Billeder

Columbusdag blev fejret og modfejret i USA

Her vinker deltagere i den årlige parade på Columbusdagen til de mange tilskuere på Manhattan i New York. Dagen markerer Christopher Columbus første landgang på de amerikanske kontinenter 1492. EPA/PORTER BINKS

Mens New York fejrede den årlige Christopher Columbusdag med en parade, svarede oprindelige amerikanere fra både Chile og USA igen med at hylde indiansk kultur

I weekenden og mandag fejrede USA den årlige Columbusdag. Med en enorm parade gennem New York mindedes amerikanerne, at Columbus første gang satte sine fødder på amerikansk jord i 1492.

Men ikke alle mener, at dén begivenhed er noget at fejre. 

Mens mange new yorkere deltog i paraden, afholdt hundredevis af oprindelige amerikanere en alternativ mindesdag. Med en bøn til solopgangen ærede de de tusindvis af forfædre, der blev dræbt eller drevet fra deres land i kølvandet på Columbus landgang på de amerikanske jorder. Det skriver Religion News Service

Også andre steder i verden viste mennesker deres støtte til de oprindelige folk, der led under europæernes bosættelser på de amerikanske kontinenter og den fremfærd, de udviste over for de indianere, der i forvejen beboede landområderne. Indianere i både USA, Chile og for eksempel Frankrig brugte således dagen på at hylde den kultur, der blev delvist undergravet af de europæiske tilflyttere.

Også andre kritikere er enige i, at Columbus-dagens parade hylder en mand, der for mange symboliserer århundreders undertrykkelse og vold mod oprindelige folk. 

New Yorks borgmester Bill de Blasio hilser på borgere, der med italienske flag markerer Columbusdagen som en del af paraden på Fifth Avenue, Manhattan i New York. REUTERS/Stephanie Keith
Biskop Dominick Lagonegro jonglerer med en basketbold sammen med en af spillerne på holdet "Harlem Globetrotterne" foran St. Patrick's Cathedral i New York som en del af paraden på Columbusdag. REUTERS/Stephanie Keith
Her ses den indianske Ramapough Lunaape-høvding Dwaine Perry, der taler med lederne af ceremonien til ære for oprindelig, indiansk kultur i New York. Ceremonien samlede mennesker fra både Hawaii og Sydamerika, der oprindeligt nedstammer fra oprindelige amerikanere til modfejring af Columbusdagen i USA. Image by © M. Stan Reaves/Demotix/Corbis Foto: © Corbis. All Rights Reserved.
Mapuche-indianerne ("jordens folk") og oprindelige beboere det sydlige Chile gik i protestmarch i hovedstaden Santiago på Columbusdagen. De brugte dagen på at vise deres ønsker om større frihed Foto: Jorge.Villegas
Mapuche-indianere i protestmarch på Columbusdagen. Photo by Xinhua/Sipa USA Foto: Xinhua
Kamen Ramirez Boscan fra Colombia er repræsentant for organisationen "Fuerza de las Mujeres Wayuu" (Wayuu-kvindernes styrke) holder tale under en støtteparade som en del af International Dag i solidaritet med oprindelige folk i Amerika i Paris. Image by © infosart/Demotix/Corbis Foto: © Corbis. All Rights Reserved.