Buddhist: Sindet er det eneste, der aldrig forandrer sig

Pointen med buddhismen er at nå et stadie, hvor man selv kan hjælpe andre. Man lover, at man vil gøre, hvad man kan, for at få sit sind på et stadie, der gør det muligt at gavne andre, forklarer buddhist og lærerstuderende Anders Riisgaard Rasmussen

Jeg er blevet bedt om at præsentere min religion ud fra den (hellig)tekst, jeg synes, karakteriserer buddhismen allerbedst. Jeg har valgt følgende tekst, som jeg derefter vil uddybe:

Bodhisattva-løftet:

"Indtil hjertet af erkendelsen, buddhatilstanden er nået,
vil jeg tage tilflugt til alle Buddhaer.
På samme måde vil jeg tage tilflugt til læren
og alle bodhisattvaerne.
Ligesom tidligere Buddhaer udviklede erkendelsessindet
og gradvist fulgte bodhisattvaernes oplæring.
Således vil jeg, for at gavne andre,
udvikle erkendelsessindet
og på samme måde følge denne oplæring trin for trin."

Denne lille tekst hedder bodhisattva-løftet, og siger egentlig ret præcist, hvad målet er i buddhismen inden for den store vej og diamantvejen: nemlig at udvikle sig selv for at blive til gavn for andre. Teksten er skrevet lidt på buddhistsprog, men jeg vil prøve at forklare pointen.

Grundlæggende kan man sige, at teksten er et ønske eller løfte, man kan tage som buddhist. Man lover at arbejde til gavn for alle væsner, indtil man har nået målet, som er erkendelsen af ens sinds sande natur.

LÆS OGSÅ:Hovedretninger indenfor buddhismen

En bodhisattva er én, der har nået det første del-mål i buddhismen. Man er blevet befriet eller har nået det lille nirvana, som dette trin også hedder. Her har man erkendt, at det, man i virkeligheden er, er det, der lytter gennem ens ører og ser gennem ens øjne. Altså at det ikke er ens krop eller person, der er ens virkelige essens, men den bevidsthed, der oplever det hele.

Denne bevidsthed er ikke noget fast og kan derfor ikke gå i stykker. Den har og vil altid være der. Idet at man forstår, at denne bevidsthed ikke kan gå i stykker, bliver man frygtløs, da man identificerer sig med noget uødelæggeligt. Med denne frygtløshed kommer en naturlig fryd, da man nu er fri for alle bekymringer. Man er ikke længere skydeskive for forstyrrende følelser, men ser alt, hvad der opstår, som interessant, bare fordi det kan ske.

Ud af denne fryd opstår medfølelse, da man ser, at folk ikke har den samme følelse af fryd. Denne medfølelse gør, at man naturligt ønsker at arbejde for andre og hjælpe dem med at forstå sindet.

Tag tilflugt i sindet og ikke forgængelige ting
"Indtil hjertet af erkendelsen, buddhatilstanden er nået, vil jeg tage tilflugt til alle Buddhaer. På samme måde vil jeg tage tilflugt til læren og alle bodhisattvaerne."

Denne første del hentyder til noget af det mest grundlæggende inden for buddhismen, nemlig tilflugten. Ordet tilflugt kan oversættes til noget a lá 'søge varig lykke i'. Hvis vi ser os omkring tager folk tilflugt eller søger lykken i alle mulige ting. Det kan være et godt arbejde, en sød kæreste, en hurtig bil eller et godt omdømme.

Ingen af disse ting kan ifølge buddhismen give den lykke, som der ønskes, da de alle er forgængelige og vil falde bort igen på samme måde, som de opstod. Selv den rigeste mand kan ikke tage sin formue med i graven, og selv den mest berømte person vil på et tidspunkt blive glemt. Sådan er det bare.

LÆS OGSÅ:Hellige skrifter i buddhismen

I buddhismen siges det, at det eneste, der ikke forandrer sig og altid vil være der, er sindet. Sindet forstås i buddhismen som den bevidsthed, der ser gennem vores øjne og lytter gennem vores ører. Den er i sin essens som rum.

Når nu dette ifølge buddhismen er det eneste, der er vedvarende, er det jo naturligt at tage tilflugt i dette sind eller rettere at tage tilflugt i at udvikle dette sind til dets fulde potentiale. For at denne udvikling kan finde sted, skal man tage tilflugt til tre ting: Buddha - som her ikke er den historiske Buddha, men hentyder til den mulighed, alle væsner har for at erkende deres sinds sande natur (Buddhatilstanden). For at nå denne tilstand bliver man nødt til at tage tilflugt til Buddhas belæringer, der kan føre én derhen. Og for ikke at fare vild på vejen er der brug for en vejviser, som her er væsner, der har gået vejen før én, har erkendt dele af deres sinds natur og derfor kan hjælpe én på vejen (bodhisattvaer). I denne første del af løftet lover man så, at man i dette og alle fremtidige liv vil tage tilflugt i Buddha, hans belæringer og bodhisattvaerne, ens venner og hjælpere på vejen til erkendelsen. Men hvorfor så gøre dette?

Erkendelsen af ens sande natur
"Ligesom tidligere Buddhaer udviklede erkendelsessindet og gradvist fulgte bodhisattvaernes oplæring. Således vil jeg, for at gavne andre, udvikle erkendelsessindet og på samme måde følge denne oplæring trin for trin."

Den anden halvdel af løftet er der, hvor hele pointen kommer. Man tager nemlig ikke tilflugt til disse tre ting for at få det godt selv, men for at nå et stadie, hvor man selv kan hjælpe andre. Man lover, at man vil gøre, hvad man kan for at få sit sind på et stadie, der gør det muligt at gavne andre og føre dem mod tilstanden af frygtløshed, spontan kærlighed og fryd.

Anders Riisgaard Rasmussen er lærerstuderende, buddhist og panelist på religion.dk