Forsker: Både muslimer og kristne kan lære af Kierkegaard

Kierkegaard-eksperten Safet Bektovic fortalte passioneret de fremmødte i Nørrebros stormoské om Kierkegaards relevans for islamisk filosofi og understregede, at både kristne og muslimer kan lære noget om Gud gennem Kierkegaards tænkning. – Foto: Paw Wegner Gissel

En muslimsk lektor i teologi holdt foredrag om, at kristendommen ikke har patent på Kierkegaard, da Københavns nye stormoské slog dørene op i anledning af FNs uge for tværreligiøs harmoni

Annekset til Københavns stormoske er iskoldt, men på trods af temperaturen udenfor, der nærmer sig frysepunktet, har en stor håndfuld nysgerrige gæster med kristen og muslimsk baggrund fundet vej til Vingelodden 1 på Nørrebro i København.

Moskeens betonhal bliver varmet op en af enkelt varmeblæser og bunker af farvestrålende frugt lyser op i det midlertidige bederum. Bygningens rå flader er dekoreret med plakater med arabiske skrifttegn og store karrygule stofstykker, der hænger i buer fra loftet. Moskeens gæster er kommet for at lytte til et foredrag om Kierkegaard og sufi-islamisk filosofi.

Vi lever i et flerstrenget samfund, hvor samtale er vigtigt for at forstå og have respekt for hinanden. Det handler om at lytte, ikke bare tale, siger pensioneret sognepræst i Mørkhøj Kirke og lektor ved Folkekirkens Pædagogiske Institut i Løgumkloster Birgitte Thyssen, der besøger moskeen for første gang.

Det er foreningen Tro i Harmoni og Dansk-Islamisk Råd, der står bag dialogarrangementet, der finder sted i den omdiskuterede stormoske, der forventes at være færdig til maj.

Jehad Al-Farra, der er imam og formand for Dansk-Islamisk Råd opfordrer det dynejakkeklædte publikum til at forsyne sig med guavajuice og søde kiks, mens aftenens oplægsholder gør sig klar på scenen.

Kierkegaard som sufi-filosof?
Kierkegaard har læst Koranen. Safet Bektovic, der er lektor i teologi ved Oslo universitet, Kierkegaard-ekspert og muslim indleder sit foredrag om Kierkegaard og den sufi-islamiske filosofi med et statement, der kommer bag på de fleste.

Sufismen bygger på selvfordybelse og personlig gudserfaring. At bære vidnesbyrd er essentielt i islam og dette er ikke en nem opgave. Tværtimod indebærer vidnesbyrdet en række eksistentielle udfordringer, der kommer af det, som Kierkegaard kalder samtidigheden med Gud, forklarer Bektovic, der mener, at Kierkegaard peger på flere tendenser, som er fælles for islam og kristendom.

Den største problemstilling i kristendommen og islam er forholdet mellem dogmatik og tro. Spændingen består i, at mennesket hele tiden ønsker at forstå Gud. Hvordan møder man Gud i virkeligheden? Det er det springende punkt for Kierkegaard og udgangspunktet for hans sammenligning af de to religioner, siger Safet Bektovic, der blandt andet baserer sin læsning af Kierkegaard på værket "Frygt og Bæven".

LÆS OGSÅ:Guide til læsning: Hvor skal man begynde med Kierkegaard?

Safet Bektovic fortæller passioneret om Kierkegaards relevans for islamisk filosofi og understreger, at både kristendommen og islam kan lære noget om Gud gennem Kierkegaards tænkning.

Det er interessant, fordi det er en muslim, der fortæller om noget, vi oplever som kristent. Formålet med arrangementet er at bygge bro mellem kristendommen og islam siger Anna Eskelund, der er formand for Tro i Harmoni.

Sufi-foredraget er bare ét af de tiltag, som Tro i Harmoni arrangerer i anledningen af FNs World Interfaith Harmony Week med fokus på tværreligiøs dialog. En lysgudstjeneste i Helligåndskirken i København og globale lyskæder skal fremme den tværreligiøse samtale.

LÆS OGSÅ:Religioner mødtes for at dele lyset

Vi arbejder for at skabe fokus på, at selvom man tror på forskellige ting, så behøver der ikke være konflikt. Vi vil gerne vise, at tro er en platform for fællesskab frem for det modsatte, siger Anna Eskelund. Kongen af Jordan ringede til New York
Det var den jordanske konge Abdullah II, der fremsatte forslaget om en international fredsuge.

Faktum er, at menneskeheden overalt er bundet sammen, ikke kun af gensidige interesser, men ved buddet om at elske Gud og vores næste, sagde Abdullah II på FNs 65s tyvende generalforsamling den 26.september 2010.

Ønsket om et fælles fodslag mellem islam og kristendom erklærede Abdullah II allerede i 2007 sammen med sin jordanske kollega Prins Ghazi bin Muhammad i et brev.

"Jeg har stor sympati for dette brev, der udtrykker det ubrydelige bånd mellem kærlighed til Gud og kærlighed til næsten, og den grundlæggende modsigelse, det er, at ty til vold i Guds navn, erklærede daværende pave Benedikt XVI under et besøg i Amman og udtrykte Vatikanets opbakning til projektet.

Abudallah IIs initiativ blev vedtaget i december 2010 i en FN-resolution, der opfordrer alle medlemsstater til at "støtte budskabet om tværreligiøs harmoni i verdens kirker, moskeer, synagoger, templer og andre kultursteder.

En forestilling, der nedbryder fordomme
Allerede året efter var Tro i Harmoni med som aktør.

Interreligiøs dialog er relevant i Danmark, fordi der også her er fordomme om hvordan de andre er. Vi ønsker at skabe et forum, hvor de fordomme kan blive brudt ned. Det er en meget stor glæde at blive inviteret ind i andre folks virkelighed og vise min virkelighed frem, siger Anna Eskelund og fortæller, at foreningen sidste år arrangerede et tværreligiøst totalteater med buddhistisk recitation, muslimske bønner og fortællinger om den sidste nadver i en performanceforestilling med over 100 medvirkende.

Verden arbejder sammen om et formål
Det er ikke kun Tro i Harmoni, der arbejder ihærdigt på at nå verden med det glade budskab om fred og harmoni. I multireligiøse Sarajevo arrangerer unge debataftener og koncerter, mens frivillige i New York mødes for at pakke madrationer til FNs indsats i Syrien. I Finland kan man gå på tværreligiøst marked og NGOer i Uganda disker op med dialog-brunch.

Dialog handler om åbenhed og forankring. Vi har en kort historie som multireligiøst samfund, så vi må lære at være dem vi er og samtidig lære hvem de andre er, siger Birgitte Thyssen begejstret og skutter sig i dynejakken.

Safet Bektovic citerer den tyske filosof og psykiater Karl Jaspers som svar på spørgsmålet om, hvorfor dialog er vigtig: "Sandheden er først sandhed, når den søges i fællesskab."

Vi må prøve at forstå og forbyde os i hinanden, før vi kan opnå en fælles søgen efter sandheden, siger Safet Bektovic.

Andre læser lige nu