Religion.dk har et fast korps af debattører, som bidrager med skarpe synspunkter og kritiske kommentarer til religionsdebatten. Vi har stillet dem tre spørgsmål om, hvorfor det er relevant at deltage i debatten – og hvad de selv bidrager med
Jubilæum: Religion.dk 20 år
Morten Thomsen Højsgaard, museumsdirektør og ph.d.
Internettet har i begyndelsen af det 21. århundrede bidraget med en demokratiserende kraft, hvis effekt vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af, skriver museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard i denne kommentar i anledning af, at portalen religion.dk har været online i 20 år
Indien er i øjeblikket præget af voldsomme protester mod en ny lov om statsborgerskab. Den nye lov tilgodeser flygtninge med visse religiøse tilhørsforhold over andre, og det anses som diskrimination - især overfor muslimer
Efter juletidens udskejelser er januar måned for mange ensbetydende med en mere eller mindre asketisk livsstil uden alkohol, sukker og kød. Men i stedet for bruge januar på fravalg og bekymringer om kropsidealer, burde man i stedet søge det gode liv i samværet med andre mennesker, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg
Danmarks største religionsportal fylder 20 år. I den anledning ser religion.dk tilbage på nogle af de største religiøse begivenheder og debatter, portalen har dækket de seneste 20 år
2019 har været et år fyldt med spændende begivenheder, der er blevet diskuteret, analyseret og debatteret i stor udstrækning. Her får du et overblik over årets mest læste debatindlæg på religion.dk
Religionernes helligskrifter peger hen på Jesus. Det er den historiske virkelighed, hinduskrifter i lighed med Det Gamle Testamente profeterer om. Og det er den virkelighed, muslimernes hellige bog refererer tilbage til, mener forfatter og journalist Svend Løbner
Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark, forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Kommentar
Jakob Wolf, dr. theol. og lektor ved Københavns Universitet
Fysikeren Holger Bech Nielsen mener, at Gud har en plads i fysikken. Gud indgår i hans såkaldte "teori om alt" og bliver udtrykt i formelen ”S (1) [historie] MINIMAL”. Men giver det overhovedet mening at sætte Gud på formel? Det mener teolog Jakob Wolf ikke
Det er ikke nyt, at julen bliver forstået som værende under angreb eller noget, der i særlig grad skal værnes om. Igennem det 19. og 20. århundrede har det været et tilbagevendende tema, at julen skulle være truet, påpeger postdoc Niels Valdemar Vinding
For at forstå dagens reelle udfordringer i Mellemøsten må vi forstå, hvordan mange af de konkrete udfordringer vokser frem i forbindelse med forandringer i det osmanniske imperiums måde at kategorisere dets undersåtter på, skriver ph.d. Andreas Bandak
Vandaliseringen af de mere end 80 jødiske gravsten, der er blevet overmalet eller væltet, er en manifestation af en desværre voksende intolerant tendens overfor jøder i store dele af det moderne Europa og ikke kun i Danmark. Det burde få alarmklokkerne til at ringe hos mange.
Hærværkets sammenfald med Krystalnatten påvirkede mig mere end selve handlingen. Det var altså ikke bare drengestreger, men tilsyneladende en planlagt aktion knyttet til en dag, som i al sin grusomhed viste det nazistiske regime, skriver tidligere overrabbiner Bent Lexner
I disse dage finder den sidste del af den japanske kejserindsættelsescermoni sted i Tokyo. Den bygger på japansk mytologi og tradition med, at kejseren er guddommelig, forklarer professor og missionær Christian M. Hermansen
Dalai Lama foreslår, at systemet med tibetanske buddhistiske lærdes genfødsler forlades. Hvis det sker, får det store konsekvenser for tibetansk buddhisme, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Langt de fleste steder i verden bliver det at se døde ånder opfattet som en effekt af et brud på en kosmologisk eller moralsk orden, men det er ved at ændre sig, vurderer ph.d. Lars Hedegaard Williams
28 procent af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet. Men en sådan handling ville underminere den enkeltes tros- og religionsfrihed og dermed det danske samfund, som bygger på disse værdier, vurderer ph.d. og teolog Jonas Adelin Jørgensen
Når klimaaktivisten Greta Thunberg fravælger flyrejser, kød og skolegang er det en afspejling af en tid, hvor vi i højere grad deler vores fravalg end vores tilvalg med omverdenen, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg
Der er ikke kun brug for forsoning mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også mellem forskellige jødiske grupperinger i landet. Det bliver tydeligt i serien "Our Boys", hvor loyaliteten mod sine egne kommer før retfærdigheden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
I morgen fejrer hinduer dussehra, som afslutter festen for de ni gudinder. Det gør man ved at bringe ofre for guderne på husalteret, så det gode vinder over det onde og så vi kan sejre over vores eget sind, som skal kontrolleres, skriver hindu Pirapaharan Navaratnam
Det har ført til debat, at en skoleklasse ved et besøg i den lokale moske blev bedt om at tildække sig. Diskussionen er et udtryk for, at debatten om adskillelse af kirke og stat også spiller en rolle i folkeskolen, påpeger lektor Sune Lægaard
Der er en åbenlys forbindelse mellem selvudvikling og Nietzsches idé om selvovervindelse, som i høj grad er slået igennem, vurderer cand.mag. i filosofi Bjørn Fred Jensen
Skal skolen medvirke til trosoplæring eller være religiøst neutral? Faget kristendomskundskab har været en politisk kamplads i mange år, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen, som giver et bud på, hvorfor faget fortsat diskuteres politisk
45 anerkendte trossamfund og menigheder har endnu ikke ladet sig registrere i Trossamfundsregistret. Der kan skitseres mindst tre forskellige forklaringer på, at der er trossamfund, som ikke ønsker anerkendelsen, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding