Dalai Lamas politiske liv i billeder

Dalai Lama og daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, efter deres frokostmøde på Marienborg fredag den 6. juni 2003. Foto: Keld Navntoft.

BILLEDSERIE Dalai Lama har meddelt, at han træder tilbage som politisk leder. Se højdepunkter fra hans møder med verdens topledere

Dalai Lama den 14., Tenzin Gyatso, blev født den 6. juli 1935 i en bondefamilie i den lille landsby Takster i Amdo, nord-øst Tibet (den kinesiske Qinghai-provins). Som toårig blev han genkendt som reinkarnationen af den 13. Dalai Lama, Thubten Gyatso.

Efter den kinesiske invasion af Tibet påbegyndte i 1949, blev Dalai Lama tildelt fuld politisk magt af den tibetanske regering i 1950.
I 1954 rejste han til Beijing for at indgå fredsforhandlinger med Mao Zedong, daværende leder af Kinas kommunistiske parti.

I marts 1959 måtte Dalai Lama flygte i eksil lige som 80.000 øvrige tibetanere efter den kinesiske hærs undertrykkelse af den tibetanske opstandelse i Tibets hovedstad Lhasa.

Siden har Dalai Lama levet i eksil i Dharamsala i Nordindien, som er hovedsædet for den demokratisk valgte tibetanske eksilregering, og hjertet af det tibetanske eksilsamfund.

Dalai Lama er kendt som en progressiv og åben leder og har siden sit eksil i 1959 været forkæmper for høje idealer om blandt andet demokrati og menneskerettigheder.

Hans popularitet i Vesten er ikke til at tage fejl af. Gennem tiden har Dalai Lama modtaget en lang række hædersbeviser og ærestitler, heriblandt også den prestigefulde Nobels Fredspris. Desuden har Dalai Lama mødtes med et utal af vigtige overhoveder, både inden for politik, kultur, kunst og religion.

Den tibetanske eksilleder har også været på besøg i Danmark to gange og kommer på besøg for tredje gang i april 2011. Under sit sidste besøg i maj 2009 blev Dalai lama modtaget af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i embedsboligen Marienborg, som det også skete under forgængeren Anders Fogh Rasmussen i 2003.

Grundet stor utilfredshed og vrede fra Kina, der betragter Dalai Lama som en farlig separatist, fik hans sidste besøg Lars Løkke Rasmussen til at understrege, at der ikke var tale om et officielt statsbesøg, men derimod en privat modtagelse. Det formildede imidlertid ikke kineserne, der efterfølgende straffede Danmark med en række aflyste ministerbesøg.

Poul Nyrup Rasmussen tager afsked med Dalai Lama under det første af Dalai Lamas besøg i Danmark i 2003. Foto: Keld Navntoft.
Dalai Lama besøger den 29. maj 2009 statsminister Lars Løkke Rasmussen på Marienborg og overrækker ham et langt hvidt silketørklæde, som er en traditionel tibetansk hilsen som tegn på respekt. Den hvide farve symboliserer hjertets renhed mens længden symboliserer ønsket om et langt liv. Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, mødes juni 2000 med Dalai Lama i Det Hvide Hus. Under mødet diskuterede de blandt andet Tibet-situationen. Foto: Ralph Alswang.
Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og Dalai Lama ved en ceremoni i Capitol Hill i Washington, den 17. oktober, 2007. Foto: Larry Downing.
Den amerikanske senator John McCain mødes med Dalai Lama i Aspen i Colorado den 25. juli, 2008. Foto: Jordan Curet.
Et planlagt møde i Det Hvide Hus mellem den amerikanske præsident Barack Obama og den tibetanske eksilleder Dalai Lama i 2010, medførte store protester fra Kina, der forlangte at mødet skulle afblæses. Det blev det dog ikke, men grundet urolighederne blev der ikke frigivet nogle officielle billeder fra besøget. Derfor findes kun dette sammensatte foto. Foto: Toru YamanakaMandel Ngan.
Nyhedsreportere kæmper mod kulden ved en pressekonference uden for Dalai Lamas hotel i forbindelse med hans besøg i Washington DC i februar 2010. Selv var Dalai Lama, der tidligere sammen dag havde mødtes med præsident Barack Obama, kun iført sine traditionelle sandaler og karakteristiske munkeklædning. Foto: Paul J. Richards.
Den franske præsident Nicolas Sarkozy og eksillederen Dalai Lama mødtes i Gdansk den 6. december 2008. Foto: Pool.
Dalai Lama mødes med den britiske premierminister, Gordon Brown, ved Lambeth Palace i London den 23. maj, 2008. Foto: Carl de Souza.
Den tyske forbundskansler Angela Merkel siger farvel til Dalai Lama efter deres møde i Berlin den 23. september, 2007. Foto: Pool.
Den tibetanske eksilleder, Dalai Lama (venstre), den tibetanske parlamentariske taler Penpa Tsering (midten) og den tibetanske eksilregerings premierminister Samdhong Rinpoche (højre) holder et minuts stilhed under en ceremoni, der markerer 52-årsdagen for det tibetanske oprør mod den kinesiske magt. Markeringen fandt sted i Tsuglakhang-templet i Dharamshala den 10. marts, 2011. På denne dag annoncerede Dalai Lama, at han havde planer om at trække sig fra sit politiske lederskab af den tibetanske eksilbevægelse. Han udtalte desuden, at tiden nu er er inde til at afholde et demokratisk valg af den efterfølger der skal erstatte Dalai Lamas politiske lederskab. Foto: .
Dalai Lama lytter til den sydafrikanske ærkebiskop, Desmond Tutus tale, ved en fem-dages begivenhed der blandt andet fokuserer på at lære børn om medfølelse. Begivenheden fandt sted i Seattle, Washington den 15. april, 2008. Foto: Robert Sorbo.