Buddhist: Godt at jøder også ønsker religionsfrihed
Der er flere lighedspunkter mellem jødedom og buddhisme, konstaterer buddhist Anders Riisgaard Rasmussen. Blandt andet ønsker jøder ikke, at alle andre skal tro som dem
Jeg er blevet bedt om at respondere på rabbiner Joav Melchiors præsentation af jødedommen. Min kommentar er:
Det jeg bider mest fast i ved første del af forklaringerne, er slutningen, nemlig at jødedommen ikke ønsker, at alle nationer skal være jødiske, hvilket jeg ser som en god ting.
Det gør jeg, fordi, frihed, herunder religions- og ytringsfrihed, er kostbar. Frihed betyder, at folk blandt andet har mulighed for at stille spørgsmål og for selv at træffe valg. I buddhismen vælger man at søge efter varig lykke, som hverken kan findes i materielle goder eller i nihilisme. Man forsøger at finde denne lykke i den klare bevidsthed, der er som rum, uden form, farve eller smag.
LÆS OGSÅ:De ti vigtigste ting at vide om jødedommen
Troen skal gennemstrømme ens liv
I sin tekst nævner rabbiner Joav Melchior, at troen skal være en del af mennesket og gennemstrømme alle dele af ens liv. Det samme kan man sige om buddhismen.
I buddhismen er det ikke troen, der gennemstrømmer ens liv, men erfaringen af ens eget sind, som man arbejder med gennem anvendelse af de buddhistiske metoder. Dette gør det muligt at arbejde med Buddhas belæringer hele tiden.
LÆS OGSÅ: En religion uden Gud?
Forskellige belæringer til forskellige mennesker
Videre står der, at det er vigtigt at videreføre studiet af Toraen, hvilket er logisk, hvis man ønsker at videreføre traditionen. Jeg mener dog, at det er vigtigt at forstå, at folk er forskellige, og at forskellige mennesker kan have nytte af forskellige belæringer. Dette gælder også børn, som i den vestlige buddhisme er fri til selv at vælge.
Joav Melchior nævner også, at vi skal finde vores plads i denne verden og bruge tiden fornuftigt. I buddhismen gør man dette ved at tage ansvar for sit eget liv og sine egne handlinger
Anders Riisgaard Rasmussen er buddhist og lærerstuderende.