Debat

Buddhist: Buddhas oplysningsdag og påskedag minder om hinanden

Buddha er en titel, ligesom Kristus er en titel. Det er et sanskritord, hvis rod ”budh” betyder vågen. En buddha er derfor den, der er vågnet, forklarer zenbuddhist Tim Pallis. Foto: Lasse Kristensen/Polfoto.

Buddhas oplysningsdag den 8. december er den vigtigste helligdag for en praktiserende buddhist. Ved sin oplysning blev Buddha genfødt til et helt nyt lysvågent liv i en sandhed om alle levende væsners virkelige identitet, skriver zenbuddhist Tim Pallis

Den 8. december er det Buddhas oplysningsdag. Men oplysning er egentlig et forkert ord – det rigtige er opvågning.

Siddharta Gautama eller Shakyamuni Buddha, som han også hedder, vågnede den dag op og blev klar over, hvad der var hans egentlige natur.

Han havde i mange år praktiseret forskellige fysiske og meditative metoder fra forskellige yogalærerer, men uden at komme til en afklaring af sine spirituelle spørgsmål. Han fastholdt sin indre søgen og dyrkede en ekstrem asketisk levevis, som nær havde taget livet af ham.

En dag, da den udhungrede Siddharta blev tilbudt en skål risvælling, satte han sig under et stort figentræ og besluttede ikke at rejse sig fra den fulde lotusstilling, før han var kommet til en afklaring. Han sad der i syv dage og nætter. Om morgenen den ottende dag, da planeten Venus viste sig på himlen og kastede sit lys på hans nethinde, vågnede han pludselig op fra sin dybe meditation og erkendte sin buddhanatur.

Buddha er en titel, ligesom Kristus er en titel. Det er et sanskritord, hvis rod ”budh” betyder vågen. En buddha er derfor den, der er vågnet. Da Siddharta vågnede fra sin meditation, sagde han: ”Jeg skinner!” Hvad kan det betyde? Det betyder, at han i dét øjeblik ikke var adskilt fra Venus og dens skin. Venus er ikke et objekt i hans omverden – Venus er hans egen egentlige natur.

Der er til trods for vores sædvanlige adskillelse mellem bevidsthed og bevidsthedsindhold intet skel mellem indre og ydre, subjekt og objekt eller os og dem. Ved sin oplysning blev Buddha genfødt til et helt nyt lysvågent liv i en sandhed om alle levende væsners virkelige identitet.

Derfor svarer Buddhas oplysningssdag til påskemorgen, som er Kristus genopstandelsesdag. Det er en genfødsel til en ny identitet. Vor egentlige natur er ikke at være adskilt fra virkeligheden. Det er et nyt liv i det evige nu.

Buddhister fejrer ikke Buddhas oplysningsdag på samme måde som kristne fejrer jul og påske med samvær, måltid og gaver. Den ottende december er den vigtigste helligdag for en praktiserende buddhist, og det markeres på den måde, at der messes særlige sutraer i alle templer og i mange hjem.

For mig er det en meget vigtig dag, hvor jeg mediterer til lang ud på natten. I de zenbuddhistiske klostre afholder man en Rohatsu Sesshin. Det er en uges intensiv meditation, som slutter den ottende december om morgenen. Man mediterer 12 timer dagligt, og møder mesteren fire gange dagligt. Den sidste nat sidder man hele natten igennem til den lyse morgen. Det er den bedste måde at genopfriske Siddhartas praksis på under figentræet.

Alle levende væsner har en buddhanatur, som kan realiseres. De fleste ved det bare ikke. I virkeligheden er enhver af os allerede en buddha, og derfor er det den bedste måde at fejre Buddhas oplysningsdag ved at vågne op og erkende sin sande identitet under en Rohatsu Sesshin.

Dette er den zenbuddhistiske version af Buddhas opvågning. Der er lige så mange andre opfattelser af, hvad Buddhas opvågning betyder, som der er forskellige buddhistiske traditioner. Buddhas oplysning fejres derfor også på forskellige tidspunkter på året altafhængig af traditionen.

Tim Pallis er zenbuddhist og forfatter