10 filosofiske citater om Gud

"Ved navnet 'Gud' forstår jeg en substans, der er uendelig, uafhængig, højstforstående, højstmægtig, og fra hvilken jeg selv såvel som alt andet, der er til [...], er blevet skabt," har den franske filosof Réné Descartes sagt. Foto: Mary Evans Picture Library

Siden europæisk filosofis opståen har Gud haft mange navne blandt filosofferne. Gud er blandt andet blevet kaldt for ubegrænset frihed, den ubevægede bevæger, fornuftens grænse samt erklæret død. Her er en række filosofiske citater om Gud

1. Kant - Gud som fornuftens afgrund

I Kritik af den rene fornuft beskriver den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) det, han kalder for fornuftens afgrund, som er, når man forestiller sig Gud, i færd med at stille sig selv spørgsmålet:

Jeg er fra evighed til evighed, uden for mig er intet, der ikke er i kraft af min vilje; men hvorfra stammer jeg da selv?

Med andre ord. Hvis Gud har skabt alting, hvem har så skabt Gud? Ifølge Kant er det ikke et spørgsmål, man skal bryde sin fornuft med, endsige gøre sig store forhåbninger om at få et svar på i hvert fald ikke i teoretisk, det vil sige naturvidenskabelig, forstand.

2. Kierkegaard - Gud kan ikke gribes objektivt

Heller ikke vor danske magister i ironi, teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (18131855) gør sig store forhåbninger om at komme til en objektiv, naturvidenskabelig erkendelse af Guds eksistens. I værket Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, der er skrevet under pseudonymet Johannes Climacus, skriver han:

Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor maa jeg troe; og vil jeg bevare mig i Troen, maa jeg bestandig passe paa, at jeg fastholder den objektive Uvished, at jeg, i den objektive Uvished er paa de 70,000 Favne Vand, og dog troer.

3. Descartes - Gud må nødvendigvis eksistere

Den franske matematiker og filosof René Descartes (1596-1650) giver i værket "Meditationer over den første filosofi" et argument for Guds eksistens. Argumentet kaldes også for det antropologiske gudsargument. Konklusionen på argumentet lyder:

Ved navnet Gud forstår jeg en substans, der er uendelig, uafhængig, højstforstående, højstmægtig, og fra hvilken jeg selv såvel som alt andet, der er til [...], er blevet skabt. Alt dette er nu sådant, at jo mere omhyggeligt jeg bemærker det, desto mindre synes det at kunne være udgået fra mig alene. Og derfor må der, ud fra det før sagte, sluttes, at Gud nødvendigvis eksisterer.

4. Schelling - Gud har grunden til sin eksistens i sig selv

Den tyske filosof Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), der parentes bemærket delte kollegieværelse med Hölderlin og Hegel ved Tübingen Universitet i Tyskland, skriver i sit værk Om den menneskelige friheds væsen:

Da der intet er før eller uden for Gud, så må han have grunden til sin eksistens i sig selv, og tilføjer kort herefter:

Dette er realitetens ubegribelige basis i tingene, den rest, der aldrig går op, det, der ikke kan opløses med selv den største anstrengelse fra forstandens side, men evigt forbliver i grunden.

5. Pareyson - Gud er frihed

Den italienske filosof Luigi Pareyson (1918-1991) var blandt andet inspireret af Schelling, men var også flittig læser af Kierkegaard. Herhjemme og i Skandinavien er Pareyson relativt ukendt, men i hjemlandet regnes han for en af det 20. århundredes væsentligste filosoffer. I værket Eksistens og person skriver Pareyson om Gud:

Gud er frihed, eller rettere, han er selve friheden: Den ubegrænsede og dybe frihed, der konstituerer det virkeliges essens [...] At friheden i sin natur er en afgrund, bekræftes af det faktum, at der, hvor man taler om frihed, bliver enhver diskurs om fundamentet fuldkommen umuliggjort.

I sin afskedsforelæsning fra 1988, der bar overskriften Frihedens filosofi, skriver Pareyson tilmed om Gud:

Friheden [Gud] kan kun være positiv, hvis den har stiftet bekendtskab med negationen, og hvis den har besejret den og dermed fremstår som en sejr over Intet og det Onde. [...] At sige: Gud eksisterer betyder ikke andet end at sige: Det Gode er blevet valgt.

6. Platon - Vanviddet kommer fra guderne

Den græske filosof og grundlægger af europæisk filosofi Platon (427-347 f.Kr.) skriver i værket "Phaidros", at vanviddet er skønnere end fornuften, da vanviddet kommer fra guderne.

Vanvid [er] skønnere end fornuft ifølge de gamles vidnesbyrd, eftersom vanviddet kommer fra guderne, mens fornuften er menneskeværk.

7. Seneca - Gud er inde i dig selv

I et af sine breve til Lucilius skrev den romerske filosof, tragedieforfatter og statsmand Seneca (ca. 4. f.kr 65 e.Kr.) blandt andet om Gud:

Guden er tæt ved dig, er sammen med dig, er inde i dig selv. Ja, kære Lucilius, det siger jeg: vi har i vort eget Indre en hellig Aand, der sidder dér som Iagttager og Vogter over alt hvad vi har af ondt og godt ved os; ganske saaledes som vi stiller os over for den, stiller den selv sig over for os. En god Mand kan i Sandhed ingen være uden Guddommen.

8. Augustin - Gud er mit indre menneske

Senantikkens indflydelsesrige kirkefader og filosof Augustin (354430) skriver i sine berømte Bekendelser, bog VI:

Jeg elsker min Gud, som er både lyset og stemmen, den søde duft og kødet, og omfavnelsen af mit indre menneske (egen oversættelse)

9. Heidegger - Taler Gud?

Den tyske filosof Matin Heidegger (18891976) blev med værket Sein und Zeit verdensberømt på at genstille det kan kaldte for værensspørgsmålet spørgsmålet om meningen med væren. Heidegger var stor inspirationskilde for blandt andre den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre. Normalt forbindes Heidegger ikke med Gud. Hvad mange måske ikke ved er dog, at Heidegger gerne skriver om Gud i lyriske og litterære toner. Som når han for eksempel skriver:

"Ved klokkens sidste slag bliver stilheden endnu mere stille. Den når helt ud til dem, som ved to verdenskrige er blevet ofret før tiden. Det enkle er blevet endnu enklere. Det altid selvsamme forundrer og løsner. Markvejens tilsigelse er nu ganske tydelig. Taler sjælen? Taler verden? Taler Gud?"

10. Feuerbach - Gud er en menneskabt idé

Den tyske filosof og religionskritiker Ludwig Feuerbach (1804-1872) er ikke specielt begejstret, når det kommer til Gud. Feuerbach er blandt andet kendt for sin teori om, at Gud er en menneskeskabt idé og for sin naturalistiske antropologi, hvilket kommer til udtryk, når han for eksempel skriver: Bevidsthed om Gud er selv-bevidsthed, erkendelse af Gud er selv-erkendelse. (egen oversættelse)

"Kan jeg objektivt gribe Gud, saa troer jeg ikke, men netop fordi jeg ikke kan det, derfor maa jeg troe," skriver Søren Kierkegaard i "Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift", der er skrevet under pseudonymet Johannes Climacus. Arkivfoto. Statue af Søren Kierkegaard i Det Kongelige Biblioteks Have. - Foto: Kristoffer Juel Poulsen.