Blandt verdens muslimer findes der forskellige holdninger til, hvorvidt ikke-muslimer er urene. Men det er ikke direkte nævnt i Koranen, at alle vantro er urene, forklarer den tidligere imam Ahmed Akkari
Debat
Bas Kanthavanam, cand.mag. i religion og historie og gymnasielektor
Det er et grundvilkår, at vi mennesker har magt over andre i højere eller mindre grad, og vi kan vælge at forvalte den magt på en sådan måde, at vi fremmer det gode og mindsker det mindre gode. Det er en forvaltning, der ikke er mindre aktuel i disse coronatider, skriver cand.mag. og gymnasielektor i dette debatindlæg
I nogle internetfora giver radikale muslimer udtryk for, at covid-19 er Allahs straf over de vantro. Men en virus skelner ikke mellem tro, hudfarve eller etnicitet, skriver tidligere imam Ahmed Akkari i dette debatindlæg
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
Debat
Naveed Baig, imam og ph.d.-studerende på Universitetet i Oslo
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
I disse dage hersker der mange steder en stemning af utryghed, frygt og usikkerhed over den tid, der venter os. Derfor sætter religion.dk fokus på lysere tider og fællesskabets kraft i en række debatindlæg om håb og sammenhold
Vi er ramt af en pandemi, som truer med at tage livet af ikke bare mennesker, men også af de liv, vi troede var vores. Lad os bruge den pause fra livet som vi kender det til at reflektere og træffe valg om, hvilke liv vi vil have, når vi igen åbner døren til verden, skriver museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg i denne kronik
Det er, som om min muslimske kæreste og jeg er bundet sammen. Vi kan ikke skilles. Kan det skyldes, at vi en gang gav hinanden et løfte overfor Gud, hvor vi lovede at ære hinanden og altid tilhøre hinanden, spørger en kristen læser. Lone Skov Al Awssi, der er katolik og gift med en muslim, svarer
Stigningen i populistisk politik sætter europæiske kirker i et dilemma: Selv om de sympatiserer med traditionelle værdier, skal de så tale mod farerne ved en totalitær politik, som adskiller befolkningsgrupper og dæmoniserer minoriteter?
Vi er trådt ind i et år, hvor der om noget bliver fokus på ændret adfærd i klimaets favør. Men hvor dybt stikker vores vilje til forandring og ændret adfærd egentlig? Mener vi det alvorligt, eller er det mest noget, vi snakker om og deler på de sociale medier? spørger museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg
Religion.dk har et fast korps af debattører, som bidrager med skarpe synspunkter og kritiske kommentarer til religionsdebatten. Vi har stillet dem tre spørgsmål om, hvorfor det er relevant at deltage i debatten – og hvad de selv bidrager med
Jubilæum: Religion.dk 20 år
Morten Thomsen Højsgaard, museumsdirektør og ph.d.
Internettet har i begyndelsen af det 21. århundrede bidraget med en demokratiserende kraft, hvis effekt vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af, skriver museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard i denne kommentar i anledning af, at portalen religion.dk har været online i 20 år
Indien er i øjeblikket præget af voldsomme protester mod en ny lov om statsborgerskab. Den nye lov tilgodeser flygtninge med visse religiøse tilhørsforhold over andre, og det anses som diskrimination - især overfor muslimer
Efter juletidens udskejelser er januar måned for mange ensbetydende med en mere eller mindre asketisk livsstil uden alkohol, sukker og kød. Men i stedet for bruge januar på fravalg og bekymringer om kropsidealer, burde man i stedet søge det gode liv i samværet med andre mennesker, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg
Danmarks største religionsportal fylder 20 år. I den anledning ser religion.dk tilbage på nogle af de største religiøse begivenheder og debatter, portalen har dækket de seneste 20 år
2019 har været et år fyldt med spændende begivenheder, der er blevet diskuteret, analyseret og debatteret i stor udstrækning. Her får du et overblik over årets mest læste debatindlæg på religion.dk
Religionernes helligskrifter peger hen på Jesus. Det er den historiske virkelighed, hinduskrifter i lighed med Det Gamle Testamente profeterer om. Og det er den virkelighed, muslimernes hellige bog refererer tilbage til, mener forfatter og journalist Svend Løbner
Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark, forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Kommentar
Jakob Wolf, dr. theol. og lektor ved Københavns Universitet
Fysikeren Holger Bech Nielsen mener, at Gud har en plads i fysikken. Gud indgår i hans såkaldte "teori om alt" og bliver udtrykt i formelen ”S (1) [historie] MINIMAL”. Men giver det overhovedet mening at sætte Gud på formel? Det mener teolog Jakob Wolf ikke
Det er ikke nyt, at julen bliver forstået som værende under angreb eller noget, der i særlig grad skal værnes om. Igennem det 19. og 20. århundrede har det været et tilbagevendende tema, at julen skulle være truet, påpeger postdoc Niels Valdemar Vinding
For at forstå dagens reelle udfordringer i Mellemøsten må vi forstå, hvordan mange af de konkrete udfordringer vokser frem i forbindelse med forandringer i det osmanniske imperiums måde at kategorisere dets undersåtter på, skriver ph.d. Andreas Bandak
@-Citat.12:"Jeg foretrækker den norske model, hvor kun de regeringsmedlemmer, som er medlemmer af den norske kirke, udgør kirkens øverste styre, og hvor kirken selv har et årligt kirkemøde med plads til såvel præster som lægfolk. Vi trænger meget til lægfolkets engagement i den vigtige diskussion om folkekirkens forkyndelse, undervisning, mission og diakoni." @Citat kilde:Biskop Karsten Nissen