Sådan fejrer jeg jul som asatroende

Forn Sidr er Danmarks asa- og vanetrosamfund. Den 18. december afholder medlemmerne juleblót landet over. Formanden fortæller her om ritualet

I Danmark har asa- og vanetrosamfundet Forn Sidr gennem flere år holdt deres egen form for julefejring, juleblót.

Selve betegnelsen forn sidr er oldnordisk og betyder de gamle skikke eller sæder.

Forn Sidr blev i 2003 anerkendt som trossamfund i Danmark.

Blótet er et ritual, som hylder forskellige nordiske guder og det nye års komme. Der ofres og bedes for slægtninge og det nye års komme.

Juleblótet fejres omkring vintersolhverv, den 21. december. I år fejrer de fleste juleblótet lørdag den 18. december.

Formanden for asa- og vanetrosamfundet Forn Sidr, Camilla Winther Bang, fortæller om blótets opbygning

Blót bygger meget på årstiderne, og selve blótets opbygning er egentlig op til den individuelle blótgruppe. Ved juleblót, fejrer man, at tiden vender, og så er det egentlig op til den enkelte blótgruppe, hvordan de ønsker at opbygge det, og hvilke guder, de ønsker at hylde. Rent praktisk, så mødes man en masse mennesker, og så er der nogle blótforrettere, som står for selve strukturen i blótet. De finder et sted, hvor man stiller sig i en cirkel. Så er der nogle runder, først en social, hvor man hylder nogle guder, og i anden runde, som er individuel, er der fri skålrunde, hvor man kan takke for året, der er gået, takke for personlige ting og påkalde guder, hvis man har behov for det. Til sidst slutter blótet med ofring af mjød, fortæller hun.

LÆS MERE:Juleblót 2009 i blótgruppen 'Idun'

Der lægges fra Forn Sidr op til fire store blóter om året: vinter- og sommersolhverv samt forårs- og efterårsjævndøgn.

Men de enkelte blótgrupper står selv for arrangementerne, understreger Bang.

Juleblótet hænger sammen med vintersolhverv, og det har en vigtig betydning:

Først og fremmest er betydningen, at lyset vender, nu bliver det lysere. Det er den hårdeste tid, og fra gammel tid, at man havde overstået slagtningerne og går den hårde tid i møde. Men samtidig er det jo positivt, at det hele lysner igen, og at foråret kommer, siger hun

Der afholdes blót over hele landet, og den sociale dimension er ifølge Bang afgørende:

Det er meget socialt bygget op, for samtidig med, at man blóter for guderne og årstiderne, så hylder man også det sociale bånd i gruppen, siger hun.

De folk, som kommer til blótet, kommer også til at lære hinanden at kende, og på den måde bliver blótet en måde at styrke fællesskabet og de sociale relationer mellem medlemmerne, fortæller hun.

Selvom man kommer i en blótgruppe, kan man dog sagtens holde jul den 24. december også, understreger Bang.

Mange asatroende holder derfor to julefejringer, fortæller hun: en med de asatroende - og en traditionel julefejring juleaften. Hun har selv børn, og holder traditionel jul den 24. med dem og familien.

Hun deltager også for at give sine børn mulighed for selv at vælge, hvordan de vil holde jul. Hun kræver ikke af dem, at de er asatroende som hende.

Jeg gør det af respekt for familien og for at have samværet med dem. Jeg synger så bare ikke med på salmerne, siger hun.

LÆS MERE | Forn Sidr