Billedserie

Sarwan Brata: Nepals kvinder beder om frugtbare forhold og gode mænd

Rødt, grønt og gult er de traditionelle farver, som de bedende hindu-kvinder bærer under Shravans festligheder. Foto: AFP PHOTO/ Prakash MATHEMA

I måneden Shrawan kan man se tusinder af hindu-kvinder i templerne i Nepal og i gadebilledet, hvor de slår på trommer, danser, beder og tænder lys. Missionen er at skaffe sig en god ægtemand og få et blomstrende liv med ham. Se billeder fra festivalen her

Gennem juli, årets helligste måned, der kaldes Shrawan, samles tusinder af Nepals hindu-kvinder i landets templer for at bede og faste. Hver eneste mandag i måneden faster kvinderne og udfører forskellige ritualer i håbet om at blive velsignet med et godt ægteskab.

De, der endnu ikke er gifte, håber at finde en god ægtemand, og de, der allerede har en mand, håber at få et blomstrende liv med ham.

Den hinduistiske festival, Sarwan Brata

Festivalen kaldes "Sarwan Brata" og hver mandag i løbet af måneden kan man i Kathmandu se kvinder slå på tromme, danse, og især bede og tænde lys for at tilbede guden Shiva, der er både skabelsens og ødelæggelsens gud.

Hinduisme er den største religion i Nepal og landets nationale kalender følger stort set den hinduistiske kalender, som eksempelvis også Nordindien måler tiden med. Ifølge den nationale kalender anses "Shravan" for årets helligste måned og mandagene, hvor kvinderne faster, kaldes "Shravan Somvar".

Billeder fra Sarwan Brata

En hindu-kvinde beder til guden Shiva iført rødt og grønt (men ikke gult) til Shrawan. Foto: EPA/NARENDRA SHRESTHA
En nepalesisk kvinde sidder stille og beder på gulvet i Pashupati-templet i Kathmandu. Bønnen siges lige efter, at der er tændt lanterne til ære for guden Shiva. Foto: EPA/NARENDRA SHRESTHA
Her udfører kvinderne et kollektivt ritual i Kathmandu på månedens sidste Shravan den 27. juli. Foto: AFP PHOTO/ Prakash MATHEMA
Her ofrer kvinderne tændte lys til ære for guden Shiva. Foto: Navesh Chitrakar