Buddhisme giver psykologien dybde

Maria Damsholt, der er buddhist og psykolog, ser sin egen åndelighed som en klar force i forhold til sit virke som psykolog. Foto: Kristian Djurhuus

Psykolog Maria Damsholt er praktiserende buddhist. Hun finder en ro og dybde i buddhismen, som hun kan tage med i sin psykoterapeutiske praksis

Maria Damsholt er i dag 62 år, og har de sidste sytten år dyrket tibetansk buddhisme med Lama Zopa Rinpoche, som sin læremester.

Hendes opvækst var stærkt præget af katolicismen. Men som syttenårig valgte hun at vende ryggen til sin katolske baggrund. Da hun var midt i trediverne, begyndte hun en åndelig søgen, som senere bragte hende til buddhismen.

Psykoterapien førte til søgen

Den åndelige søgen startede, da Maria Damsholt begyndte at gå i psykoterapi i forbindelse med sin uddannelse til psykoterapeut.

"Den amerikanske psykiater Elisabeth Kübler-Ross sagde engang, at vi består af fire forskellige dele; en fysisk, en følelsesmæssig, en intellektuel og en spirituel del. Og hun mente, at det at åbne og bearbejde det følelsesmæssige ville åbne op til den spirituelle del. Det tror jeg, er rigtigt", siger Maria Damsholt.

"Jeg tror, der kan være meget energi bundet i følelsesmæssigt uløste ting. Efterhånden som man får ryddet nogle af de ting af vejen, så kan man komme dybere og dybere ned. Jeg tror, man har en drift indeni sig efter noget ægte og dybt".

"Det at komme dybere ned, er at komme i kontakt med sin egentlige natur. Det vi i buddhismen kalder Buddha-naturen. Alle levende væsener har denne natur i sig. Vejen er indad, indad, indad. Og det er også det, man gør som klient hos en psykoterapeut. Der går man ind, ind og ind".

Hvor ender man så henne?

"Jeg tror, man ender ved den guddommelige natur indeni sig, hvis man går tilstrækkeligt dybt ned. I buddhismen skal du netop opdyrke og virkeliggøre denne guddommelige natur. Buddha er en titel, og vi har alle sammen mulighed for at blive et oplyst menneske, en Buddha".

"Man taler om de tre sindsgifte: stærkt begær, stærk aversion og uvidenhed. Og det sammenligner man med skyer på en klar himmel. Jo mere man får de skyer væk, jo mere fylder den klare himmel, som er vores Buddha-natur".

Hvor lang tid tager det at blive et oplyst menneske?

"Det tager rigtig mange liv. Jeg har en god ven, der siger: vi tager et lille skridt af gangen, ellers falder vi. Det er også rigtigt. Det er ikke noget med de der store skridt. Det holder jo aldrig. Al selvudvikling, alle processer, der handler om at ændre sig selv, tager rigtig lang tid".

Søgte du inden for kristendommen, da du startede din religiøse søgen?

"Nej, aldrig. Det har jeg ikke haft lyst til.. Jeg kan huske dengang, jeg fik første kommunion, som hedder at modtage nadver, hvis man er protestant. Der var jeg omkring otte år. Jeg kan huske, at jeg forinden glædede mig til det, for nu fik vi jo Jesus ind i os".

"Men jeg blev lidt skuffet over det. Jeg kan huske, at det ikke sagde mig så meget. I det hele taget sagde kristendommen mig ikke så forfærdeligt meget, så jeg har ikke drømt om at gå tilbage".

Maria Damsholt mødte Lama Zopa Rinpoche for første gang i Holland til et kursus, da hun var midt i fyrrerne. Ved dette møde indså hun, at buddhismen var hendes vej og Lama Zopa hendes læremester.

Hvordan kom denne indsigt til dig?

"Jeg kan fortælle dig, at fjorten dage før jeg tog derned, der græd jeg. Jeg græd og jeg græd. Ligesom om mit hjerte var en skål fuld af vand".

"Jeg tror, forklaringen er, at jeg på et eller andet niveau har vidst, at jeg skulle møde noget, der var virkelig vigtigt for mig".

Forskellige former for meditation er en fast del af Maria Damholts religiøse praksis. En af dem er den 2500 år gamle Vipassana-meditation, som i dag bliver anvendt af psykologer under navnet Mindfuldness-meditation.

"Det er simpelthen at sidde og være opmærksom på alt, hvad der sker i ens tanker og krop. Ikke hæfte sig ved noget af det, men bare lade det gå igen", fortæller Maria Damsholt.

"Det, der sker, er, at man gradvist kommer længere og længere ind i sig selv. Meditationen har vist sig at være mægtig effektfuld. For eksempel har man brugt den i et fængsel i Delhi i Indien med meget gode resultater".

En anden meditationsform, som hun benytter, er at bede til forskellige guddomme.

"Der er mange forskellige guddomme indenfor buddhismen. De repræsenterer alle sammen ét aspekt af det oplyste sind. Man kan for eksempel bede til en guddom, der står for medfølelse, hvis man synes, man har brug for at udvikle medfølelse".

"Det er egentligt anvendt psykologi, at man beder til en figur, der repræsenterer noget bestemt udenfor en. Og idet man laver den kontakt, så får man kontakten til det samme indeni sig selv", siger Maria Damsholt.

"Buddhismen er ligeså meget en psykologi, som det er en filosofi og en religion. Man adskiller ikke de tre ting, som man gør i Vesten. Det jeg nævner her er nogle psykologiske metoder, som man har brugt i tusindvis af år".

Hvad får du personligt ud af at meditere?

"Jeg får en dybere ro. Og en større psykisk stabilitet, hvor jeg ikke kører så meget op og ned. Der er ting, jeg ikke tager mig så meget af, som jeg ville gøre før. Der sker en gradvis forståelse på et meget dybt niveau - i hjertet og ikke i hovedet - omkring hvordan det hele hænger sammen".

"Jeg tror, man langsomt bliver lidt mindre dum. Bliver lidt mindre uvidende. Og langsomt forstår en lille smule mere".

Forstår mere af hvad?

"Af kærligheden, godheden, tilværelsen".

I bunden af sin have har Maria Damsholt et lille hus, der bruges som terapirum for klienter.

Hvordan indvirker din meditationspraksis på dit arbejde som psykolog?

"Det, at jeg selv mediterer, gør, at jeg fokuserer mere på det positive indeni mig selv. Og dermed kommer jeg til at fokusere mere på det positive hos mine klienter. Det er helt klart".

"Jeg er også åben for, hvis de er spirituelt søgende. Det kan jeg godt forstå, også selv om de tilhører en anden religion".

"Jeg mediterer ude i mit terapirum, og der er mange af mine klinter, der siger, at der er en meget god atmosfære. Der er ligesom, hvis man kommer ind i et tibetansk tempel, en gompa, hvor der en god stemning. Og det tror jeg virker opløftende".

Kunne du have opnået den samme personlige udvikling med buddhismen, som du gjorde gennem psykoterapien, hvis du var begyndt noget tidligere?

"Det tror jeg faktisk godt, jeg kunne. Så ville jeg nok være kommet lidt hurtigere til det. Hvis jeg var begyndt med buddhismen, havde jeg ikke taget uddannelserne som psykolog og psykoterapeut. De har været min snørklede vej til buddhismen".

Hvad er der i buddhismen, som du ikke kan finde i psykologien?

"Der er en viden om sindets dybere, guddommelige natur. Psykologien er kun beskæftiget med en vis del af psyken. Den er meget mere begrænset", slutter Maria Damsholt.