Religiøs praksis kan spænde ben for uddannelsesforløb

På Social- og Sundhedsskolen i Odense kan man ikke kræve særbehandling på grund af religion. Skolen stiller krav til eleverne, og det har resulteret i, at flere elever med anden etnisk baggrund gennemfører uddannelsen

På Social- og Sundhedsskolen i Odense giver man ikke dispensation til religiøse elever, hvis det indebærer at eleven skal have lov til at springe over væsentlige dele af uddannelsen. For eksempel må de muslimske elever ikke gå med burka.

- Det vil være umuligt med en burka på et plejehjem, fordi det rent praktisk vil forhindre muligheden for at bade ældre mennesker. Blandt andet derfor har vi ansættelsessamtaler med alle inden de starter på uddannelsen både danskere og nydanskere. At stille religiøse betingelser er ikke foreneligt med arbejdet som social- og sundhedshjælper, for eksempel hvis man vil bære burka eller hvis man ikke vil servere eller røre svinekød, siger Susanne Thomsen, som er lærer på Social- og Sundhedsskolen i Odense. Skolen har 20 procent nydanske elever, heraf er der en stor del muslimer.

Muslimer må gå på kompromis
Tallat Shakoor er forskningsassistent ved Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, DPU og ekspert i unge nydanskere. Han er enig i, at man først og fremmest må tage hensyn til de praktiske ting på uddannelsen. Muslimer må gøre op med sig selv, om de vil gå på kompromis for at kunne fuldføre uddannelsen.

Det er netop, hvad skolen i Odense forsøger at indstille eleverne på. Ved ansættelsessamtalen bliver spørgsmål om blufærdighed for eksempel diskuteret. Eleverne bliver konfronteret med, at de skal hjælpe med at bade personer af det modsatte køn.

- Nogle siger Det har jeg ikke tænkt på. Jeg troede, at jeg kunne blive ansat på et plejehjem kun for kvinder. Så må vi fortælle dem, at sådan er det ikke i Danmark. Vi aftaler, at de må gå hjem og tænke over, om uddannelsen er noget for dem, siger Susanne Thomsen.

Når eleven er muslimsk lægges der vægt på at forklare, at kravene til at kunne røre ved svinekød og lade være med at gå i burka er rent praktiske spørgsmål.

- Det er ikke godt med hensyn til hygiejnen, hvis man har en dragt med lange ærmer. Vi gør meget ud af at forklare, at det intet har med personen at gøre. Almindelige tørklæder skaber ingen problemer. Der er bare nogle ting, som de bliver nødt til at kunne gøre. Det kan de altid forstå, siger Susanne Thomsen.

Hvordan skal religion håndteres?
Spørger man Tallat Shakoor efter generelle retningslinier for håndteringen af religion, går man forgæves. Han finder det svært at specificere. Det må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Generelt taler han dog ikke imod religiøs hensyntagen:

- Det vil altid være et positivt signal at sende, hvis man for eksempel opretter bederum og serverer halalkød i kantinen. Det vil vise tolerance og åbenhed. Hvis man tager hensyn til det, som berører folks dagligdag, vil man have taget et stort skridt i forhold til at inkludere de unge nydanskere, som jo er samfundets fremtidige borgere, siger han.
Han mener, at det kunne være nyttigt at have nogle politiske udspil omkring emnet.

- Men der kan også blive for meget fokus på religion. Hvis man for eksempel begynder at sige, hvis muslimer skal have eget bederum og mad, så skal andre religioner også, så kan det lige pludselig udvikle sig i en forkert retning, hvor de unge opdeles efter religiøst tilhørsforhold. Man kan sige, at det er en realpolitisk balancegang, siger han.

I Odense vil de ikke gøre et stort nummer ud af religion:

- Vi tager ikke meget hensyn til religion. Kun hvis det har praktisk betydning. Eleverne betragtes først og fremmest som elever, siger Susanne Thomsen.

Religion kan være medspiller til integration
Tallat Shakoor pointerer, at religion ikke nødvendigvis er en modspiller, når der er tale om integration gennem uddannelse:

- Unge, som i deres dagligdag bruger meget tid på religion, bliver påvirket af disciplinen i religion. Islam har bud om, at uddannelse er af det gode, så det forsøger de unge at tilegne sig. Den religiøse disciplin smitter af på den uddannelsesmæssige virkelighed. Generelt kan man sige, at der er et stort ønske om uddannelse blandt indvandrere, siger han.

Bange for at blive kaldt racister
Den stramme holdning til religion har Social- og Sundhedsskolen i Odense ikke altid haft. I 2001 igangsatte Susanne Thomsen og kollegaen Inge-Lise Bagge en undersøgelse, som fandt frem til, at skolens lærere gav muslimske elever for lang snor i undervisningssituationen. Det gavnede hverken undervisningen eller eleverne. Der var altså brug for en holdningsændring:

- Vi var i tvivl om, hvad der skulle gøres, og der var mange, der droppede ud. Hvad gjorde vi forkert? Vi fandt ud af, at vi var bange for at blive kaldt racister. Skulle de for eksempel have lov til at bede i timerne? Nu er vi blevet bedre til at have nydanske elever. Og det er vi blevet ved at turde stille samme krav til dem som til andre elever. Det er vigtigt at finde en balance mellem hensyn og krav, siger Susanne Thomsen, som mener, at man sagtens kan lægge for meget vægt på religion.

Tabuer blev brudt
Nu er det ikke længere tabu at diskutere tørklæder og lærerne erkender åbent, at der eksisterer kulturforskelle. Hensynet til religion er formindsket og skolen forlanger, at de muslimske elever først og fremmest lever op til uddannelsens krav.

- Indsatsen har virket. Der er i dag flere med anden etnisk baggrund, der gennemfører, pointerer Susanne Thomsen.