Buddhist: Jeg skelner ikke mellem åndelig og fysisk virkelighed

En åndelig oplevelse er en illusion, og man opnår først erkendelse, når man frigør sig fra følelser, oplevelser og bare er, forklarer buddhist og it-konsulent Linda Clod Præstholm

Hvad er mystik for dig?

"Som praktiserende buddhist har jeg ikke beskæftiget mig med mystik. Mystik forstår jeg i denne sammenhæng som en åndelig virkelighed, der ligger bag den fysiske konkrete verden."

"Buddhismen indeholder ikke beskrivelser af en særlig åndelig virkelighed, heller ikke af, at der skulle eksistere en konkret fysisk verden. Inden for buddhismen er der faktisk slet ikke nogen konkret virkelighed, da alt er betinget af den bevidsthed eller sindet, der oplever, og dermed er der heller ikke tale om dikotomisk forståelse af denne virkelighed som enten åndelig eller fysisk konkret."

Hvordan tænker du om din trospraksis - er den en vej til at få en mystisk erfaring?

"Nej. Buddhismen beskæftiger sig ikke med en dikotomisk forståelse af en såkaldt virkelighed, men handler derimod om at erkende at: Den, der oplever, det, der opleves, og oplevelsen selv er ét og samme. Dette kan i nogle sammenhænge forveksles med en 'åndelig virkelighed'. Reelt er der ingen forskel på 'virkelighederne', der er kun en forskel på, hvordan det opleves. For eksempel ved vi, at alting opleves forskelligt, alt efter hvilket humør vi er i, hvor meget vi har sovet, spist eller drukket."

"I buddhismen arbejder man hen imod en 'begrebsfri' oplevelse, det vil sige, en oplevelse, hvor der ikke er noget 'jeg', der oplever. Hvor man (sindet) er fri fra en oplevelse af, at have et 'jeg' eller ego, og hvor der derfor ikke er nogen (selvproduceret) bedømmelse af, om oplevelsen er god, dårlig, behagelige, skræmmende, åndelig eller fysisk. Der er blot oplevelsen, og den, der oplever."

"Som buddhist ville man måske mene, at en såkaldt 'åndelig oplevelse' ville være et produkt af ens ego, og derfor ville det blive anset som en mindre 'sand' oplevelse i lighed med at sige, de følelser, som vi har, er virkelige, eller at drømme er virkelige. En realiseret buddhist sagde således engang til sin elev: 'Hvis du tror, at alting er virkeligt, er du så dum som en ko. Men hvis du tror, at der ikke er noget, der er virkeligt, så er du dummere end en ko.'"

"Denne oplevelsestilstand, som også benævnes erkendelsen af sindet, opnås gennem viden (om metoderne), meditation og adfærd og ikke mindst oftest med hjælp fra en lærer (lama), der allerede har erkendt denne sinds-tilstand. Men det er vigtigt at forstå, at man for at opleve denne erkendte tilstand ikke skal have tilføjet en vis portion åndelighed eller skal trandensceres ind i en anden virkelighed eller verden. Det eneste, der har ændret sig for den erkendte oplever, er hvordan man oplever."

"Den historiske Buddha er og var ingen gud, men et almindeligt menneske, der har nået denne tilstand. Buddha betyder 'den der er vågnet', altså den der oplever sindet fuldt ud, uden et ego og uden en begrebstilknytning om godt eller dårligt. Én der er et med oplevelsen, det oplevede og den, der oplever."

"Tilstanden beskrives som enormt frydefuld, kærligt medfølende og fri for enhver form for frygt. Det siger sig selv, at tilstanden befrier os for de normale bekymringer i livet, såsom dårligt humør, ærgrelse eller frygt ved sygdomme og død, sorg ved tab og så videre. Det skyldes, at denne erkendte tilstand er fri for egoet og dermed heller ikke knyttet til illusionen om, at vi er vores krop eller er noget bestemt. Det er dermed samtidig forståelsen eller erkendelsen af, at alting hele tiden ændrer sig og altså ikke er noget fast bestemt eller virkeligt. Dette kaldes også 'altings tomhedsnatur'."

"Er der så ikke tale om en 'åndelig tilstand'? Nej, det vil jeg ikke mene, for opleveren er stadig fuldt ud tilstede i nuet og oplever sådan set stadigvæk det 'normale' liv i en krop der bliver født, bliver gammel, syg og dør men den måde, vi oplever det på, har ændret sig."

Bruger du eller tiltrækkes du af andre religioners spirituelle praksis?

"Nej, det gør jeg ikke. Som diamantvejsbuddhist er jeg temmelig selektiv i de metoder, jeg bruger og blander ikke forskellige buddhistiske retninger og slet ikke forskellige religioners spirituelle praksis."

Er der grænser for, hvad du kan bruge fra andre religiøse traditioners trospraksis? Kan der være problemer i at blande forskellige traditioner?

"Hvis du skal være god til noget, giver det mening at holde sig til én øvelse eller én metode. Hvis du vil være god til at tegne, så øver du dig i tegning og ikke fotografi. Hvis du vil være god til tennis, så er det dét, du øver dig i. Hvis du vil opnå den erkendelse, som Buddha nåede, så bruger du de givne metoder, han anvendte og lærte fra sig i en given kontekst."

"Desuden har forskellige religioner meget ofte forskellige mål, metoder og begrebsanvendelse. Og nogle gange betyder enslydende begreber noget forskelligt. Selv inden for forskellige buddhistiske retninger, som på overfladen ser ensartet ud, finder du divergerende begrebsanvendelse, som kan skabe mere forvirring, end det gavner. Derfor er rådet at holde sig til én retning, én metode, ét mål."

"Medmindre du selvfølgelig er ligeglad med at nå et mål, men bare vil opleve en masse forskellige ting. Det er også fint nok, men ofte fører det ikke større klarhed med sig, men blot mere forvirring. Så er du mere som den forvirrede Alice i Eventyrland, der er kommet til en korsvej, hvor hun ser katten siddende i træet:

'Vil du ikke nok fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå for at komme videre', spurgte Alice. 'Det afhænger jo en hel del af, hvor du vil hen', sagde katten. 'Det er mig temmelig ligegyldigt', sagde Alice. 'Så kan det jo også være ligegyldigt, hvilken vej du går', sagde katten."

Linda Clod Præstholm er buddhist og it-konsulent.