Symboler i buddhismen

Buddhismen er en religion med mange symboler.

Har du styr på de buddhistiske symboler? Buddhismen er en religion, hvor symboler såsom lotusblomsten, hjulet og buddhafigurer betyder meget for selvopfattelsen.

Vi gennemgår de mest prominente symboler fra buddhismen her.

1. Hjulet

Derimod har man fra tidlig tid afbildninger af dharmaen, symboliseret ved et hjul (dharmachakra).

Hjulet er fra gammel tid et indisk symbol på øjet med associationer til visdom - man taler om Buddhas "visdomsøje".

Det er også symbol på solen, der i de fleste kulturer igen refererer til lys, renhed, klarhed og guddommelighed - man taler også om Buddha som "verdens lys".

Hjulet er naturligvis også symbol på bevægelse, og en historie fortælles om et himmelsk hjul, der rullede gennem luften, da en god verdenshersker spredte sin indflydelse rundt i verden. På samme måde taler man om, at "dharma-hjulet" blev sat i gang, dengang Buddha holdt sin første prædiken efter sin oplysning - og siden hen talte man om, at det blev sat i gang for anden gang (med mahayana-læren) og en tredje gang (med vajrayana-læren).

2. Symboler for Buddha

Andre symboler for Buddha har været en tom kongetrone, et udtryk for den spirituelle verdensleder, hvis rolle Buddha udfyldte til fuldkommenhed, eller hjorte, som symbol for hans første prædiken i dyreparken ved Sarnath i Nordindien.

En løve er også Buddhas dyre-symbol, nogle gange afbilledet på en kongestol, og Buddhas lære kaldes også for "løvens brøl".

Buddhas fodspor kan ses mange steder i den buddhistiske verden som mindesmærker for lokale legender om, hvordan Buddha plantede sin lære det pågældende sted. Tæerne er lige lange, og fodsålen ofte dekoreret med et dharmahjul og/eller henvisninger til nogle af Buddhas 32 tegn (se nedenfor). Også i buddhisttemplet i Stenløse er der et Buddha-fodspor i en af tempelbygningerne.

3. Afbildninger af Buddha

Vidnesbyrd om de første afbildninger af Buddha kan først dateres til det andet århundrede, altså op mod 5-600 år efter Buddhas levetid.

Interessant nok var denne måde at repræsentere den menneskelige Buddha på muligvis inspireret af hellenistisk kunst, som kom med grækerne i deres togter østpå. Denne buddhistiske kunstform kaldes også Gandhara-kunst, opkaldt efter et område i nutidens nordvestlige Pakistan og Afghanistan.

Figurer med temaer fra især Buddha-legenden blev siden en populær måde at symbolisere religionen på.

Også i dag kan man i buddhistisk Asien finde billeder, figurer eller statuer, der viser den unge, smukke prins Siddhartha på hest eller ved sin kone og søn. Man kan se ham som fastende under træet, udmarvet og umenneskelig. Man kan se ham sidde i meditation under visdomstræet, som udtryk for den standhaftige søgen og den endelige oplysning, der tilkom ham der.

Den døende Buddha er også et yndet motiv for både kunstmalerier og store statuer i templer og ved helligsteder. Denne repræsenteres typisk ved Buddha omringet af de grædende disciple, dyr og guder. En interessant zen-buddhistisk variant (af kunstneren og zen-præsten Jakuchu) leger med temaet, og viser i stedet for Buddha en kina-radise og i stedet for den grædende flok, en række grøntsager - billedet hedder "grøntsags-nirvana".

4. Buddhas krop

Efterhånden begyndte man også at vise andre symbolske træk ved Buddha.

Traditionen siger, at Buddha havde 32 "mærker", som viste hans status som en stor mand, der enten kunne blive konge eller buddha. En af disse er hans "turbanhoved", der viser hans hoved formet som en turban, et udtryk for visdom gemt i fysisk udvidet form.

Et andet er hans lange ører. Disse kan ses som udtryk for hans tidligere royale status, hvor øreringe og andre smykker har været status- og rigdomstegn, som han senere tog afstand fra, men nogle udlægninger fortæller også, at Siddharthas lange ører er medfødte træk, der viser en sand mester.

De mange Buddha-statuer, man kan se hovedløse i lande som Thailand og Cambodia, står ikke som originalt udtænke kunstværker - det er vandalisme og udtryk for hærværk eller tyveri.

5. Kosmologi

Mehru-bjerget er buddhismens kosmiske centrum. Det er afbildet på kunstværker, men især symbolsk repræsenteret ved fx at henvise til dette ved offeraltre, eller ved de buddhistiske stupaer.

En stupaer et gravmonument, der antages at indeholde relikvier fra buddha eller hans nærmeste disciple. Næppe ret mange - hvis nogle overhovedet - af de tusindvis af stupaer i buddhistisk Asien indeholder dog sådanne efterladenskaber, men er levende symboler på først og fremmest Buddhas død og parinirvana (den endelige frelse efter døden). Stupaer i Indien, Sri Lanka og Burma er typisk arrangeret som en kuppel med et spir, mens østasiatiske pagoder i flere terrasser eller de mere simple tibetanske chorten har samme symbolske funktion.

Ligesom andre symboler er stupaer kraftsteder, som ved rituel handling og hengivelse formodes at kunne overbringe kraft og energi fra Buddha eller den Anden Verden. Det gælder både den klassiske buddhisme og især mahayana-buddhismen med dens større univers af guddommelige væsener og kraftfelter.

Symboler er til inspiration og æstetisk påskønnelse, men i høj grad også til rituel brug. Det gælder også billeder af Buddhas liv, et skelet (som i sig selv signalerer forgængelighed) eller tibetanske cirkelformede mandalaer, som bruges som meditationsobjekter til internalisering af læren.

Mandala er indenfor tibetansk buddhisme udtryk for kosmos, men også den indre verden, sindets univers. Ved fysisk eller mental konstruktion af en mandala og ved visualisering af en af de mange tibetansk-buddhistiske guddomme eller buddha-aspekter er idealet at skabe et helligt, afgrænset sted, hvor mødet og evt. forening med disse kan foregå.

Hertil bruges også mudra, symbolsk håndstilling for hver enkelt buddha-aspekt, som på samme måde kan være med til at hidkalde guddommen eller det guddommelige aspekt.

Andre symboler

Også lotus-blomsten er et traditionelt buddhistisk symbol. Den udtrykker, ligesom den hvide elefant i Buddha-legenden, visdom og renhed.

Indenfor mahayana-buddhismen har den yderligere en symbolsk pointe; ligesom den smukke lotus-blomste kan blomstre op fra det mest mudrede vand, kan også selv den mest "lave" eksistens "blomstre" op til at blive en bodhisattva.

Det omvendte svastika, som Hitler brugte i en helt anden betydning, er et alment traditionelt indisk symbol for lykke. Det bruges i den buddhistiske verden, men også af hinduer.

Dharma hjulet er et buddhistisk symbol Foto: John Hill/Wikimedia Commons
Hjorten er et andet buddhistisk symbol for Buddhas første prædiken i dyreparken ved Sarnath i Nordindien. Foto: Miriam Dalsgaard/ritzau
Buddha, som det vigtigste nutidige buddhistiske symbol Foto: Adityamadhav83/Wikimedia Commons
Buddhas lange ører er et buddhistisk symbol for hans tidligere royale status, hvor øreringe og andre smykker har været status- og rigdomstegn. Foto: Colegota/Wikimedia Commons
Buddhistisk Stupa Foto: Olsen Mick/ritzau
Lotusblomsten er et andet kendt symbol i buddhismen. Foto: Kaae Lars/ritzau