Buddhist: Vi prøver ikke at finde det guddommelige i os selv

De sidste ord, Buddha sagde, før han døde var:"...lad nu være med at tro, noget er sandt, bare fordi en Buddha har sagt det. Vær jeres eget ledende lys," fortæller buddhist Anders Riisgaard Rasmussen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Hinduismen er ikke den eneste religion, der lader mennesket tænke frit, skriver buddhist Anders Riisgaard Rasmussen til hindu Dhamu Chodavarapu

Jeg er blevet bedt om at kommentere Dhamu Chodavarapus præsentation af hinduismen.

Som jeg forstår det, handler det første citat, Dhamu Chodavarapu nævner, om at gøre det at kunne skelne til en vane, noget der bare sker automatisk. I diamantvejsbuddhismen går vi ud fra den tanke, at man hele tiden skal prøve at være bevidst og undersøge sit eget sind og den måde det reagerer på i forskellige situationer.

På den måde lærer man det bedre og bedre at kende og får mere og mere kontrol over det. Dhamu Chodavarapus andet citat om ikke at gengælde en ugerning virker også meget logisk.

Man behøver ikke finde det guddommelige
Dhamu skriver videre, at hinduismen er den eneste religion, der giver folk frihed til at skelne mellem godt og ondt. Jeg vil nu mene, at diamantvejsbuddhismen i stor grad har samme egenskab, ligesom den også arbejder med at finde alle perfekte kvaliteter i én selv.

Man prøver ikke at finde det guddommelige i én, for der er ikke noget gudsbegreb i buddhismen, men man arbejder blandt andet gennem meditation for at lære sit eget sind at kende.

LÆS OGSÅ:En religion uden gud?

Dhamu Chodavarapu skriver, at alle andre religioner er bange for frie tanker; det gælder heller ikke buddhismen. De sidste ord, Buddha sagde, før han døde var:...lad nu være med at tro, noget er sandt, bare fordi en Buddha har sagt det. Vær jeres eget ledende lys.

Et andet citat fra Buddha, som jeg synes, beskriver det meget godt, er dette: Ligesom vandet har én smag, smagen af salt, har min lære kun én smag, smagen af frihed.

Vi er fælles om lærer-ordningen
I relation til hindu-mentor ordningen har læreren i diamantvejsbuddhismen også en markant rolle. Læreren (lama på tibetansk/guru på sanskrit) ses som et spejl for ens eget potentiale. For at være en lærer skal du være nået et stykke af vejen mod erkendelsen, så du kan vise denne vej for andre.

LÆS OGSÅ:Buddha - en historisk fremstilling

Traditionelt valgte man en lærer ved at tjekke denne ud i tre år for at se, om han havde de kvaliteter, som han sagde, at han havde. Man gik derefter hen og spurgte lamaen, om man måtte blive hans eller hendes elev. Lamaen brugte så ligeledes tre år på at tjekke eleven ud for at se, om deres forbindelse var rigtig, eller om denne ville kunne få mere gavn af en anden lærer.

Anders Riisgaard Rasmussen er nyuddannet lærer og buddhist.