"Vi har brug for at træde ind i stilheden og pauserne hver eneste dag"

Vores liv ender i larm, hvis der ikke er rum til pauser. Tider, hvor vi kan trække vejret dybt og ånde ind og ånde ud, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Poul A. Beck

Pludselig så hun op på mig. Så sagde hun:

"I musikken er pauserne lige så vigtige som tonerne. Mange tror, musik kun er toner. Men musik er også pauser. Uden pauserne er musikken bare larm. Sådan må det også være i vores liv. Uden pauser bliver livet bare larm." 

Hun er musiker og lever af at spille. Hun er kommet på retræte for at nyde stilheden og ”rummet” til åndelig fordybelse. Under retræten havde hun ønsket en samtale. Nu sad vi og drøftede stilhedens livgivende gave i vores hverdag. Så var det, hun sagde, at hvad pauserne er for musikken, er stilheden for livet.

Jeg har ofte tænkt på hende i mit arbejde som retræteleder og mit arbejde med åndelig vejledning og med at finde et rum til stilhed og åndelig fordybelse. Hun har givet mig lov til at dele sin erfaring med dig.

For jeg tror, hun fra musikkens verden kan sige os noget vigtigt. Vores liv ender i larm, hvis der ikke er rum til pauser. Tider, hvor vi kan trække vejret dybt og ånde ind og ånde ud. For virkelig at kunne høre den musik, som livet spiller for os - og som vi er en del af.

Hjerneforskerne siger det samme. Vores hjerne behøver søvn. Tider, hvor den kobler fra. Ikke tager imod flere input, men skaber orden og sammenhænge i det, som vi allerede har fået. Derfor er søvnen helt nødvendig. Ellers brænder vores hjerne sammen.

Jeg tror, vores sjæl gør det samme uden pauser: Brænder sammen. Et rum til stilhed og åndelig fordybelse er mere end vigtigt. Selvom Finansministeriet ikke ejer et regneark, der kan beregne værdien af pauser til et beløb på brutto-national-produktet, har stilheden alligevel en uendelig stor værdi. Ligeså værdifuld som pausen for musikken og søvnen for hjernen.

Det er blevet min erfaring, at når jeg sætter mig stille for at bede, så er det ikke altid, jeg behøver at sige noget. Ofte er den velgørende stilhed, hvor jeg lytter til Guds stille stemme, mere vigtig end mine mange ord.

Så oplever jeg gang på gang, at der kommer overblik over min dag. Det vokser frem: Hvad skal jeg i dag? Hvad kan godt vente til i morgen? Hvad er slet ikke så nødvendigt, som jeg troede? Stilheden har sparet mig for rigtig meget tidsspilde.

Når vi beder, gør hjertet øjensynligt det samme, som hjernen gør, når vi sover: Skaber overblik og sammenhænge. Tankerne falder til ro. Den indre larm ophører. Det giver den fornødne indre stilhed – så vi kan høre livets musik.

Derfor har jeg i min lille bog Frihed og fred søgt at give en enkel guide til, hvordan vi kan indøve en daglig rutine med stilhed og åndelig fordybelse.

15-20 minutter ved dagens begyndelse har ofte sparet mig for mange timers fejen op, hvad der gik i stykker i travlheden; løben nytteløst i ring; kasten mig ud i ligegyldige tidsrøverier.

Derfor mærker jeg også snart, hvis jeg for mange dage i træk springer bønnen og den stille tid over. Min sjæl bliver urolig, og min krop bliver anspændt. Min dag bliver ”tom”. Derfor er et rum til stilhed og åndelig fordybelse ikke bare sundt for kroppen og velklingende for sjælen, det er – paradoksalt nok – nyttigt. Måske er det noget i den stil, Luther havde i tankerne, da han sagde:

"Jeg beder en time om dagen. Undtagen når jeg har travlt – så beder jeg to."

Bønnen – rummet til stilhed og åndelig fordybelse - giver en ro, skaber et overblik og befordrer en indre samling, der er mere værdifuld end mange ord rigtigt kan beskrive. Hvad med at prøve?

Poul A. Beck 
Freelancepræst og åndelig vejleder
Se hans hjemmeside: www.aandeligvejledning.dk