Khankan: Sufismen har vist mig vejen til kærlighedens kilde

"Jeg er selv et produkt af Øst og Vest og kristendommen og islam. Dette flerkulturelle og flerreligiøse ståsted er udgangspunktet for alle mine handlinger og har styrket mig i visdommen omkring at mennesket sagtens kan blande væsker, sæd, farver, kulturer og religioner uden at det betyder, at den enkelte mister fodfæstet eller fundament. Og skulle det ske, at man mister fodfæstet et sekund, er der næsten altid en visdom i faldet. Den som hviler i sin tro kan sagtens rumme andre trosretninger og finde inspiration i andre trosretninger", skriver religionssociolog og forfatter Sherin Khankan. Foto: Privatfoto

Det afgørende er ikke, hvilken tro den enkelte har, men derimod hvilke konsekvenser, vi drager af vores tro i praksis, mener religionssociolog Sherin Khankan

Hvad er mystik for dig?

Mystik er hjertets dybere indsigt og renhed. Oplevelsen af, at der er mere mellem himmel og jord end det øjnene kan se, hænderne kan røre og intellektet kan erfare, begribe eller verificere. Den mystiske oplevelse er for mig en intens kærlighed til Gud og mennesket. I denne tilstand ophæves alle former for manipulerede skel mellem mennesker. Og det opleves som let at forsone det uforsonlige. Egoet forsvinder og giver plads til noget større end én selv.

LÆS OGSÅ:
Mystik handler om at komme til et nulpunkt

Fødslen, dette at give liv, er for mig et eksempel på en mystisk oplevelse, hvor jeg føler mig tæt på Gud, og hvor det guddommelige åbenbarer sig. Her bliver én til to. Kvinden skriger og siger farvel til sit ego og monopol på barnet. Barnet skriger og bliver sin egen. Sig selv. I det sekund, navlesnoren kappes over, skal man som kvinde lære at give afkald på at dominere den anden barnet. Barnet er sin egen i det sekund, og moren har ingen ret til at danne barnet i sit eget billede. Thi barnet er sit eget billede. Denne mystiske oplevelse handler om at give slip og give plads og rum til den ANDEN. Barnet, den fremmede. Fødslen er et oprør, en slags mystisk revolution.

Inden for den islamiske mystik bliver den mystiske oplevelse blandt andet beskrevet som beruselse i modsætning til termen soberhed, som er den rationelle og videnskabelige tilgang til religionen. Muslimske mystikere har forskellige opfattelser af mystik, såvel som af den mystiske oplevelse, og der findes således ikke én form for islamisk mystik, men et utal af mystiske oplevelser.

Hvordan tænker du om din trospraksis - er den en vej til at få en
mystisk erfaring?

Jeg har via islam/sufisme fundet en vej til det, jeg oplever som kærlighedens kilde - Gud. Og via den vej bliver det tydeligt for mig, at vi alle er en del af et større skæbnefællesskab. Ofte spørger folk mig, hvorfor jeg har valgt islam som min vej, når jeg i mine bøger Islam og forsoning og Muslimernes Islam hævder, at det afgørende ikke er vores tro eller hvilken tro, den enkelte har, men derimod hvilke konsekvenser vi drager af vores tro i praksis. Samt at værdierne i alle religioner er de samme.

LÆS OGSÅ: Islamisk mystik er en brobygger

Jeg tror selv, det er en kombination af islams ydre rammer (sharia), den vej, man vælger at gå på vejen, det vil sige praktisere islam (sufismen/Tariqah) og de indre meninger (haqiqah/dybere indsigt), som tilsammen gør, at jeg har valgt islam som min vejledning i livet. Jeg oplever en balance i mit liv ved praksis af den islamiske visdomslære og islams ydre rammer.

Mit valg af og kærlighed til islam medfører ikke, at jeg ikke respekterer og tror på, at der er andre veje til Gud - kærlighedens kilde. For som sufimesteren Ibn Arabi ( 1165-1240) har sagt: den, som benægter andre trosretninger, benægter den fælles rod som al tro stammer fra. Pointen er, at det er muligt at elske og ære en bestemt vej uden at diskvalificere andre veje og dermed ende i en dogmatisme. Mystikken og sufismen viser vejen ud af dogmatismen.

Rabia al- Adawiyya (801) som er et af mine kvindelige sufiforbilleder siger følgende om vigtigheden af at ophæve modsætningsforhold og dogmatismer: Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for helvede brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på grund af ønsker om paradis luk mig ude! Men hvis jeg stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det sande mål. (Rabia al- Adawiyya)

Rabia har meget at tilbyde den nutidige generation af aktive muslimer i Vesten, selvom hun ikke beskæftigede sig med muslimers situation som minoritet i vestlige samfund. Digtet udtrykker opløsningen af modsætninger. For at opleve den ultimative kærlighed til Gud er den enkelte nødt til at give slip på ideen om himmel og helvede som absolutte modsætninger. På samme måde mener jeg mennesket er nødt til at give afkald på at monopolisere sandheden, hvis det ønsker fredelig sameksistens.

LÆS OGSÅ: Buddhist: Jeg skelner ikke mellem åndelig og fysisk virkelighed

Bruger du eller tiltrækkes du af andre religioners spirituelle
praksis?

Jeg og mine børn låner den (kristne) aramæiske himmelbøn hver aften efter vi har bedt den islamiske bøn. Den aramæiske himmelbøn deler mange fællestræk med den islamiske lære. For eksempel ideen om, at alle er født gode, men at sygdomme/dårlige tanker og handlinger kommer inde fra mennesket selv og ikke ude fra. At mennesket holder andre mennesker og sig selv slavebundet via traditioner og fastlåste ideer. Den aramæiske himmelbøn som nogle (blandt andet Lars Muhl) mener var det oprindelige Fadervor lyder således:

Himmelske Ophav
Du som er overalt.
Velsignet være Din hellige vibration
Tænd i os Din klarheds ild
Her og nu i al evighed.
Åbn vore hjerter for medfølelsens kraft
Og løs os af de bånd, vi binder os selv
og hinanden med.
Led os ud af vildfarelse
Lad os hvile i det højere Selv
så vi kan være ét med Dig.
Tilgiv os og lad os tilgive
indtil vore handlinger er ét
med Dit hellige øjeblik.
Amen

(fortolket og oversat af Lars Muhl)

Er der grænser for, hvad du kan bruge fra andre religiøse
traditioners trospraksis? Kan der være problemer i at blande forskellige
traditioner?

Jeg er selv et produkt af Øst og Vest og kristendommen og islam. Dette flerkulturelle og flerreligiøse ståsted er udgangspunktet for alle mine handlinger og har styrket mig i visdommen omkring at mennesket sagtens kan blande væsker, sæd, farver, kulturer og religioner uden at det betyder, at den enkelte mister fodfæstet eller fundament. Og skulle det ske, at man mister fodfæstet et sekund, er der næsten altid en visdom i faldet. Den som hviler i sin tro kan sagtens rumme andre trosretninger og finde inspiration i andre trosretninger.

Sherin Khankan er religionssociolog, underviser og forfatter. Stifter af Kritiske Muslimer, en dansk/muslimsk reformbevægelse og panelist ved religion.dk.

"Jeg er selv et produkt af Øst og Vest og kristendommen og islam. Dette flerkulturelle og flerreligiøse ståsted er udgangspunktet for alle mine handlinger og har styrket mig i visdommen omkring at mennesket sagtens kan blande væsker, sæd, farver, kulturer og religioner uden at det betyder, at den enkelte mister fodfæstet eller fundament. Og skulle det ske, at man mister fodfæstet et sekund, er der næsten altid en visdom i faldet. Den som hviler i sin tro kan sagtens rumme andre trosretninger og finde inspiration i andre trosretninger", skriver religionssociolog og forfatter Sherin Khankan. Foto: THORKILD AMDI