En onsdag i marts mødtes seks religioner til en tværreligiøs højtidsmiddag. Ved bordet sad blandt andet Pernille Østrem, der er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro. Her fortæller hun om kristen madkultur, ensomhed i påsken, religionsmødet og det sunde ved at tage hensyn til hinanden
Nationalmuseet formidler med et nyt børneunivers viden om det mørke, som mennesker altid har været bange for. Ifølge historiker Benno Blæsild er mørket også i kirkelig sammenhæng blevet brugt til at fortolke det onde - versus lyset, som det gode
Det er værd at overveje, hvad en anerkendelse medfører i praksis, når det diskuteres om livssynssamfund skal anerkendes på lige fod med trossamfund, vurderer lektor Sune Lægaard
Mens de fleste danskere spiser påskefrokost, samles mange danske tamiler til nytårsfejring. Det er en familiefest, hvor der takkes for alt det, familien har fået i året, der er gået. De ting, der ofres på dagen, skal sikre lykke og velstand for det nye år, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger
Debat
Amalie Bach Dybdal, aktiv i Luthersk Missions Unge og stud.med.
Jeg har meget svært ved at se, at jeg skulle være indoktrineret. Mine forældre har derimod udstukket deres ide om det gode liv. Med andre ord har de opdraget mig, skriver Amalie Bach Dybdal, der er aktiv i Luthersk Missions Unge
Den jødiske påske handler i dag om at fejre friheden fra fangenskabet i Egypten og om at give fortællingen videre til de næste generationer, men der er fortsat gamle forårsritualer indlejret i den, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Jeg oplever en stor frihed og tillid til selvstændigt at forvalte mit liv i overensstemmelse med kirkens lære, men jeg er i fare for at udøve social kontrol over mig selv, hvis jeg kommer til at sammenligne mig med andre, skriver katolik Marguerita Hvid Spangsberg
Hvad er social kontrol i religiøse miljøer? Er den positiv eller negativ, og hvilke konsekvenser har den for den troende? Religion.dk har spurgt forskellige religiøse danskere om deres oplevelse af social kontrol
I disse dage er det 60 år siden, at Dalai Lama forlod Tibet for altid. Tibet mistede dermed sin mest magtfulde person og symbolet på landets medfølelse, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Buddhas belæringer udtrykker et klart ønske om at undgå social kontrol, og han giver også redskaber til at komme den til livs. Social kontrol har derfor meget trange kår i buddhistiske miljøer, mener buddhist Anders Riisgaard Rasmussen
Hvorfor reagerer vi instinktivt mod diskrimination? Fordi mænds og kvinders ligeværd ligger i vores kultur, hvad enten vi er jøder, kristne eller muslimer, mener journalist og forfatter Svend Løbner
Popmusikeren Justin Bieber har meget at byde på ved en gudstjeneste, men det kan være problematisk, at dedikerede fans' dyrkelse af ham nærmest er religiøs, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen
I flere af de store verdensreligioner bruger tilhængerne de såkaldte bedekranse, når de i bønnen vil kommunikere med det guddommelige. Få styr på, hvad en bedekrans er, og hvordan man bruger den
Jeg har oplevet meget mere ubehagelig social kontrol i det sekulære samfund end i religiøse miljøer. Den sociale kontrol er der hele tiden, men den er der specielt, hvis nogen afviger fra normen og for eksempel bliver religiøs, mener Hare Krishna-munk Leif Asmark
Øst- og Vesteuropa har forskellige syn på religion, minoriteter og social-etiske spørgsmål. Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver derfor spændende at følge, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Individer og forkyndere i muslimske miljøer, der har foragtet min stemme og gøren, har stillet min partner til ansvar for mine handlinger, fordi han er en mand. De betragter mig ikke som et selvstændigt individ, skriver muslimske Nour Tessie Jørgensen
Psykisk sygdom, kultur og religion kan ikke adskilles meningsfuldt, da samspillet mellem neurologi og lokal kultur er langt mere komplekst og interaktivt end tidligere antaget, vurderer ph.d.-studerende Lars Hedegaard Williams
I det 16. og 17. århundrede var ghettoer de kvarterer i en by, hvor jøderne ved tvang skulle bo. I dag bliver ordet brugt om almene boligområder, der opfylder nogle politisk udvalgte kriterier, påpeger religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Valeur har skrevet en vigtig og nødvendig roman, der skal erindre os om et glemt historisk kapitel. Det er en roman, som vil være særdeles velegnet til et fælles undervisningsforløb i eksempelvis gymnasiet mellem fag som dansk, historie og religion, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
På alternativmesserne findes repræsentanter for alternativ medicin, alternativ madholdning, alternativ religiøsitet, alternativ fysik og så videre. Det fælles for disse alternativer er, at de på forskellige måder understøtter individet i dets søgende efter udfoldelse, vurderer lektor emeritus Lars Ahlin
I anledning af, at medierne nu fortæller historier om katolske præsters overgreb på nonner, er jeg blevet bedt om en kommentar. Overgreb hænger sammen med for lidt kendskab til verden før indtrædelse, skriver søster Anna-Maria Kjellegaard
Jøderne tilhører ikke samfundets mest fattige, fængslede eller dårligt uddannede. Alligevel oplever de sig selv som en minoritet, der også er udsat. De oplever sig udsat for antisemitisme og terrorrisiko, påpeger professor Jakob Egholm Feldt
Troen er det faste fundament under hele min eksistens, fortæller nonne Anna-Maria Kjellegaard, der for over 50 år siden konverterede til den katolske kirke. Vi har stillet hende seks skarpe spørgsmål om tro
Samtalen om muslimske sjælesørgere behøver ikke begrænse sig til fængsler og hospitaler, men er også relevant på universiteter og i forsvaret, hvor der også er præster. Med det offentlige som arbejdsgiver kan man stille meget større krav til imamerne, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Tiden efter et brud med en sekt kan være forfærdelig hård og ensom. Martin Herbst, præst og tidligere medlem af Moon-bevægelsen, giver her fem gode råd til at bryde med en sekt
Tværreligiøst arbejde er en opgave for folkekirken, som kan vinde meget ved at gå ind i det. Når vi på tværs af forskellig kulturel og religiøs overbevisning får mere viden om hinanden, kan respekten for mangfoldighed øges, skriver dagens kronikør