Buddhisme: Et spørgsmål om selvbeherskelse

Young woman dressed in traditional Chinese clothing standing at shrine, rear view Foto: James Hardy/James Hardy / ZenShui

Grundlæggende er det vigtigt for en buddhist, ikke at være i sine lysters vold, men bevare selvbeherskelsen. Det gælder om, at vinde selvkontrol

I buddhismen står familien ikke særlig centralt i troen (modsat jødedom og islam). Derimod lægges vægten på munke- og nonnelivet. Ægteskabet er derfor heller ikke en hellig institution, men mere end verdslig foranstaltning.

Det anbefales at buddhister ikke har sex før ægteskabet, men nogle steder accepteres det, hvis parterne senere skal giftes. Munke og nonner må ikke dyrke nogen form for seksuelt samvær med andre (hertil regnes ikke onani). De er underlagt fire forskrifter, hvoraf den tredje er afståelse fra sex. Overtrædes dette fører det til eksklusion af munke- eller nonneordenen.

Buddhismen og sex

Grundlæggende er det vigtigt for en buddhist, ikke at være i sine lysters vold, men bevare selvbeherskelsen. Det gælder om, at vinde selvkontrol. Kun derved kan man tæmme de seksuelle drifter, for til slut at lægge dem fra sig og nå nirvana.

Det er kun muligt at opnå Nirvana hvis man ikke hænger fast ved denne verden og dermed også seksuallivet. Endnu sværere bliver det hvis der kommer børn. De binder nemlig én til livet og hverdagen, så det kan være svært at udvikle sin åndelige dimension. Derfor må munke og nonner ikke have sex. Et andet aspekt ved børn er, at de i princippet er legemer for nye inkarnationer. Selvom genfødsel generelt betragtes som noget godt, skal man ikke nødvendigvis medvirke til at lave nye mennesker til inkarnation.

Modsat jødedommen og islam har buddhister altså ikke en nærmest hellig pligt til at formere sig og føre slægten videre. Dog kan den kontrollerede seksualitet, ofte i et ægteskab (eller i det at holde sig til én partner), vidne om selvbeherskelse, der er en dyd i buddhismen.

Buddhismen om onani og homoseksualitet

Selvom sex er forbudt for buddhistiske munke og nonner, er onani det ikke. Her adskiller buddhismen sig fra især jødedom og kristendom. For lægmænd er onani heller ikke forbudt.

Der er stor uenighed blandt buddhister hvordan man skal se på homoseksualitet. Nogle mener at det hører med til "forkert seksuel adfærd". Andre mener, at der må tages hensyn til hvordan de implicerede tænker om det de gør.

Det vigtige er nemlig, at parterne ikke er deres lysters vold, men har kontrol over deres seksualitet, ogikke får bekymringer af det de gør, da det giver dårligt karma. Som det er med al anden seksuel adfærd i buddhismen.