Det vigtigste at vide om "christfulness"

Den nyere kristne bønspraksis christfulness minder om mindfulness og andre østligt inspirerede meditationsformer, men har Kristus i centrum. Projektleder Thomas Frovin forklarer her, hvad det går ud på

Christfulness er en kristen spiritualitetsform for den, der oplever, at troen er blevet intellektualiseret, og hjertet glemt. Det er for den, der måske er kendt med mindfulness eller andre østligt inspirerede meditationsformer, men som leder efter en praksis, hvor Kristus er i centrum.

Christfulness rummer nemlig en række klassiske kristne trospraksisser, som nok har været lidt underbetonet i en protestantisk kontekst. Det nyeste ved christfulness er nok navnet, som folkekirkepræst Ole Skjerbæk Madsen fandt på, da christfulness første gang præsenteredes på messen ”Mystikkens Univers” i 2011. Christfulness henter sin inspiration i kirkens rige historie og rummer plads til, at mennesker selv kan gøre sig erfaringer med Kristus.

Christfulness handler om Kristi fylde

Det centrale i christfulness er Kristus selv, og det at lade sig fylde af Kristus. I Det Nye Testamente omtales målet for menneskelivet som det at lade sig fylde af Kristus (Efeserbrevet kapitel 4 vers 13).

Hvordan bliver man fyldt af Kristus? I christfulness bruger man frimodigt af kirkehistoriens værktøjskasse og arbejder med bøn, meditation og intenderet nærvær. Det er en øvelse i at gøre troens ord til en erfaret virkelighed, der kan inspirere i mødet med hverdagen. Vi bruger Bibelens tekster meditativt, kontemplativt og som udtryk for en erfaret virkelighed.

Fra egen erfaring til hele skabningens forløsning

Der er fire led i christfulness, og de gennemgås tematisk og praktisk gennem blandt andet bøn, gudstjeneste, bibelarbejde og meditation. Tilsammen rummer de en proces, der bevæger sig fra en individuel erfaring af Kristi nærvær til en vision for hele skabningens forløsning.

På den måde understreger christfulness som udviklingsvej, at vi enkeltvis mødes med kærlighed fra Kristus, men også at vi i den kærlighed er forbundne til hinanden og sendt til verden. Der kan være forskelle i vægtlægningen af de fire led; man kan vende tilbage til dem og arbejde med dem igen, eller opdage nye måder at anskue deres indhold på.

Første led: Kristus med mig

Det første led handler om, at Kristus møder os med kærlighed, og omgiver os med kærlighed. Vi er altid allerede elsket, og har lov til at være Guds børn. Vi er elsket på trods af vore fejl. Alt det, der binder os til et usundt selvbillede eller blokerer os fra at tage imod hans kærlighed, må vi overgive til ham.

Andet led: Kristus i mig

Når vi overgiver os til Kristus, vil han ved troen bo i vore hjerter. Dette glædelige mysterium er centrum i andet led, der handler om, at vi som mennesker er skabt i Guds billede for at vokse op til Guds-lighed. Jesu liv tjener som et eksempel for os, gennemstrømmet som det er af uegennyttig kærlighed og af gudsnærvær.

Tredje led: Kristus i dig

For ikke blot er jeg skabt i Guds billede, det er ethvert menneske, jeg må møde. Derfor må vi se på vore medskabninger med et blik, der er inspireret af selvsamme kærlighed, der strømmer os i møde. Vi må være nærværende i verden, møde andre uden fordømmelse og spejde efter Guds billede i den anden, der som os er skabt til at modtage og give kærlighed.

Fjerde led: Jeg og vi i Kristus

Sidste led understreger det anliggende, vi i fællesskab må have om erfaringen af, at Kristus er med os. Sammen må vi deltage i Guds vision for vor jord. Vi bliver til lemmer på det legeme, Jesus Kristus til stadighed er i verden, og vi må med ham række ud for at virke til kærlighed og forsoning.

Forskellige steder i landet kan man møde christfulness som ramme for meditation og kristent fællesskab, men der findes også ressourcer online.

Thomas Frovin er projektleder for "I Mesterens Lys," en åndelig praksis under dialogorganisationen Areopagos