Analyse

Coronakrisen både splitter og samler den indiske befolkning

Coronakrisen har medført yderligere social adskillelse mellem folk af høje og lave kaster, fordi højkastefolk af nogen anses som renere end lavkastefolk. Derfor betragter mange de fattige og dem, der bor i slumkvarterene, som større smittespredere. Foto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix

Indien er hårdt ramt af coronakrisen, og det vækker både politiske og religiøse spændinger. Det har blandt andet affødt hashtagget #coronajihad, som bruges af hindunationalister, der beskylder muslimer for at være smittespredere

I Indien har corona-pandemien påvirket befolkningen markant: Smitten spreder sig hastigt, og det skaber splid mellem både politiske og religiøse grupperinger. Denne analyse vil give et lille indblik i, hvordan angsten for corona er med til at forstørre tendenser, som allerede fandtes inden landet blev ramt af pandemien.

Det religiøse og det politiske niveau
I hinduismen er der ingen overordnet institutionel leder, som kan give udtryk for eller være eksponent for, hvordan man som hindu bør agere under corona-pandemien. I stedet er det på det religiøse niveau ofte lokale og internationale guruer, som taler til deres tilhængere eller den lokale præst. På det politiske niveau bliver religion aktivt brugt i en inkluderings- eller ekskluderingsstrategi – og det er det aspekt, vi for alvor kan se er i spil under corona-krisen, hvor Indien er stærkt ramt.

Corona-statistik skaber spændinger i samfundet
Mens de officielle tal angiver, at omkring 2,5 millioner er eller har været smittet, hvoraf omkring 50.000 er registreret døde, så er der et meget stort mørketal, da man generelt ikke registrerer, hvad folk dør af ude på landet i de mange små landsbyer. Desuden er man i Indien bekymret for de mange nye tilfælde på omkring 50-75.000, som registreres hver dag, hvorfor eksperter har rådgivet den indiske regering til nu at fokusere på at nedbringe antallet af døde - frem for at forsøge at inddæmme smittespredningen.

Det betyder, at stemningen ligesom flere andre steder i verdener er ret intens i Indien lige nu. Corona-pandemien har på flere måder forstørret eller bestyrket spændinger, men også ligheds- og solidaritetsbølger, som allerede fandtes i landet inden.

Ikke mindst premierminister Narendra Modi, hans BJP-parti og dets støtter i civilbefolkningen har brugt pandemien til endnu en gang at finde en begrundelse for at ekskludere det muslimske mindretal. Det er herfra, hashtagget #coronajihad, stammer. Det bruges af hindunationalister til at markere kampen mod muslimerne, som man beskylder for at være dem, som har spredt corona-virusset til resten af befolkningen i landet.

Eksklusion af lavkastefolk
En anden ekskludering, vi møder i Indien blandt den indiske befolkning, og som også i bred forstand er religiøst begrundet, er i forhold til kastetilhørsforhold. Den indiske høj- og middelklasse, som oftest hører til de øverste kaster, sender nu deres lavkaste-ansatte hjem. Det drejer sig for eksempel om deres private chauffør, kok, rengøringshjælp eller barnepige.

Disse hjemsendelser skaber endnu en differentiering i samfundet på baggrund af en renhed/urenheds dikotomi. Det bliver ikke kun begrundet med de reelle forhold, som deres hushjælp lever under - de lever ofte i slumområder med dårlige sanitetsforhold - det bliver i visse sammenhænge også religiøst begrundet i forhold til dharmashastra-litteraturen, som er hinduistiske lovbøger. Her anses højkaster som mere rene end lavkastefolk, som derfor er potentielt større smittespredere.

Lokal såvel som universel inklusion
I modsætning til de stærke og ødelæggende eksklusionsstrategier og -tendenser, møder vi også en stærk modbølge, som ligeledes bevæger sig både på det politiske og det religiøse niveau. I hindu-religionens navn arbejder mange frivillige for at hjælpe den befolkning, som lider. Og både lokale og internationale guruer holder taler om, hvordan religion skal være den løftestang, som kan samle alle mennesker i landet og i hele verden til at få bugt med den fjende, vi alle har.

Forslagene til hvordan, det kan lade sig gøre, er dog meget forskellige. Det kan være meget pragmatiske hjælpeforslag som at uddele mad og få hjælp ud til nødlidende; men det kan også dreje sig om forslag om at benytte ayurvedisk medicin i behandlingen, eller at udføre fælles meditationer med ønsket om universel frelse fra corona.

Indien er og vil nok altid være et diverst land
Samlet giver de ekskluderende og de inkluderende tendenser under coronakrisen i Indien indblik i, at vi stadig har med et meget diverst og splittet land at gøre. Men også at religion i Indien stadig er en stærk referenceramme, og det gælder på det politiske, sociale og det religiøse niveau.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.