Buddhist: Himmel og helvede er noget, der sker inde i os selv

Måske er buddhismen sværere at forholde sig til, hvis man er vant til at tænke i himmel og helvede, overvejer buddhist Anders Riisgaard Rasmussen. Læs her hans afsluttende indlæg om buddhismen i religion.dks temaserie De Andres Tekster

Kære panelister,

Det har været en fornøjelse at læse jeres svar, uden kritisk sans finder vi aldrig sandheden. Jeg håber, at mine endelige ord kan bringe klarhed over nogle af de misforståelser, der har været.

Jeg tror, at fordi buddhismen ikke er baseret på dualisme, kan den være lidt svær at forholde sig til, når man er vant til at tænke i himmel og helvede, så jeg har forsøgt at forklare mig tydeligt nedenfor. Hvis der er flere spørgsmål eller lignende, er I meget velkomne til at kommentere denne artikel.

LÆS OGSÅ: Rabbiner: Det er ikke kun sindet, der er vigtigt

Den historiske Buddha var ikke søn af nogen gud eller noget ekstraordinært, han var heller ikke helt et almindeligt menneske, da han var nået et ret højt bevidsthedsplan allerede før, han blev født; et plan som alle kan nå.

Den ydre verden findes kun i sindet
Ifølge buddhismen er alle levende væsner i deres essens perfekte, de er Buddhaer og indeholder alle perfekte kvaliteter. Dog er der kun få, der opfatter sig selv som sådanne. Grunden hertil er, at sindet er som et øje, det kan se alt udenfor, men ikke sig selv. Dette gør, at det oplever en adskillelse mellem jeget og den ydre verden. En adskillelse der ifølge buddhismen ikke findes, da den ydre verden er noget, der opstår i sindet, noget du er bevidst om.

Da alle grundlæggende ønsker at opnå lykke og undgå lidelse, begynder man så at forbinde disse to ønsker med denne adskillelse: Min krop og mine tanker kan have det behageligt og ubehageligt, alt efter hvordan man bliver påvirket af den ydre verden. Dette skaber et grundlæggende begær til det, der giver behag og en modvilje mod det, der giver ubehag. Dette gør så, at vi gør forvirrede handlinger.

Begrebet ondskab findes ikke i buddhismen
I buddhismen har vi et begreb, der hedder årsag og virkning (karma), som kan oversættes med, at man høster, som man sår. Ved at gøre forvirrede handlinger, der er baseret på stolthed, jalousi, vrede eller en af de mange andre forstyrrende følelser, der kan udspringe af modvilje og begær, skaber man altså grobund for, at nye besværlige situationer på et senere tidspunkt vil opstå.

LÆS OGSÅ:Må en buddhist dræbe et andet menneske?

Når de så opstår, vil man, hvis man ikke har lært noget i mellemtiden, igen handle forvirret, hvilket så vil skabe nye besværlige situationer, og så videre. Grunden til, at vi gør disse forvirrede handlinger, er ikke baseret på ondskab, men uvidenhed. I buddhismen findes begrebet ondskab faktisk slet ikke, for hvis noget var ren ondskab, ville det udslette sig selv på grund af loven om årsag og virkning.
Utøya var resultat af en forvirret handling

Buddhismen er ikke bygget på dualisme. Himmel og helvede er noget, der sker inde i os selv, og man er selv ansvarlig for sit liv, idet det er én selv, der skabt den situation, man er i gennem tidligere tanker, ord og handlinger. Vi har dog stadig vores fri vilje til at handle, som vi vil, når situationer opstår. Dette gør, at man selvfølgelig også kan hjælpe andre på hvilken som helst måde, der er gavnlig.

Men jeg vil nu mene, at det vil gavne mest, hvis man ud over at give ting også kunne lære dem noget, for eksempel, hvordan de ikke kommer i besværlige situationer igen. Det, som skete i Utøya, var et resultat af en meget forvirret handling, men selvom det var forfærdeligt, vil jeg stadig mene, at den var baseret på uvidenhed og ikke ondskab. Man høster som sagt, som man sår.

Kroppen skal behandles ordentligt
Det, at der i buddhismen er en gradvis vej, er ikke udtryk for at sætte noget i kasser. Sindet går naturligt igennem nogle forskellige stadier på vejen til erkendelsen, ligesom kroppen går igennem forskellige stadier i livet.

Det at være en bodhisattva handler ikke om anerkendelse, men om at gavne andre. Intet mere, intet mindre. De mennesker, der siges at være bodhisattvaer, kendetegnes ved, at de konstant arbejder til gavn for andre væsner. Hvis det var anerkendelse, man søgte, er der lettere veje.

Når det kommer til kroppen og sindet var der flere, der undrede sig. I buddhismen forsøger man at se sin krop som et redskab til at gavne andre. Kroppen er bestemt ikke betydningsløs i buddhismen, langt fra.

Kroppen ses som noget meget kostbart, da den både kan gavne andre og praktisere Buddhas belæringer, hvilket fører til erkendelsen af ens sinds natur. Det er derfor vigtigt at passe på den og behandle den ordentligt.

Lyt til videnskaben
Hvad angår reinkarnation er det ikke sjælen, men sindet (som i buddhismen ses som den strøm af indtryk, der hele tiden opbygges gennem årsag og virkning), der går videre. Man er efter døden stadig bevidst, men opfatter sig ikke i en krop længere. Man gennemgår så forskellige bevidsthedstilstande, indtil man finder to elskende, der virker inspirerende.

LÆS OGSÅ: Næstekærlighed i buddhismen

Meget af den nyeste forskning i dødsprocessen, blandt andet af Pim Van Lommel, peger i retning af Buddhas belæringer, ligesom forskning inden for kvantefysik og så videre gør det. Buddha forsøgte ikke at bevise noget, han forklarede bare, hvordan tingene er, og så kunne folk lytte eller lade være.

Faktisk tager man i buddhismen den så langt, at man hvis det kommer til, at videnskaben modsiger Buddhas belæringer, skal man lytte til videnskaben.

Det sidste Buddha sagde, før han døde, var: Tro ikke noget, bare fordi en Buddha har sagt det. Undersøg selv tingene, og vær jeres eget ledende lys.

Anders Riisgaard Rasmussen er lærerstuderende, buddhist og panelist ved religion.dk.