Ortodoks kristen: Der findes ikke mystiske genveje til Gud
I den ortodokse kirke er nadveren, det mystiske måltid, omdrejningspunktet ved gudstjenesterne. Heri gemmer der sig en verdensfortælling, skriver ortodoks kristen Kristian Larsen
Hvad er mystik for dig?
De hellige mysterier er omdrejningspunktet i den ortodokse kirkes gudstjenester. Hver søndag handler det om nadveren - det mystiske måltid. Hvorfor er det måltid så mystisk? Fordi der i den tilsyneladende simple handling, at præsten blander brød og vin og deler det ud, gemmer sig en verdensfortælling, en lære, et fællesskab, en personlig erfaring og mest af alt en guddommelig indgriben.
Mysterium kommer fra græsk og betyder hemmelighed. Den kristne tro bygger jo på en række forhold, som ligger uden for den menneskelige forstands fatteevne. Jeg kan ikke med min tankekraft regne ud, hvordan nadveren kan være Kristi kød og blod. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan Gud sletter mine synder. Jeg må tro på, at Han gør det, når Han siger det.
LÆS OGSÅ: Ortodoks i Danmark
Foruden nadveren har kirken også andre hellige mysterier. Der er for eksempel dåben, ægtevielsen og skriftemålet. Hver eneste velsignelse præsten foretager, er et helligt mysterium. Det er nemlig et led i den genoprettelse af skaberværket, som Jesus blev sat i verden for at forestå.
Han kom ikke bare for at tale os til rette, men for at bryde Satans magt. Det vil sige, at de 'pædagogiske' egenskaber ved mysterierne er underordnede deres virkning i sig selv. Nadveren kan ikke reduceres til et mindemåltid, ligesom dåben heller ikke er et mindebad.
Hvordan jeg så forholde mig til mysterierne, når de nu går ud over min fatteevne? Der er to måder, som hænger sammen med hinanden. Den ene måde er den mystiske erfaring, som forudsætter en stor åbenhed overfor Gud. Den kræver, at man har nedbrudt sine indre forsvarsværker, tilsidesat den dagligdags snusfornuft og overgivet sig til Guds nåde.
Det er et kald alle mennesker har, og som kompromisløst tages op af munke og nonner. Gennem uophørlig bøn og disciplin hengiver de sig til Gud, så meget de formår. Da mit sind er genstridigt, ved jeg, der skal en indsats til, som varer hele livet igennem, og som overvælder mig.
Hvordan tænker du om din trospraksis er den en vej til at få en mystisk erfaring?
Den mystiske erfaring er et blik ind i den evige sandhed og har derfor ikke en privat karakter. Det er ikke bare en følelse, men først og fremmest en erkendelse."
"Langt fra alle mystiske oplevelser kommer dog fra Gud, for den onde er altid travlt beskæftiget med at lede os på vildveje. Derfor er det vigtigt at prøve sine erkendelser i forhold til kirkens visdom, som den udtrykkes ved dogmerne.
LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på russisk og græsk ortodoks?
Og netop dogmerne er den anden måde at forholde sig til mysterierne. De har til formål at skille falsk fra sandhed for at bevare troens enhed. Dogmerne er formuleret af teologer, og her kommer der en interessant forskel ind mellem øst og vest.
Hvor teologer i Vesteuropa primært er kloge hoveder, der har studeret meget, er teologer i den ortodokse kirke primært mystikere. Blot tre personer har fået titlen teolog: Johannes Evangelisten, kirkefaderen Gregor fra Nazians og Sankt Symeon Den Ny Teolog. Det betyder ikke, at teologi blot udspringer af åbenbaringer, men at teologi er udtryk for viljen til at tænke i overensstemmelse med Kristus.
Mysticisme og teologi er således ikke modsætninger, men støtter og kompletterer hinanden. Kirkens rige tradition, herunder Bibelen, åbner mysterierne for os, og hjælper os til omvendelse og forvandling, så vi kan tage del i Kristi hemmelighed Hans frelse.
Det betyder hverken, at tradition eller dogmer på forhånd kan definere eller beskrive det blik ind i det guddommelige, som Gud kan skænke et menneske, eller afgrænse hvem der måtte blive inspireret.
Et godt eksempel på dette er farisæren og kristenforfølgeren Saulus, der på sin vej til Damaskus slås til jorden af et guddommeligt syn. Mange år efter fortæller han, hvordan han af Gud får paradis at se og unævnelige ting at høre. Et andet eksempel er Kirsten Mørch Nielsens nærdødsoplevelse, som hun har beskrevet i bogen Lys bag døden.
Bruger du eller tiltrækkes du af andre religioners spirituelle praksis?
Man kan måske opleve en følelse af mystik ved at opsøge buddhister og sufister, der meget vel kan opnå mystiske indsigter, det ved kun Gud, men vores forhold til Gud har ikke til formål at kildre vores følelser, og jeg tror desuden ikke, at der findes mystiske genveje til Gud. Tværtimod kan genveje i den forbindelse være risikable, fordi de kan åbne for dæmoniske påvirkninger.
Kristian Larsen er ortodoks kristen, cand.scient.pol og panelist ved kristendom.dk.