Moderne buddhisme

Moderne buddhisme i det nittende og tidlige tyvende århundrede var en politisk og kulturel reaktion mod kolonidominans og vestlig indflydelse. Men buddhismen blev også stærk inspireret af Vesten og moderniteten

Flere buddhistiske lande i Asien havde oplevet kolonistyrenes magt, der først ebbede ud i det tyvende århundrede. Sri Lanka og Burma var under britisk styre. Vietnam, Cambodia og Laos var under fransk indflydelse, og selvom de aldrig selv blev kolonier, var Thailand, Kina og Japan også under påvirkning herfra.

Mødet med den vestlige, moderne verden

Nogle steder blev man tvunget til at reformulere sin religion. De vestlige kolonimagter indførte regler for religiøs virksomhed. Kontrol af, hvad man måtte og ikke måtte, hørte ofte til dagsordenen for de srilankanske, burmesiske, vietnamesiske og indiske buddhister. Også Japan og Thailand mærkede indflydelsen fra Vest, og også her blev buddhismen reformeret i det 19. århundrede. Mødet mellem kristendom og buddhisme er del af det større møde mellem Øst og Vest og nogle gange mellem tradition og modernitet. Det var dog ikke kun en ensrettet påvirkning. Man spejlede sig i hinanden, og inspirationen gik ligeså meget fra Øst til Vest, som omvendt.

Rationel og spirituel buddhisme

Det, man hurtigt fandt frem til, var, at vestlige idealer om rationalitet og spiritualitet kunne tilpasses buddhismen. Buddhister begyndte at studere vestlig filosofi, sprog og videnskab. De omformulerede deres egen religion til at være moderne og videnskabelig og ikke funderet på "gammel overtro". Man forklarede myter som fortællinger, man skrev buddhismens historie, diskuterede med teologer og formulerede buddhistisk filosofi, psykologi og livssyn. Det passede mange intellektuelle fra Vesten, der ikke længere kunne finde sig til rette med kristne dogmer og ritualer. Nutidige intellektuelle buddhister fra Øst og Vest er alle i en eller anden form præget af en sådan modernistisk fortolkning, mens de fleste lægbuddhister uden teoretisk interesse på mange måder lever i en traditionel, buddhistisk verden med, hvad andre vil kalde "overtro" og "folkereligiøsitet". Et af de væsentlige kendetegn ved moderne religion er fokus på individet. Selv om det i Asien ikke har fået helt så stor udbredelse, er den "private religiøsitet", hvor man selv vælger og sammensætter, hvad man tror på og vil praktisere, også del af den moderne buddhisme, særligt i Vesten.

Social buddhisme

Selvom megen asiatisk buddhisme også socialt synes temmelig traditionel, er der også på dette område sket mange ting i moderne tid. Den skarpe adskillelse mellem munke og lægbuddhister er visse steder, især i Vesten, blevet erstattet af mere ligelige magtforhold. Selvom Asien generelt er meget mere patriarkalsk orienteret ("pater" er latin for fader; patriarkalsk betyder hierarkisk og mandsdomineret), end i Vesten, er ligestilling også blevet et emne indenfor buddhistiske verdensbilleder, og buddhistiske kvindegrupper har i mange lande set dagens lys. Moderne og vestlige idealer om ligestilling blandt køn og social status har også inspireret asiatiske buddhistgrupper, og i et land som Indien har kasteløse i mange år vandret til både kristendom og buddhisme for at få del i disses mere demokratiske idealer. Det betyder dog på ingen måde, at moderne buddhisme ikke stadig kender til både kønsdiskrimination og et konservativt magthierarki. Men tendensen har gået i den modsatte retning, især blandt de uddannede i byerne.

Buddhisme og kommunisme

Da kommunismen kom til Sydøstasien, mente mange, at den ville være i fin overensstemmelse med buddhismen. På Sri Lanka og i Burma har man haft flere forsøg på at sidestille de to, og også Laos og Cambodia ansporede til samarbejde. Der er klart teoretiske overlap, men man må understrege, at buddhismen i praksis aldrig har nydt godt af kommunistiske regimer. Tværtimod har buddhister (og andre religiøse) været forfulgte, munke og nonner er blevet tvangssocialiseret til andre erhverv, templer og kulturskatte er ødelagt i klassekampens navn, og religionen er - som det også skete under kommunismen i Europa - kun nødtørftigt blevet tolereret.

Global buddhisme

Selv om man kan sige, at buddhismen i den moderne periode blev mere international, så er det først de sidste årtier, den for alvor er blevet global. Det er den først og fremmest på grund af den teknologi, der muliggør kommunikation på tværs af kulturer, buddhistiske fartøjer og aktør-typer. En buddhistisk munk fra Thailand kan e-maile med en lægbuddhist i Argentina eller være med i et cyber-chatroom på en australsk hjemmeside. Forskere kan over nettet udføre databaseringsprojekter af forskellige udgaver af buddhistiske skrifter, buddhister fra forskellige skoler kan let mødes til konferencer eller religionsmøder, enten online eller "face to face".

Aldrig før har buddhister fra så forskellige retninger levet side om side, som i Vesten. Aldrig før har én person haft så stor symbolsk magt som Dalai Lama. Den digitale dharma har for længst nået jorden rundt, kanonen bliver uploadet på nettet, der er diskussionsfora, oplysninger, litteraturlister og mail adresser på de utallige hjemmesider, der i sig selv er et godt billede på den buddhistiske virkelighed; et netværk af relaterede elementer uden centrum.

Der er flere fra den buddhistiske klosterverden, der lever "som man altid har gjort". Men selv om der er visse idealer om asketisk afholdenhed, kan man også i dag se munke med mobiltelefon siddende foran pc'en for at opdatere udgaver af kanon på nettet. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle buddhister er blevet lige moderne, post-moderne eller globale. Der er stadig langt fra en veluddannet, dansk forstadsbuddhist til en vietnamesisk risbonde. De er begge lige gode buddhister, men er det på forskellig vis. Det samme gælder for alle andre udøvere af buddhismen med dens lange og brogede historie.