Buddhisme i Danmark og vesten

Der skønnes at være et sted mellem tre og fire millioner buddhister i USA, knap en million i Rusland samt en million i Europa. Foto: Pixabay

Buddhismen har et "godt navn" i Danmark og Vesten. Vi kender den som en spirituel vej med en vis intellektuel ballast, der passer til det moderne individ

Buddhisme bliver i modsætning til fx islam sjældent præsenteret som en "farlig" religion, om end den for de fleste danskere alligevel indeholder mange eksotiske træk. Medierne har sjældent beskæftiget sig med buddhismen, men når de endelig gør det, bliver klichéerne pudset af om den hyggelige vej mod erkendelse og velvære, bedst promoveret at ikoner som Dalai Lama, danske Lama Ole Nydahl og Hollywood filmstjerner.

Så mange buddhister er der i Danmark

Tidligere havde Statistisk Årbog fra Kirkeministeriet fået tal på, hvor mange, der var medlemmer af trossamfund i Danmark. Den service er sparet væk, så sidst tilgængelige tal er fra 2002 (optællingsår 2001). Dengang var der anført ca. 4.000 medlemmer af buddhistiske trossamfund. Tallet er omtrent det samme i dag.

Men udover de fire trossamfund er der flere grupper, der ikke har en sådan officiel status fra Kirkeministeriet. Det gælder fx de herboende vietnamesiske buddhister, der i antal måske giver op imod 7.-9.000 personer (eller 60-70 % af de herboende vietnamesere), der i en eller anden forstand er buddhister.

Desuden har trossamfundene udover medlemmerne mange brugere. Blandt de herboende thaier er der i alt op mod 6.000 buddhister (eller 90-95 % af de herboende thaier), der mere eller mindre periodisk besøger de to thailandsk buddhistiske templer på Sjælland. Der er op mod 3.000 personer, der er med i de tibetansk buddhistiske grupper og til den japanske Soka Gakkai-afdeling i Danmark er der knyttet omkring 1.000 personer.

I alt er der op mod 18-20.000 buddhister i Danmark - og måske endda flere, hvis de svært "målbare" kinesere og japanere regnes med.

Så mange buddhister er der i Vesten

Det er ikke lettere at give et skøn over buddhister i hele den vestlige verden. Det er ikke bare fordi, det kræver et stort registreringsapparat, men fordi mange, der bruger buddhismen ikke nødvendigvis er faste medlemmer af buddhistiske grupper. Da mange mener, buddhismen ikke er en religion, men en spirituel vej, er der også mange, der ikke vil kalde sig buddhister.

Forsigtige skøn siger, at der er mellem tre og fire millioner buddhister i USA, en million i Rusland og knap en million i Europa; størstedelen heraf er immigranter fra Asien. Til sammenligning er der i Norge mellem femten og tyve tusind buddhister, mens der i Tyskland er omkring 550 buddhistiske grupper, 50 alene i Berlin.

Forskellige slags buddhister

Buddhisterne i Danmark tilhører ligesom i andre vestlige lande forskellige grupper og tilhører forskellige traditioner; theravada, mahayana og vajrayana. Selvom flere skifter mellem grupper og retning, har man ofte en tæt tilknytning til traditionen og dens "slægtskab".

En måske mere klar skelnen mellem forskellige buddhister ses, hvis man kigger på oprindelsesland. De buddhister, der som immigranter kom hertil fra primært Vietnam og Thailand lever en anden form for buddhisme, end de etnisk danske buddhister, der har tilvalgt religionen.

For nogle asiater betyder religionen meget, for andre ikke. Nogle kommer ofte til templerne for at give munkene mad eller for at ofre til Buddha eller nogle af guderne. Andre møder kun frem til højtiderne eller tænker meget lidt på deres buddhistiske identitet.

De danske "konvertit-buddhister" er typisk født med en eller anden baggrund i kristendom, men har fundet interesse i og sympati for buddhismen. Enkelte har taget den buddhistiske tilflugt, meldt sig ud af kirken og blevet medlem af en af de danske buddhist-grupper. De fleste har interesse i meditation, og sidder ofte alene eller med andre for at dyrke denne rituelle praksis. Andre er, hvad man kan kalde "sympatisører". Disse er ikke egentlige medlemmer af en religiøs institution, og derfor ikke institutionelt eller rituelt stadfæstet som "buddhister". Mange forbliver endog medlem af folkekirken, men deltager måske i meditationsgrupper, retræter eller går til foredrag eller diskussions-aftener.

Buddhismens vej til Danmark

Den danske lama Ole Nydahl og hans kone Hannah var de første, der lavede et større buddhistisk center herhjemme, og en del af succesen bag dansk buddhisme må tilskrives dem.

Men historien om buddhismen i Vesten er endnu længere. Allerede de gamle grækere kendte til Indiens buddhister, og kristne missionærer havde senere mange kontakter til buddhistisk Asien. Nogle var kendetegnet ved magtkampe, andre ved dialog - og i dag er dialogen mellem kristne og buddhister udbygget til ofte dybe relationer.

I oplysningstiden vendte mange intellektuelle personer ansigtet mod specielt kineserne og deres "rationelle" konfucianisme. Men det var romantikken, der fik digtere, filosoffer og kristendomskritikere til at kigge Indiens visdom i kortene. Mange mente at finde den sande blanding af spiritualitet, rationalitet og humanisme hos især buddhismen.

Studiet af buddhismen fik et skub i midten af det nittende århundrede, og teosofferne var en gruppe spirituelt interesserede med Madame Blavatsky og Henry Olcott i spidsen, der om nogle forstod at markedsføre hvad de så som mystikkens centrum i først den indiske og srilankanske og senere den tibetanske buddhisme.

Buddhismens modernitet blev sat i gang i kølvandet på kolonialismen. Meget begyndte på Sri Lanka og bredte sig til andre buddhistiske lande. Og meget stof var inspireret fra både Vesten og kristendommen - ligesom en del af "vesterlandsk tankegang" har været inspireret fra østen.

Moderne buddhisme i Vesten

Den moderne buddhisme er også den, der har slået an i Vesten og i Danmark. Den forstår sig selv som rationel og pragmatisk, og nogle gange kalder den sig en "videnskabelig religion". I modsætning til fx kristendommen har man ikke samme fokus på doktriner, men lægger op til læresætninger, der kun har sandhedsværdi, når de eftertænkes og afprøves af buddhister selv.

Desuden, påpeger mange, er buddhistisk kosmologi tættere på både big bang-teorier og Darwins udviklingsteorier. Buddhismens tidscyklus går i ring, der er ingen skabergud, og arternes udvikling har (ofte, men ikke altid - også buddhister er uenige herom) deres tilsvar i den spirituelle udvikling.

Og så er buddhisme humanisme, siger man ofte. Der er ingen guder, ikke af særlig betydning i hvert fald - og disse ses ofte som psykologiske aspekter. Tværtimod er mennesket i centrum, og såvel etik som buddhistisk lære generelt skal ses som livsfilosofi for det enkelte menneske. Og derfor har specielt mange moderne lægmandsgrupper insisteret på, at hverken munke eller præster er nødvendige for buddhistisk indsigt og frelse. Man har ikke ritualer, påpeges det ofte, og dem man bruger er kun af rent symbolsk art. Derimod fokuserer man på intellektuel forståelse af sutraer og hellige tekster, og ser dem ikke som magiske skrifter med hellig "kraft".

Denne moderne form for buddhisme, som fx var inkarneret i intellektuelle lægmandsbuddhister som srilankaneren Anagarika Dharmapala og japaneren D. T. Suzuki, kaldes også for "protestantisk buddhisme". Den er i høj grad inspireret af protestantisk kristendom, og den er bestemt ikke en form, alle asiatiske buddhister kan nikke genkendende til. Men den er populær i Vesten, og i Danmark.

Buddha på nettet i Danmark

Et kig på forskellige danske buddhisme-sider på nettet giver et indtryk af, hvilke slags buddhismer, der findes i Danmark. Man kan sammenligne de etniske (thailandske, der findes endnu ingen vietnamesiske) med de danske buddhister, og de tibetansk inspirerede med de japansk eller theravada inspirerede. Og man kan se indbyrdes i den tibetanske Kagyu-linies egne rækker: hvem lægger op til at være mest "dansk", Karmapa Trust eller Karma Drubdjy Ling?