. Foto: .