Besøgende ser spøgelser på Frilandsmuseets gårde

"Jeg har oplevet noget, som kunne være spøgelser. Det kunne også være så meget andet. Jeg er ikke vild med at købe pakkeløsninger - og slet ikke, når det gælder ting som spøgelser og åndeverdener. Men helt afvise muligheden vil jeg ikke," siger gyserforfatter Steen Langstrup, som er aktuel med bogen "Spøgelserne på Frilandsmuseet" , der bygger på beretninger om talrige møder med spøgelser på Frilandsmuseets gamle gårde. Foto: Casper Christoffersen Denmark

Gyserforfatter Steen Langstrup har udgivet en ny bog om de spøgelser, som besøgende og vagter uafhængigt af hinanden har mødt på Frilandsmuseet, og som man kan høre om på aktuelle spøgelsesture mellem de gamle gårde i Kgs. Lyngby

Ved Halloweentide vrimler det med hekse, spøgelser, vampyrer og mumier på gader og stræder i aftenmørket. Men det er en uhygge, der til trods for teaterblodet, maskerne og de overbevisende udklædninger er langt mere hygge og sjov end den frygt og skræk, som var en fast gæst ude på landet i de såkaldt gode, gamle dage.

Troen på spøgelser og andre overnaturlige væsner lå nemlig dybt i datidens mennesker. Og når man betænker, at der ikke fandtes elektrisk lys, tv og alle de andre ting, som i vor tid jager mørket og stilheden på flugt, så var de lange, mørke aftner og nætter virkeligt sorte og fulde af sære lyde, som kunne give næring til alle mulige fantasier.

Spøgelsesture på Frilandsmuseet
For den, der selv vil opleve en smagsprøve på, hvordan det har været at leve dengang, kan anbefales at tage med på en af de spøgelsesture, som frem til 10. november tilbydes på Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby.

Med udgangspunkt i gyserforfatter Steen Langstrups nye bog Spøgelserne på Frilandsmuseet besøger man i mørket forskellige gårde, hvor det angiveligt skal spøge. Her hører de cirka 30 tilhørere per tur historierne om ikke-eksisterende vrinskende heste, grå damer og mænd, violiner der spiller i tomme stuer, leer der suser i luften og andet gys fortalt, så nakkehårene rejser sig, og ingen vil blive overrasket over, hvis der pludselig kommer et spøgelse, en hvileløs sjæl, frem fra de mørke kroge og alkover i de gamle gårde.

For historierne bunder i beretninger, der for manges vedkommende går hundreder af år tilbage i tiden. Som for eksempel på gården Lønnestak, hvor familien var meget rig, vistnok på grund af vragplyndren fra de skibe, der forliste ved Vesterhavet. Gården, som nu står på Frilandsmuseet, kommer nemlig fra Lønne, lidt nord for Varde. Men familiens rigdom, der startede i 1700-tallet, viste sig at være en forbandelse. Måske fordi rygtet gik, at gårdmanden havde dræbt en af de sømænd, som havde overlevet forliset, så han kunne få fat i mandens lomme-guldur. Det kom slægten til at fortryde. Børnene døde på stribe, blev sindssyge eller var ikke til at gifte bort. Ingen ville således have de rige piger fra Lønne.

Det sker også, at man ikke ved, hvorfra spøgeriet kommer. Som på gården Lundager, hvis ældste dele vurderes at være 300 år gamle, og hvor man i mange år holdt karlekammeret lukket for offentligheden, da mange fornemmede, at noget ondt var til stede derinde.

På Rømø-gården oplevede en fotograf i 1980'erne angiveligt, at dødens arme, som han omtalte dem, trak ham ned i en alkove. Han undslap med nød og næppe. Stuen med alkoven er den dag i dag afspærret med reb for døren.

For at der af og til sker uforklarlige ting på Frilandsmuseet er nemlig noget, som både personale og gæster oplever fra tid til anden. Det er især natten efter onsdag, at den er gal. Så i forbindelse med bogens tilblivelse tilbragte Steen Langstrup sammen med folk fra Dansk Parapsykologisk Aspekt en iskold og mørk onsdag aften og nat på Frilandsmuseet, endda selve midvinternat, der er årets længste og mest mørke nat.

Gyserforfatter tror ikke selv på spøgelser, men har set et

Oplevede du selv noget, der kunne beskrives som værende overnaturligt?

Det sjove for mig er, at jeg synes, at Frilandsmuseet er et hyggeligt sted. Jeg er gyserforfatter, og alt det her udspringer jo selvfølgelig af, at jeg godt kan lide en god spøgelseshistorie og et godt gys, men jeg ville aldrig selv have fundet på at bruge Frilandsmuseet som kulisse for en gyser. Det er simpelthen for hyggeligt et sted i mine øjne. Men nu ved jeg så, at der er rigtig mange, der har mystiske og lidt uhyggelige oplevelser derude. De fleste er med i bogen, men allerede nu, kort efter udgivelsen, har jeg fået mange henvendelser fra folk, der har oplevet ting på museet, som ikke helt lader sig forklare, siger Steen Langstrup, som ikke selv tror på spøgelser.

Men jeg har set et - og så kommer man jo lidt i tvivl, siger han og fortsætter:

Så ja, jeg har oplevet noget, som kunne være spøgelser. Det kunne også være så meget andet. Jeg er ikke vild med at købe pakkeløsninger - og slet ikke, når det gælder ting som spøgelser og åndeverdener. Men helt afvise muligheden vil jeg ikke. Overraskende mange mennesker har disse uforklarlige oplevelser, og det er ikke fordi, at folk er lidt gak eller har et skred i virkelighedsopfattelsen. Det er ganske normale mennesker med benene på jorden. Jeg har talt med mange af dem, og det er de færreste, hvor man tænker 'hov, hold lige jordforbindelsen!.

Men hvad det så end er, der sker, når man ser et spøgelse eller hører lyde, som ikke burde være der, eller hvad det nu er, det er jeg ikke sikker på, at vi er i nærheden af at forstå endnu. Jeg tror faktisk ofte, at de her pakkeløsninger med, at spøgelser er fortabte sjæle, der ikke kan finde vej ind i lyset, kan stå i vejen for vores forståelse af, hvad det virkelig er, der sker. Jeg har ingen problemer med, at det kan være hallucinationer. En slags fatamorgana måske. Men det er tankevækkende, at nogle steder lader til at give folk - uafhængigt af hinanden - de samme oplevelser. Hvorfor ser mange en grå mand på gården fra Vemb på Frilandsmuseet, mens man på nabogården fra Lønne ser en hvid dame? Hvis det er hallucinationer, så må der være en forklaring på, hvorfor den ene gård skaber det ene billede, mens den anden det andet, siger Steen Langstrup.

Håber, Gud findes

Men hvad med din egen tro? Tror du på et liv efter døden?

Jeg håber i hvert fald. Jeg har det nogle gange sådan, når fanatisk religiøse mennesker råber op om, at sådan nogle som mig, der ikke gør, som de vil have, ender i helvede, så tænker jeg: Hellere det end ingenting. Jeg mener: Vågner man op i helvede en dag, så har der været en mening med denne syge verden alligevel, siger han og fortsætter om religionens betydning for ham:

Der er et billede, der af og til dukker op på Facebook, hvor der står noget med, at religion er som en penis. Det er okay at have en. Det er okay at være stolt af den, men man skal ikke gå og vise den frem offentligt. Men jo, jeg tror, der er en mening med det hele. Jeg vælger at tro, at vi er her af en grund - og livet er en vej, der fører os et andet sted hen. Jeg synes, Jesus er det sejeste mennesker, der har gået på denne jord. Men Ghandi var også ret cool.

Og han fortsætter om sammenhængen mellem religion og mennesker og deres adfærd:

Jeg tror, at verden kunne være meget bedre, hvis ikke grådighed styrede. Hvis vi tog os lidt mere af hinanden og evnede at rumme forskellighed lidt bedre. Det er vel i virkeligheden også grundlaget for de fleste religioner. Desværre er religioner bare også et fantastisk redskab for mennesker med knap så rene hensigter til at undertrykke og bekrige alt, som de ikke lige selv magter at rumme. Og så der desværre ingen grænser for den ondskab, som de vil fylde verden med i det godes navn. Så jeg tror faktisk, at verden ville være et bedre sted uden religioner. Også selvom jeg tror, håber, at Gud findes.

Spøgelser og den mørke tid hører sammen
Ifølge folklorist på Nationalmuseet Charlotte S.H. Jensen kan det være svært at bedømme præcist, hvor udbredt en tanke, en (over)tro har været i for eksempel 1600-tallet, eftersom datidens mennesker ikke har efterladt sig skriftlige kilder.

"Men ser man på mængden af sagn om genfærd i de forskellige sagnsamlinger, virker det som en udbredt tro i for eksempel 17-1800-tallet. Sagn om genfærd er også væsentlige kilder til forståelse af normer, værdier og så videre, fordi de jo netop fortæller om situationer, hvor regler er overtrådt i en sådan grad, at det har forhindret ro i graven. Enten fordi man selv har gjort noget uhensigtsmæssigt, eller fordi man er blevet udsat for noget, som har givet uorden," siger hun.

Og at spøgeriet især har floreret i den mørke årstid er rimeligt at antage. Jeg vil sige, at den 'mørke tid' nok altid har været præget af beretninger om genfærd, uhygge og lignende. Man sagde jo for eksempel, at natten er de dødes dag og jo mere mørkt det er, jo mere rum er der for blandt andet de døde. Der har også været forskellige traditioner, som for eksempel at skære roelygter og sætte op, men de har slet ikke været på dén måde som det er foregået i andre lande, som Halloween i USA og De Dødes Dag i spansktalende områder). Dét tidspunkt, hvor danske genfærd typisk var meget aktive, var også julenat. Og så skal man jo heller ikke glemme, at Allehelgensdag faktisk blev afskaffet med helligdagsreformen i 1770.

Om dagen er der idyllisk på Frilandsmuseet, men om natten kan der være anderledes uhyggeligt, når der fortælles spøgelseshistorier
Frilandsmuseets vartegn møllen, som den ser ud en efterårsaften Foto: Dorte J. Thorsen