10 citater om mirakler

Mirakler sker hver eneste dag; hvis du ændrer din opfattelse af, hvad et mirakel er, vil du se dem over alt i dine omgivelser, har musikerJon Bon Jovi udtalt. Foto: John Pryke/AP/Ritzau Scanpix

Livet i sig selv er miraklernes mirakel. Hvem sagde det? Få 10 store citater om mirakler

Hvad er et mirakel, og hvordan skal mirakler forstås? Se, hvad videnskabsmænd, kirkefædre og forfattere mener om sagen.

1. Der er to måder at leve på: du kan leve som om ingenting er et mirakel, eller du kan leve som om alting er et mirakel.
- Albert Einstein (videnskabsmand og Nobelprismodtager, 1879-1955)

2. Hvis vi kunne se klart, hvilket mirakel en enkelt blomst er, ville hele vores liv forandre sig.
- Buddha (indisk munk og ophavsmand til buddhismen, ca. 400 f.v.t.)

3. Kærlighed er den store mirakelkur. At elske os selv udvirker mirakler i vores liv.
- Louise L. Hay (amerikansk forfatter til selvhjælpsbøger, f. 1926)

4. Mirakler er ikke i modstrid med naturen selv, men de er i modstrid med det, som vi ved om naturen.
- Augustin (teolog og kirkefader, 354-430)

5. At se, høre og føle er mirakler, og hver eneste del af mig er et mirakel.
- Walt Whitman (amerikansk digter, 1819-1892)

6. Mirakler sker hver eneste dag; hvis du ændrer din opfattelse af, hvad et mirakel er, vil du se dem over alt i dine omgivelser.
- Jon Bon Jovi (amerikansk musiker og skuespiller, f. 1962)

7. Ethvert værk står på en hvælving, der understøtter det; det er troen. Begejstring betyder ingenting; den kommer og går. Men hvis man tror, sker der mirakler.
- Henry Miller (amerikansk forfatter, 1891-1980)

8. Umulige situationer kan blive til mulige mirakler.
- Robert H. Schuller (amerikansk pastor og televangelist, f. 1926)

9. Mirakler, forstået som fænomener som vi ikke kan forklare, er overalt omkring os. Livet selv er miraklernes mirakel.
- George Bernard Shaw (irsk skuespilforfatter, 1856-1950)

10. Mirakler er en genfortællling med lille skrift af den selvsamme historie, som er skrevet hen over hele verden med bogstaver, der er så store, at nogle af os ikke kan få øje på dem.
- C.S. Lewis (britisk forfatter til bl.a. Narnia-bøgerne, 1898-1963)