"Mystik handler om at komme til et nulpunkt"

Jeg inspireres af alle mystiske traditioner, lige fra buddhismen i Østen til indiansk visdom i Vesten. Jeg oplever, at selvom traditionerne og ordene er forskellige, taler mystikerne samme sprog og vidner om samme erfaring, skriver forfatter Ben Alex. Foto: BRIAN RASMUSSEN Nordfoto

Mystik har intet at gøre med overnaturlige fænomener eller sensationelle oplevelser, ej heller med vokslys, ikoner og pilgrimsvandringer. Det er ikke en ydre vej, men en indre erkendelsesvej, mener forfatter Ben Alex

Hvad er mystik for dig?

"Ordet mystik kommer af verbet myo, der betyder at lukke mund og øjne i. Der er ikke noget mystisk ved en mystiker andet end, at det er en person, der har lært at lukke af for de ydre sanser og kan opfatte en indre verden bagom den ydre."

"Det er også en person, som umuligt kan beskrive den indre verden, han oplever, fordi den ligger hinsides normal erkendelse og sprog. Som en buddhistisk mystiker har sagt: 'Den, der taler, ved ikke; den, der ved, taler ikke.'"

LÆS OGSÅ: Hvad er dit åndelige ståsted?

"Mystik har intet at gøre med overnaturlige fænomener eller sensationelle oplevelser, ej heller med vokslys, ikoner og pilgrimsvandringer. Det er ikke en ydre vej, men en indre erkendelsesvej, som bevæger sig fra vores normale fragmenterede, dualistiske virkelighed ind i en unitiv virkelighed, hvor alt er i skønneste enhed og orden."

"Som den muslimske sufi-mystiker Rumi har sagt: 'Der findes et sted [den unitive virkelighed] hinsides godt og ondt [den dualistiske virkelighed]. Dér vil vi mødes!'"

Hvordan tænker du om din trospraksis - er den en vej til at få en mystisk erfaring?

"Jeg har min baggrund i kristendommen, og selvom jeg har været vidt omkring i andres mystiske erfaringer, har jeg aldrig været i tvivl om, at mit udgangspunkt ligger i kristendommen dog ikke som religion, men som person. Kristendommens hovedfigur er jo Jesus Kristus, og det at være kristen er at følge ham."

"På den vej, jeg har følt mig kaldet til at gå, findes der ingen trospraksis, som fører til en mystisk erfaring. Det er fordi min vej er den 'apofatiske' vej, hvor man ikke kommer frem ved at gribe og lægge til, men ved at slippe og trække fra. Den anden mystiske hovedvej er den 'katafatiske', hvor man kommer frem ved hjælp af åndelige praksisser og andre hjælpemidler, der kan medvirke til at udvide ens erkendelse af Guds storhed og ens egen lidenhed."

LÆS OGSÅ:Mystikeren går igennem et åndeligt Guds mørke

"Men for mig er mystik den apofatiske vej, som sigter på at aflære alt, hvad man tidligere har indlært og komme til det nulpunkt, hvor man intet er, intet vil og intet ved. I dette nulpunkt sker et bevidsthedsskifte fra dualistisk til unitiv bevidsthed. Man kan sige, at det er at komme til et punkt, hvor virkeligheden vender, og man kan sige: 'Gud er intet. Intet er fuldkomment. Jeg er intet. Intet er fuldkomment.'"

Bruger du eller tiltrækkes du af andre religioners spirituelle praksis?

"Inden for kristendommen er den apofatiske erkendelsesvej kortlagt af mystikere som Dionysios, Gregor af Nyssa, Meister Eckehart, Johann Tauler, Heinrich Suso, Jacob Boehme, Johannes af Korset og mange andre så set i bakspejlet er den brolagt med solide sten. Alligevel gælder det for alle de store apofatiske mystikere, at de blev kætteriseret af deres samtid. Men som Mesteren over dem alle selv har sagt: 'Det vil gå disciplen som hans mester'."

"Nej, jeg bruger ingen bestemt praksis længere, for med tiden lærer man vel at spille udenad og efter gehør. Men jeg inspireres af alle mystiske traditioner, lige fra buddhismen i Østen til indiansk visdom i Vesten. Jeg oplever, at selvom traditionerne og ordene er forskellige, taler mystikerne samme sprog og vidner om samme erfaring."

"Jeg kan bedst sammenligne de forskellige religioner og deres mystiske sider med en hånd med spredte fingre. Fingrene sidder længst fra hinanden ude ved fingerspidserne og nærmest inde ved håndfladen."

LÆS OGSÅ: Hvordan kan man leve i nuet?

"Sådan også med de fem hovedreligioner: I deres yderste fundamentalistiske udtryk er de langt fra hinanden men jo nærmere man kommer håndfladen, des mere nærmer de sig hinanden i deres fælles opdagelse af håndfladen, som de udspringer fra. Mystikerne er det nærmeste, man kommer håndfladen."

Er der grænser for, hvad du kan bruge fra andre religiøse traditioners trospraksis? Kan der være problemer i at blande forskellige traditioner?

"Jeg tror, man gør bedst i ikke at blande trospraksis og traditioner kun lade sig inspirere af hinanden. Det bevarer et mere alsidigt billede af det guddommelige. For mit eget vedkommende er jeg blevet meget inspireret af indiske kristne, som ikke har haft nødig at kassere deres hinduistiske eller buddhistiske tankesæt. Det har givet mig helt nye synsvinkler på Jesus, som min lutherske tradition ellers kun har tilladt mig at se fra en enkelt vinkel."

"Da jeg boede i USA, kom jeg i en kirke, som tiltrak folk fra forskellige praksiser og traditioner, uden at man forsøgte at blande dem. Eksempelvis kan en indgangsbøn af en buddhistisk munk være en stærk åbning for en gudstjeneste, hvis det sker i ægte åbenhed og ydmyghed."

"Det er svært at forestille sig sådan noget i et så gennemlutheriseret og homogent samfund som det danske og de fleste opfatter det sikkert som religionsblanderi men i et pluralistisk samfund som det amerikanske virkede det ikke suspekt, snarere berigende."

Ben Alex er forfatter og panelist ved religion.dk.