Danske jøder og muslimer: Religionsfriheden er under pres

En ny undersøgelse konkluderer, at religiøse restriktioner er et stigende fænomen i Europa. Særligt jøder og muslimer oplever indskrænkelser i form af uønsket offentlig opmærksomhed, forbud og chikane

Det amerikanske analyseinstitut PEW offentliggjorde denne sommer en rapport, der dokumenterer, at religionsfriheden globalt set er udfordret. Rapporten er baseret på undersøgelser af religiøse restriktioner i det offentlige rum i 198 lande i årene 2007-2017.

Undersøgelsen sætter blandt andet spot på et Europa, hvor der som noget nyt er sket et fald i religionsfriheden. Nærlæser man rapporten, er det ofte jøder og muslimer, der mærker begrænsningerne. Det skyldes blandt andet de mange tildækningsforbud, der de seneste 10 år er skyllet ind over de europæiske nationer samt en offentlig og ofte ophedet omskæringsdebat.

Religion er kommet for at blive
I følge religionsforsker fra Aarhus Universitet, Lene Kühle, kan udviklingen af religiøse restriktioner i Europa forklares ud fra sociologen og filosoffen Jürgen Habermas' begreb om ”det postsekulære”:

"Tidligere mente man, at religion med tiden ville spille en marginal rolle. Der tog man fejl – og det postsekulære begreb dækker over bevidstheden om, at religion ikke kommer til at forsvinde. At religion er et samfundsforhold, man politisk er nødt til at forholde sig til.”

Lene Kühle bemærker desuden, at rapportens generelt dystre billede af religionsfrihedens globale nedgang kan være en smule fortegnet med sin udprægede amerikanske tilgang til religion:

”PEW samler fint op på resultaterne af en udvikling, hvor religion gradvist bliver et område med en mere overordnet lovgivning. Det kan have konsekvenser for religiøse minoriteter, men undersøgelsen bygger også på en typisk amerikansk grundopfattelse af religion som noget, der bør være helt frit og ubegrænset i sin udfoldelse”, forklarer hun og påpeger, hvordan religion og stat i de fleste europæiske lande traditionelt er vævet tæt sammen:

”Rapporten benytter blandt andet ”religionsfavoritisme” som en målestok for et lands religiøse restriktioner. Men det, at vi i Danmark favoriserer kristendom, er jo ikke nødvendigvis noget, der opleves som frihedsindskrænkende af minoriteter. Rapporten kan derved få det det til at lyde værre, end det er”, fastslår hun.

Muslimer frygter flere forbud
Et af de forhold, PEW fremhæver som afgørende for Europas nye placering som en verdensdel med faldende religionsfrihed, er de mange forbud mod religiøs hovedbeklædning. Det fremgår af rapporten, at fem europæiske lande ved undersøgelsens start i 2007 havde restriktioner mod religiøs hovedbeklædning. I 2017 var det steget til 20 lande.

Forbuddene, der forhindrer muslimske kvinder i at iføre sig de traditionelle klædedragter burka og niqab i offentligheden, er siden PEW-rapportens tilvejebringelse også blevet indført i Danmark. Her har det siden maj 2018 udløst en bøde på 1000 kr. at tildække sit ansigt.

For den muslimske debattør og forfatter, Tarek Ziad Hussein, er det ikke en overraskende udvikling:

”Vi har frygtet det siden 2001, hvor ”krigen mod terror” begyndte, og hvor VKO-regeringen blev etableret. Siden da har vi set det ene symbolpolitiske tiltag efter det andet. Spørgsmålet er, om vi når et ”breaking point” for restriktioner, der er så voldsomme, at det bliver umuligt at praktisere sin tro som muslim i Danmark? Det kunne f.eks. være et forbud mod at have moskéer. Vi er ikke nået derhen endnu, men der er forståeligt nok mange muslimer, der er bange for, at det sker”, fortæller han.

Og netop frygten for, at der går inflation i forbuddene, er i følge Tarek Ziad Hussein én af grundene til, at mange danske muslimer støtter op om retten til at bære burka - selvom de ikke nødvendigvis selv mener, at den traditionelle klædedragt hører hjemme i et moderne samfund:

”Problemet er, at grænsen for, hvad man kan forbyde, hele tiden rykkes. Man bliver derfor nervøs for, om det næste forbud nu bliver tørklædet eller skægget eller noget tredje, som er mere alment for muslimer – og som dermed kan ramme én selv”.

Omskæringsdebat trætter jøder
Den europæiske debat om omskæring af drenge illustrerer endnu en intensiveret politisk opmærksomhed omkring religiøse minoriteters gøren og laden i det offentlige rum. PEW beretter blandt andet om europæiske politikere, der har udtalt sig kriminaliserende om ritualet.

I det danske folketing var et forbud mod drengeomskæring oppe og vende i 2018. Selvom der i sidste ende ikke var politisk opbakning til at vedtage et forbud, fortæller formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Henri Goldstein, at det tærer på ressourcerne som religiøs minoritet at skulle forsvare sin ret til at udføre rituelle praksisser:

”I mere end 400 år har vi i Danmark frit kunne udføre det ritual. Det drejer sig desuden om omskæring af højst 15 jødiske drengebørn om året, hvilket vi nu bruger uanede mængder af både menneskelige og økonomiske ressourcer på at forsvare. Kommer der en dag et forbud, tror jeg faktisk ikke, at der er plads til os i Danmark. Det er en så afgørende tradition for os”, fastslår han.

Restriktioner er ikke kun af det onde
I følge Lene Kühle er det klart, at det virker frihedsbegrænsende for både jøder og muslimer, når et ritual som drengeomskæring, der ikke tidligere har været et problem, udløser en samfundsdebat:

”Der er bare en større forventning i dag om, at minoriteter med tydelighed bevæger sig indenfor lovens overordnede rammer. Det gør også, at sådan noget som omskæring pludselig går hen og bliver ret komplekst. Vi har jo nogle love og konventioner om barnets tarv og rettigheder, der strider imod den religiøse logik, der foreskriver dét ritual. Det er to vidt forskellige måder at se det på.”

Overordnet set mener religionsforskeren dog ikke, at de stigende restriktioner kun behøver at være af det onde for de religiøse minoriteters livsførelse:

”Hvis vi tager Trossamfundsloven (vedtaget december 2017, red.) som et eksempel - så er spillereglerne for, hvad man må som religiøs minoritet faktisk blevet tydeligere. Førhen skulle det f.eks. altid diskuteres om man måtte bygge en moské eller ej. Nu fremgår det klart i loven, at det må man godt.”

Et mere voldeligt had mod jøder
PEWs undersøgelse konkluderer, at verdens religionsfrihed ikke kun er truet på det politiske niveau. Religiøse restriktioner forekommer også mere generelt i form af religionsrelateret vold eller chikane, hvor det ikke er staten, men private individer, organisationer eller grupper, der fører an.

Også her markerer Europa sig ifølge PEW-rapporten som en verdensdel, hvor den generelle antipati overfor religiøse minoriteter er i vækst – blandt andet med verbale og fysiske personangreb til følge. Det kan være muslimske kvinder, der får tørklædet revet af på åben gade eller jøder med kalot, der oplever vrede tilråb.

At religiøse symboler i gadebilledet giver anledning til uro, er noget Det Jødiske Samfunds formand, Henri Goldstein, nikker genkendende til:

”Da jeg var dreng kiggede folk måske lidt, hvis man gik med en kalot – men så var det også det. I dag kan du ikke gå en tur på Nørrebro eller i Københavns Nordvestkvarter iført tydelige jødiske symboler uden at risikere tæv.”

Selvom der altid har været antisemitisme i Danmark, vurderer Henri Goldstein samlet set, at hadet mod jøder har fået et mere voldeligt udtryk:

”Der er for alvor kommet en fysisk trussel mod os danske jøder. Fra tidligere tiders mishagsydelser til at man i dag risikerer at blive skudt.”

I følge formanden er det et udtryk for en alvorlig religiøs restriktion, at jødiske institutioner i dag skal bevogtes med væbnet politi eller militær:

”Truslen mod os kommer fra en meget lille del af det muslimske miljø. En fanatisk og farlig minoritet i minoriteten”, beretter han og fortsætter:

”På grund af den trussel kan vi i dag kun udfolde det jødiske liv i Danmark på betingelse af den sikkerhed, som det officielle Danmark stiller til rådighed”, siger han og tilføjer:

”Vi er dybt taknemmelige for politiets store indsats, der gør, at vi som religiøs minoritet her i landet kan føle os trygge trods den alvorlige trussel, der er imod os”.

Foragten for muslimer breder sig
Også Tarek Ziad Hussein har i sin omgangskreds bemærket, at der er kommet mere hadefuld tale samt hadforbrydelser begået mod muslimer i det offentlige rum. Han mener, at islamofobi i Danmark er så udbredt, at der er tale om en bevægelse:

”Anført af Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs er der ting, som det var helt gak at sige for 20 år siden, som nu er blevet mainstream: Som at muslimer er kræftceller, nazister eller ude på at indføre et kalifat. Jeg vil gerne slå fast, at selvfølgelig skal muslimer på lige fod med andre danske borgere kunne tåle kritik, krav og forventninger, men det er vi altså langt ude over her. Når det er blevet normalt at sige sådan nogle ting blandt politikerne, så præger det også den generelle negative stemning mod muslimer”.