Biskop: Buddhisme kan ende i kynisme

"Hvad hvis man når frem til en erkendelse af, at ens sinds natur er ond?", spørger biskop i Lolland-Falsters stift Steen Skovsgaard. Foto: Peter Kristensen

I denne respons på buddhist Anders Riisgaard Rasmussens synspunkt undrer Steen Skovsgaard sig over flere ting ved buddhisters erkendelse af sindets sande natur

Jeg er blevet bedt om at respondere på Anders Riisgaard Rasmussens præsentation af buddhismen. Her er min kommentar:

Når det hedder, at målet i livet er at nå erkendelsens af ens sinds sande natur, så rejser det for mig flere spørgsmål:

1. Hvad hvis man når frem til en erkendelse af, at ens sinds natur er ond?

2. Hvad skal man overhovedet bruge en erkendelse af sit sinds natur til?

3. Vil der ikke være mulighed for og brug for en sindets forandring snarere end en erkendelse?

LÆS OGSÅ:At stræbe efter nirvana

4. Hvordan kan man vide, om man er nået helt ned til bunden af sit eget sinds kringelkroge?

5. Bliver det ikke frugtesløst navlepilleri hvor det gode man kan gøre for andre er, at de selv skal hjælpes til at forstå deres sind?

6. Hvad med kroppen hvis den er så betydningsløs, hvorfor mon vi så er skabt med en krop?

LÆS OGSÅ:Hvornår er en handling ond?

I Jeremias bog siger Gud følgende om det menneskelige hjerte: Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det? Mener en buddhist, at han/hun kan det?

At se alt hvad der opstår som interessant ender det ikke i den rene kynisme? Var for eksempel det som skete på Utøya interessant set i et buddhistisk perspektiv?

Steen Skovsgaard er biskop i Lolland-Falsters Stift og panelist på religion.dk.